Finansuddannelserne har meget brug for en virkelighedstilpasning

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Lige om lidt starter nye, håbefulde studerende på landets videregående uddannelser. En af de mest populære er i år finansøkonom, og det kan jeg i mit sted kun glæde mig over. For at få de bedste kommende medarbejdere er det selvsagt nødvendigt, at så mange ser den finansielle verden som et attraktivt sted at leve deres arbejdsliv, når karrierevejen skal vælges.

Her i finansbranchen er de tider forbi, hvor udviklingen skete trinvis. Nu sker al fremdrift løbende i et højt tempo med teknologien som bærende kraft, og det er en virkelighed, vi hver dag skal forholde os til.

Men det virker, som om den virkelighed endnu ikke er flyttet ind dér, hvor man former fremtidens medarbejdere – uddannelsesinstitutionerne. De understøtter fortsat en gammeldags måde at tænke på, hvor de studerende har en opgave og en deadline. De skal skrive om et konkret emne, et vist antal anslag og så videre.

Den mere agile og dynamiske tilgang til virkeligheden mangler. Derfor mener jeg, at både strukturen, men også indholdet i de enkelte fag er nødt til at udvikle og tilpasse sig den omverden, der er. Helt lavpraktisk mener jeg, at de studerende i højere grad bør arbejde med cases, hvor det centrale element er, at noget forandrer sig. Det vil sige, at den studerende lærer metodikken om at ændre og skabe undervejs.

I stedet for at aflevere en rapport efter et par år på studiet kan man arbejde løbende på en opgave, hvor forudsætningerne ændrer sig undervejs, så problemstillingen forandrer sig, i takt med at den studerende tillærer sig ny viden, og virkeligheden i øvrigt ændrer sig. Min erfaring er, at det er sådan, man arbejder i virkeligheden. En virkelighed, som også i højere grad bør finde vej ind på uddannelsesinstitutionerne.

Jeg er leder i en finanskoncern, der tilbyder både forsikring, bank og pension. Hvis du for eksempel arbejder med forsikring, skal du også føle dig hjemme i bankverdenen, hvis du skal give kunden den bedst mulige rådgivning. Det bliver vi nødt til at undervise vores ansatte i, for den samlede viden kommer de ikke med fra skolebænken.

De kommer typisk med viden fra ét fagområde fra deres uddannelse, hvor det ville være i alles interesse, at de hurtigere kunne blive deres egen brobygger mellem de forskellige forretningsben. Jo flere løsninger vi som finansiel virksomhed tilbyder – jo vigtigere er det, at de ansatte forstår, hvad sammenhængen er.

Heldigvis møder jeg mange både nyuddannede og studentermedhjælpere, som er knalddygtige, og som også relativt hurtigt tilpasser sig den agile virkelighed, fordi de jo også er en del af et samfund, der som helhed fungerer sådan. Men min påstand er, at uddannelsesinstitutionerne godt kunne gøre mere for at forberede dem endnu bedre – ellers bliver gabet mellem dem og den finansverden, der skal aftage deres kandidater, stadig større.