Annonce

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Et halvt år på barsel med min søn var ved at koste håb om statsborgerskab

Den politiske proces omkring reglerne for statsborgerskab blev pludselig meget nærværende og nervepirrende.

Foto: Stine Bidstrup

»Det er en fuldstændig uholdbar situation, at der mangler arbejdskraft i Danmark. Kvalificeret arbejdskraft er en stor gevinst for alle, og derfor arbejder vi lige nu på en række tiltag.« Sådan sagde Inger Støjberg i forbindelse med virksomheders ingeniørmangel i Danmark (dr.dk 3/7).

Udmeldingen om, at det skal blive lettere at hente kvalificeret arbejdskraft i udlandet, er interessant. Især set i lyset af, at regeringen på en lang række områder arbejder for at gøre det mindre og mindre attraktivt for udlændinge at bosætte sig og føle sig velkomne i Danmark.

Nok er det vigtigt, at virksomheders muligheder for at tiltrække udenlandsk arbejdskraft ikke ødelægges af en jungle af komplicerede regler og bureaukrati. Men essentielt er det samtidig, hvordan vi som samfund og fra politisk side møder udlændinge – både dem, der kommer hertil, og dem, der har boet her i mange år.

Her ser jeg en stærk modsætning mellem Inger Støjbergs ønske om at tiltrække kvalificerede udlændinge og den stigmatiserende og negativt prægede indstilling til udlændinge, som ses fra dele af Christiansborg.

Som tilflytter har jeg på egen krop oplevet, hvordan retorikken i den offentlige debat kan være yderst frustrerende i forhold til mit ønske om at bidrage aktivt til det samfund, jeg holder meget af og værdsætter højt. Det er en retorik, som efter min mening også er kontraproduktiv for erhvervslivet i Danmark.

Jeg vil betegne mig selv som en del af den efterspurgte arbejdskraft. Jeg er oprindeligt fra Tyskland, har en kandidat i erhvervsøkonomi, har boet i fem forskellige lande i længere tid, heraf otte år i Danmark, taler flere sprog, er gift og har barn med en kvinde med dansk statsborgerskab. Desuden har jeg fast arbejde i den private sektor – og nu søger jeg så selv om dansk statsborgerskab, da mit liv er her.

Inden sommerferien var jeg personligt tæt på en ny konkret stramningsproces, nemlig de såkaldte »skærpede betingelser for at opnå dansk statsborgerskab«. Statsborgerskabet skal ikke være noget, man »kan komme sovende til«, som udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg har udtrykt det.

For mig som statsborgerskabsansøger var den politiske proces særligt nervepirrende. Jeg er nemlig på barsel, og det oprindelige udspil foreslog, at (barsels-)dagpenge skulle være »til hinder for dansk statsborgerskab«.

Heldigt for mig blev regeringen sammen med DF og S enige om en blødere definition af selvforsørgelseskravet i forhold til (barsels-)dagpenge. Jeg bliver altså ikke straffet for at tage 5,5 måneders barsel med min søn.

I de 19 måneder, hvor jeg ventede på behandlingen af min statsborgerskabsansøgning, blev jeg nervøs, hver gang regeringen kom med nye stramninger. På Udlændinge- og Integrationsministeriets hjemmeside kan man i øvrigt følge med i antallet af stramninger. 98 er regeringen i skrivende stund nået op på, og Kristian Thulesen Dahl giver kage ved stramning nr. 100 .

Jeg er bevidst om, at jeg er privilegeret med min uddannelse og min opvækst i Tyskland. Jeg kunne bare rejse til et andet land og finde arbejde og bygge en tilværelse med min familie der. Men dette her handler ikke om mig. Det handler om Danmark, det handler om vores solidariske velfærdssamfund, og det handler om vores erhvervsliv:

For det første ønskes der løbende strengere selvforsørgelseskrav i forhold til arbejdsløshed og sygdom for udlændinge. Men hvis ens (barsels-)dagpenge, som i mit tilfælde, i sidste ende kan påvirke en statsborgerskabsansøgning negativt, giver det f.eks. i mindre omfang mening at være medlem af en a-kasse. Udlændinge, der vælger Danmark til og i dag bidrager med deres skat til det solidariske offentlige velfærdssystem, bliver trængt ind i private systemer. Med den nuværende udvikling kan det i fremtiden være en fordel at tegne en privat arbejdsløshedsforsikring og opspare penge privat til sin barselsperiode, indtil man har fået dansk statsborgerskab.

Det betyder desværre, at udenlandske kvalificerede arbejdere ikke længere har incitament til at indbetale til den solidarisk dækkende arbejdsløshedsforsikring, som er en grundsten i det danske velfærdssystem. Retorikken er netop kontraproduktiv, hvis de solidariske a-kasser svækkes.

