Annonce

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Snart venter det første uddannelsesvalg for nye 9. klasseelever

Nogle blomstrer i selskab med bøger, tal og begreber. Andre er dygtige til at bruge deres hænder eller pleje syge og gamle. Men ikke alle er dygtige til det samme. Det bør afspejles i uddannelsesvalget.

Arkivtegning: Rasmus Sand Høyer

I sidste uge begyndte min søn Valdemar og tusindvis af andre unge på deres måske sidste år i grundskolen. Dermed nærmer tiden sig for at træffe det første rigtige uddannelsesvalg. Til marts er der deadline for valg af ungdomsuddannelse. Undersøgelser viser, at det er et valg, som er forbundet med både spænding og stor frustration. De unge ser valget som det første identitetsskabende valg. Et valg, der vil definere dem som mennesker. Er man således den vej, som stadig flere unge igennem de sidste 15-20 år har valgt, nemlig gymnasievejen – eller er man den mere praktiske erhvervsuddannelsesvej?

Det er store spørgsmål, og der er ikke noget at sige til, at de for mange 15-årige er svære at få hold på. I Tænketanken DEA har vi i samarbejde med Grundejernes Investeringsfond spurgt over 2.000 elever i 9. klasse, hvordan valget var for dem. Følte de, at det var et spændende valg? Og var det et valg, som pressede dem? Det er tankevækkende, at halvdelen af de unge svarede bekræftende på dette.

Det burde egentlig ikke være så stort et valg – der er mange veje til et godt uddannelsesforløb og arbejdsliv. Men i dag vælger tre af fire unge at gå den boglige vej, mens kun knap hver femte vælger den praktiske vej. Det er der flere forklaringer på, men et par af dem er, at gymnasiet er den uddannelsesvej, som minder mest om grundskolen, altså den verden man kender i forvejen. Desuden skal de fleste af ens kammerater den vej – ligesom man heller ikke kan komme udenom, at rigtig mange unge og deres forældre ser gymnasiet som den vej, der åbner flest døre, og hvor det svære erhvervsvalg udskydes. For mange er der altså rigtig gode grunde til ikke at vælge en erhvervsuddannelse, som efterhånden er blevet det svære og usikre valg.

Hjælpen udebliver til ikke-uddannelsesparate elever

Det er ærgerligt. For det første er det ikke rigtigt, at det kun er gymnasiet, som åbner døre. Det gør erhvervsuddannelserne i høj grad også. Til arbejdsmarkedet. Til at blive selvstændig. Men også til at læse videre – enten i forlængelse af sin erhvervsuddannelse eller senere i livet. For det andet så bør valget være langt mere differentieret, fordi mennesker er forskellige. Nogle blomstrer i selskab med bøger, tal og begreber. Andre er dygtige til at bruge deres hænder eller pleje syge og gamle. Men ikke alle er dygtige til det samme. Det bør afspejles i uddannelsesvalget.

Mit bedste gæt er, at der vil være ikke så få af min søns klassekammerater, som til marts vælger gymnasiet, men som ikke burde have gjort det. Fordi de vil få lave karakterer, begrænset succes og dermed ringere muligheder, end de havde håbet på.

Når man starter på en ungdomsuddannelse, er man 15-16 år gammel og skal være der i tre-fire år. Det er vigtige og definerende år i et ungt menneskes liv – og der har man brug for at lære, men også til at opleve sig selv som en succes. At det stof, man skal arbejde med, er noget, som man efter en svær læreproces lærer at beherske og mestre. Uanset om det så er Ohms lov eller at kunne sikre, at brostenen ligger fint og lige, eller Fru Hansen får tilstrækkelig væske under en varm, varm sommer.

Mit bedste gæt er, at der vil være ikke så få af min søns klassekammerater, som til marts vælger gymnasiet, men som ikke burde have gjort det. Fordi de vil få lave karakterer, begrænset succes og dermed ringere muligheder, end de havde håbet på.

Og spørgsmålet er, om vi som samfund ikke skylder os selv tre ting: For det første at vi forældre, lærere, vejledere og andre taler en ekstra gang med vores unge om, at det ikke nødvendigvis er en god idé at tage en gymnasial uddannelse, hvis man ikke er motiveret for bøgerne. Og understrege at et godt uddannelses- og arbejdsliv sagtens kan starte med en erhvervsuddannelse, hvor man kommer i gang med det, som man har størst chancer for at blive dygtig til, og hvor man videreuddanner og dygtiggør sig, i takt med at man får brug for det.

Snedkermester med syv års skolegang: Uden håndens arbejde sad alle nøgne og sultne på den bare jord

Og for det andet politisk og systemmæssigt arbejde for at skabe flere videreuddannelsesmuligheder på erhvervsuddannelsesvejen. Der er gjort noget, men det kan blive bedre, hvad er nødvendigt, hvis flere unge skal få appetit på en erhvervsuddannelse. Og for det tredje overveje om tiden ikke er inde til at gentænke ungdomsuddannelsessystemet. De unges uddannelsesvalg viser, at når de stilles over for valget mellem enten den boglige eller den praktiske vej, så vælges den boglige. Og den praktiske vej mister prestige – det er hverken de unge eller samfundet tjent med. Der har været gode tanker fremme om, at det første år på ungdomsuddannelsen både skal indeholde teoretiske og praktiske fag, som for alvor kan vise og udfordre de unge, ift. hvor de bedst kan blomstre. Hvis vi på den måde viser vores unge, at bøger og maskiner ikke udelukker hinanden, og at uddannelse og arbejde er en livslang aktivitet, så ville vi måske også tage noget af presset fra de unge, når de nu skal til at træffe deres første uddannelsesvalg.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
Debat: Uddannelsessystemet modarbejder mennesker med handicap
Jens Henrik Thulesen Dahl
Mennesker som har et handicap møder mange udfordringer i uddannelsessystemet. Som samfund har vi et ansvar for at sikre bedre forhold for dem undervejs i deres uddannelsesforløb.
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: DR kan »næsten være lige meget«

Morten Uhrskov Jensen
Ordene er Martin Krasniks, og vi må håbe, at vi når dertil, hvor DR lukker og slukker. Men først til lykke med de 20 pct.s besparelser.

Amerikansk kommentator: Den israelsk-palæstinensiske fredsproces er død

David Ignatius

kommentator, The Washington Post

At tale om palæstinensiske rettigheder nu om dage vækker foragt eller udløser blot en gaben. Palæstinenserne er gårsdagens problem. Selv araberne er trætte af deres stejle krav.
Annonce
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her