Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Folkeskolens krise skyldes ikke de frie skoler

Socialdemokraterne vil ifølge bl.a. DR have andelen af børn i de frie skoler ned fra 17 pct. til 10 pct. Folkeskolen er en hjørnesten i vores samfund, den er skolen for alle uanset social klasse, religion osv.

Desværre overser socialdemokraterne, at de frie skoler er et lige så vigtigt fundament for vores samfund. I de frie skoler kan vi realisere en anden slags skole og undervise efter andre værdier end statsmagtens.

De frie skoler er laboratorier for undervisningsformer, der endnu ikke er accepterede i folkeskolen. De frie skoler er en sikkerhedsventil, når folkeskolen er ude af trit med tiden. Så de frie skoler er vigtige for folkeskolens udvikling.

Nogle private skoler vil blot sikre de bedrestilledes børn et forspring. Nogle frie skoler har ingen anden vision end at beholde en lille lokal skole trods den kommunale planlægning.

Det er umuligt at opstille regler for, hvad der er legitime grunde til at etablere en privat skole. Derfor er det også forkert, når en socialdemokrat foreslår, at små frie skoler på landet skal have større tilskud. Behovet for et alternativ kan være mindst lige så stort i de store byer.

Desværre peger socialdemokraterne kun på driftsøkonomisk optimering som metode – lavere tilskud vil føre til færre elever i de frie skoler, mener de. Et sænket tilskud vil imidlertid ikke gøre folkeskolen mere populær, men vil blot afskære nogle af de knap så velstillede fra at sende deres børn i den skole, de tror mest på.

Nej, skal vi have flere elever i folkeskolen, må folkeskolen ændres, så den i højere grad kan levere et godt skoleliv. Folkeskolen skal have flere ressourcer og mere frihed.

Folkeskolens krise skyldes ikke friskolerne. Folkeskolens krise skyldes de politikere, der fastlægger stadigt dårligere rammer for en god folkeskole. Derfor er det perspektivløst at beskære tilskuddene til de frie skoler.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Debat: Godt skoleudspil fra regeringen
Brian Degn Mårtensson
I stedet for den spøjse mellemvare får børnene således både mere undervisning og mere fri leg.
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Kampen om skolen

Debat: Godt skoleudspil fra regeringen

Brian Degn Mårtensson
I stedet for den spøjse mellemvare får børnene således både mere undervisning og mere fri leg.
Forsiden lige nu
Om temaet

I 2014 trådte en ny folkeskolereform i kraft, og lærerne fik ændrede vilkår. Dette tema handler om nye tider i folkeskolen.

Tip til historier

Annonce
Redaktionen anbefaler
Mere
Annonce
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her