Annonce

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Hård brexit bliver barsk for Storbritannien

Storbritanniens vej ud af EU tegner meget skidt for landet. Det eneste rigtige i den aktuelle situation synes at være en ny brexitafstemning.

Arkivillustration: Rasmus Sand Høyer

Den britiske premierminister Theresa Mays bemærkelsesværdige – og mærkværdige – udspil til kompromis i brexitdialogen med EU fik de to helt centrale og kompromisløse brexittilhængere ministrene Boris Johnson og David Davis til at forlade regeringen og smække højlydt med døren. De to kommer hverken vi – eller historiebøgerne – til at savne.

Men det helt centrale forslag i Theresa Mays nye udspil om, at ”fysiske produkter” fortsat skal kunne handles frit – som om Storbritannien fortsat var et fuldgyldigt EU-medlem – må forventes at være et helt uantageligt ønske set fra EU’s side.

Hvor ville vi ikke kunne ende, hvis et så eklatant brud på et af EU’s mest succesrige grundprincipper, nemlig det indre marked, blev accepteret for at nå et kompromis med Storbritannien? Det ville givetvis udløse krav fra en række andre, skeptiske EU-lande om at få indført nye nationale særordninger til ubodelig skade for det fremtidige samarbejde og sammenhold i EU.

Aldrig vil det kunne ske.

Der synes at være et stemningsskifte med hensyn til brexit på vej i Storbritannien, så det lysner – måske.

Så ovenpå problemstillingerne med Nordirland og ønsket om stop for fri bevægelighed for arbejdskraften ind og ud af Storbritannien ser situationen nu ekstraordinært håbløs ud for Storbritannien – med kun godt et halvt år tilbage af forhandlingsfristen før det formelle brexit i foråret 2019 – og kun et par måneder før deadline, hvis de fornødne ratifikationer skal kunne nås.

Udbudschok i Storbritannien: 140.000 færre kommer til landet for at arbejde

Brexittilhængeres begejstrede forventninger om hurtigt at kunne udvide samhandelen med ”resten af verden” som kompensation for den tabte samhandel med EU er fra alle kompetente, internationale samarbejdsorganisationers side blevet afvist som rene luftkasteller. Det gælder såvel med hensyn til at kunne opbygge administrative kompetencer internt i Storbritannien til at indgå nye aftaler (dette har jo været overladt til EU siden 1972) som til at omstille britisk erhvervslivs salgsaktiviteter så radikalt, at det på kort sigt kan lykkes at markedsføre sig og derefter at trænge succesfuldt ind på nye markeder.

Min forventning til konsekvensen af en hård brexit er derfor nu desværre en nedgang i Storbritanniens bnp på over 10 pct. over en kortere årrække. En nedgang, der vil få katastrofal indflydelse først på Storbritanniens erhvervslivs omsætning og indtjeningsevne, og som derefter uundgåeligt vil medføre hidtil uset voldsomme sparerunder for et vestligt land – i hele det offentlige sociale system i landet.

Den eneste fornuftige løsning burde derfor være en ny brexitafstemning.

Der synes at være et stemningsskifte med hensyn til brexit på vej i Storbritannien, så det lysner – måske.

Men før en ny afstemning kan finde sted, er der mindst fire kæmpestore problemer, der skal løses for Theresa May:

  • Hvad skal afstemningstemaet være i forhold til sidste afstemning?
  • May har brug for stor politisk styrke i sit eget parti for at kunne vende kanonen 180 grader rundt og foreslå en ny afstemning. Realiteten er imidlertid, at hun står i en yderst vaklende position i sit eget konservative parti, der er splittet i så mange grupperinger med modsatrettede synspunkter, at det er svært for udenforstående at følge med: Der er alt fra højtråbende, ultimative brexit'ere til svorne tilhængere af EU af principielle, politiske årsager – samt en fornuftig, positiv midterbane, der har klog forståelse for, hvilken katastrofe en hård brexit vil blive for erhvervslivet og dermed for hele det britiske samfund.

Theresa Mays forslag synes dødfødt: Det ser umuligt ud med et blødt brexit

  • May står i spidsen for en mindretalsregering baseret på nordirske stemmer, hvis støtte til hendes regering er 100 pct. afhængig af, at der findes en for alle parter politisk let fordøjelig og enkel administrativ løsning på grænseproblematikken mellem Nordirland og Irland. Dette punkt har været et af de helt centrale diskussionspunkter helt fra starten af brexitforhandlingerne – men endnu har der ikke vist sig noget, der ligner en brugelig løsning, som parterne kan acceptere.
  • May har et nu både stort og stærkt oppositionsparti i parlamentet, der gennem de seneste år har fået ro og disciplin på de indre linjer, nemlig et stærkt venstredrejet Labour med gammelkommunisten Jeremy Corbin i spidsen. Han og Labour ligger lige så stille på lur og venter på, at hun kommer i uoverstigelige problemer med sit eget parlamentariske grundlag, så Labour – evt. efter et nyvalg – kan komme til magten. Labour var pro-EU forud for brexitafstemningen, men ligner ikke i dag et støtteparti til en konservativ regeringsleder om en fornyet brexitafstemning. Men et nyvalg i Storbritannien forud for brexitafgørelsen må vel anses for helt utænkeligt – eller?

OVERBLIK: Her er tidsplanen for briternes vej ud af EU


Samlet set bliver det derfor umådeligt svært for Theresa May at finde den smalle sti mellem de mange hidtil uløselige problemstillinger – både i forholdet til EU og til det britiske parlament – der vil kunne føre Storbritannien frem til en ny afstemning om brexit.

Så selv om det klart ville være det bedste både for især Storbritannien – men også for EU – med en ny brexitafstemning, er chancerne for, at det vil kunne ske, desværre meget små.

Jeg ville ikke turde sætte mine egne penge på denne eneste, gode løsning.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: DR kan ”næsten være lige meget”

Morten Uhrskov Jensen
Ordene er Martin Krasniks, og vi må håbe, at vi når dertil, hvor DR lukker og slukker. Men først til lykke med de 20 pct.’s besparelser.

Amerikansk kommentator: Den israelsk-palæstinensiske fredsproces er død

David Ignatius

kommentator, The Washington Post

At tale om palæstinensiske rettigheder nu om dage vækker foragt eller udløser blot en gaben. Palæstinenserne er gårsdagens problem. Selv araberne er trætte af deres stejle krav.
Annonce
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere
Restaurantanmeldelse: Karruseltur på Aarhus' nye restaurant og vinbar
Der er masser af god vilje og entusiasme, men for nærværende væsentlig mindre kompetence at finde på Aarhus’ nye franskorienterede spisested. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her