For det andet har regeringen i februar indført et opholdskrav for at have ret til arbejdsløshedsdagpenge. Uden at gå i detaljer her kan det også blive sværere for danske statsborgere at få dagpenge i tilfælde af arbejdsløshed, hvis de har arbejdet uden for EU/EØS i over 12 måneder.

Daværende folketingsmedlem Rasmus Jarlov (K) kommenterede aftalen med, at »det er jo meget ressourcestærke mennesker, der rejser til udlandet. De skal nok klare det alligevel« (altinget.dk 9/2). Det kan være rigtigt. Men disse ”ressourcestærke mennesker” er også blandt dem, der bidrager stabilt til dagpengesystemet og dermed støtter de mindre ressourcestærke.

For alle dem, der vil arbejde i udlandet på et tidspunkt i deres karriere, kan det enten blive mindre attraktivt at tage til udlandet og samle ny viden og erfaringer for dansk erhvervsliv, eller de kan blive nødt til at oprette en privat arbejdsløshedsforsikring uden om de kendte a-kasser. I det sidste tilfælde medfører det endnu en svækkelse af vores solidariske a-kassesystem, hvor vi forsikrer hinanden i fællesskab.

For det tredje foreslår Liberal Alliance nu, at udlændinge, der opholder sig i Danmark, selv skal betale for brug af tolk hos lægen, jobcentret eller uddannelsesinstitutioner fra dag ét. Jeg kender ikke cost-benefit-analysen. Men i mine øjne gør det her det ikke mere attraktivt at bosætte sig i Danmark. Heller ikke at man nu indfører brugerbetaling på danskundervisning.

For det fjerde påvirker de konstante stramninger også en stor gruppe mennesker, som allerede bor i Danmark. Ifølge en opsummering fra Danmarks Statistik er ca. 13 pct. af befolkningen enten ”indvandrere eller efterkommere”. Hvis man ikke vil dæmonisere og stigmatisere 13 pct. af befolkningen i debatten, skal man være mere specifik i sin kritik og sin strammerpolitik.

Hvis man så bliver mere specifik og taler om f.eks. 1-2 pct. af befolkningen, kunne man så spørge, hvor meget den debat skal fylde. I forhold til andre udfordringer, vi står over for i Danmark, f.eks. langtidsledighed, stigende ulighed afhængig af postnummer, uddannelse eller socioøkonomisk baggrund, klimakrise osv., blegner vigtigheden af udlændingedebatten i den grad.

Jeg vil ikke nedtone, at der er problemer med indvandrere og mellem grupper af indvandrere. Jeg vil også understrege, at jeg bestemt mener, at der skal stilles krav til folk, der kommer til Danmark for at arbejde, studere eller af familiemæssige årsager. Også i forhold til social dumping. Den konstante dæmonisering og stigmatisering af bestemte befolkningsgrupper ødelægger solidariteten i samfundet.

Vi spænder ben for os selv i forhold til målet om at tiltrække velkvalificeret udenlandsk arbejdskraft. Samtidig bør vi også tænke på, hvor mange indvandrere og efterkommere vi kunne løfte til at blive kvalificeret arbejdskraft på den lange bane, hvis vi talte den gruppe op i stedet for ned – til gavn for vores solidariske velfærdssystem og innovationskraften i vores virksomheder.

Èn ting er at gøre det lettere at hente kvalificeret arbejdskraft i udlandet. En anden ting er, at den arbejdskraft også skal føle sig velkommen i Danmark.

Fra politisk side har man sat enkelte tiltag i gang for at gøre det lettere at hente kvalificeret arbejdskraft i udlandet. Men hvis man vil gøre det attraktivt, skal vi ændre retorikken over for folk, man gerne vil tiltrække, og folk, der enten er født eller har boet i Danmark i mange år.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

The Sound of Brexit

Som den gamle musicalklassiker handler brexit om to parter, der skal finde hinanden under vanskelige omstændigheder.
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Kvinde æresdræbt d. 9. september i Århus

Jaleh Tavakoli
Et menneske må være dydig og have ære. Et menneske lever for sin dyd/ære. Kvinder med dårligt blod [af familier der lever uden ære] skal holde sig væk. Kvinder som dig.

Blog: Bryd med bankernes magt, split dem op

Signe Munk
Får vi ikke stækket bankernes magt i samfundsøkonomien, så bliver det fællesskabet, som holder for, når det går galt.

Blog: S bremser dansk økonomi med myter

Morten Løkkegaard
Socialdemokratiet har sammen med fagbevægelsen i årevis pustet til myten om, at østeuropæere, der arbejder i Danmark, dumper lønnen og forringer vilkårene for danskere. Problemet med den fortælling er bare, at det er forkert.

Amerikansk kommentator: Den israelsk-palæstinensiske fredsproces er død

David Ignatius

kommentator, The Washington Post

At tale om palæstinensiske rettigheder nu om dage vækker foragt eller udløser blot en gaben. Palæstinenserne er gårsdagens problem. Selv araberne er trætte af deres stejle krav.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her