Annonce

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Vi bliver nødt til at genindføre den gamle dyd mådehold – og ikke kun for rygere og overvægtige

At vi i dag har flere penge, gør ikke nødvendigvis, at vi skal øge vores forbrug til det mest mulige.

Arkivillustration: Rasmus Sand Høyer

Trods en tre måneder lang varmerekord synes der at have været gang i skriverierne om tre forskellige samfundsmæssige problemer, som alle menes at true vores helbred og liv: rygning, fedme og klimaforværringer, og som alle menes at være selvforskyldte.

Det hele startede med, at rapporten Den Nationale Sundhedsprofil 2017 blev offentliggjort den 6. marts. Kort fortalt viste den en nogenlunde stabilitet i antal rygere (17 pct.), men med en lille stigning i antallet af nye, yngre rygere. Men rapporten viste også en markant stigning i antal overvægtige til 51 pct. af befolkningen – heraf er 17 pct. svært overvægtige. Rapporten antyder altså, at det er blevet normalt at være overvægtig i Danmark.

Der synes at være en markant forskel i holdning til de to former for sundhedsskadelig adfærd. Rygning er for længst gjort socialt uacceptabelt, medens man helt almindeligt i sundheds- og plejesektoren kan møde og blive behandlet af markant runde damer.

Kræftens Bekæmpelse har foreslået at fordoble prisen på cigaretter. At det vil ramme fattige mennesker hårdt, og i øvrigt medføre at endnu flere føler sig fattige, blev ikke nævnt. Debatindlæg af bl.a. professorer, som "Vi dør af røg" og "Hvorfor dog ikke blot forbyde cigaretter", er dels noget drastiske – nærmest usande – og må siges at ekskludere 17 pct. af befolkningen, dels er det blevet nævnt, at rygerne som eneste gruppe selv skal betale for omkostninger ved deres selvforskyldte sygdom.

For den almindelige læser synes fedmeproblemet at være betydeligt større, og her kunne man forvente et tilsvarende debatindlæg med overskriften “Vi dør af at spise og drikke”.

De fremmeste folk inden for sundhedssektoren har været påfaldende tavse og det til trods for, at svært overvægtige udgør samme antal som antal rygerne (17 pct.).

Der synes at være en markant forskel i holdningen til de to former for sundhedsskadelig adfærd.

Rygning er for længst blevet gjort socialt uacceptabelt, medens man helt almindeligt i sundheds- og plejesektoren kan møde og blive behandlet af ret markante runde kvinder.

Til sidst skal nævnes det tredje store samfundsmæssige problem, klimaforværringerne, som også menes at være selvforskyldt. Det blev grundigt (sagligt) beskrevet i JP's kronik forleden som værende et resultat af menneskenes store udslip af CO2 til atmosfæren.

Kronik: Hvor er det politiske mod til klimatiltag?

Kronikøren Andreas Westergaard-Nielsen foreslår betydelige afgifter på flyrejser og kød (som værende to store syndere). Han kalder det godt nok ikke afgifter, men den “reelle pris” alle omkostningerne taget i betragtning.

Også her vil de fattige komme til at lide, og endnu flere vil føle sig fattige. Noget andet er, at jeg ikke kan forstå, hvordan man kan betale sig ud af at ødelægge klimaet.

Politikerne taler ofte om det, men kræver vækst, og hver enkelt af os taler også om det, men kræver også vækst. Vi er alle skyldige i den nuværende tilstand, men reelt gøres der ikke noget.

Vi bliver nødt til at genindføre den gamle dyd: mådehold. Mådehold, der ikke kun må forlanges af de 17 pct. rygere og de 51 pct. overvægtige, men af alle. Hele befolkningen må vise mådehold, hvis klimaforværringerne skal begrænses.

Passiv rygning menes at være et reelt problem for nogle. Passiv påvirkning af klimaforværringerne vil være særdeles virkelig for os alle, og – nok så tankevækkende – især for vores efterkommere. De endnu ikke fødte.

Den nu afdøde filosof Peter Kemp skriver i bogen “Det uerstattelige: en teknologi-etik” om afstandsetikken, som handler om etiske fordringer i tid og rum, men fordringer givet af mennesker (ikke af Gud og skal således ikke forveksles med næstekærlighed). Baggrunden for hans behandling af dette emne er, at effekten af det enkelte menneskes handlinger ikke er begrænset til påvirkninger på det menneske, hvis ansigt vi kender, men til påvirkninger på hele klodens befolkning og på de kommende generationer – i begge tilfælde er der tale om ukendte ansigter.

Han skriver: »Ansvaret for fremtiden kan derfor ikke kun betyde, at man bekymrer sig for menneskehedens overleven som sådan, men også, at man vil hjælpe den enkelte [...] til det gode liv.«

Vi må være mådeholdne i vores forbrug. I min barndom (årgang 1938) var vores behov styrende for indkøb og forbrug.

I dag er det vores begær efter stadig større og mere eksotiske oplevelser, som gælder.

At vi i dag har flere penge, gør ikke nødvendigvis, at vi skal øge vores forbrug til det mest mulige. Kun aktiv begrænsning af det personlige CO2-udslip kan hjælpe fremtidens børn.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Sådan ser en Ikea-bolig ud

Ikea-familien skal til at bygge sine første boliger i Danmark. Se her hvordan tilsvarende boliger i Sverige ser ud. Finans
Annonce
Annonce
Annonce

Debat: Strøm tænder håb for millioner

Thomas Gringer Jakobsen
Alene siden 2010 har 40 lande nået målet om at give hele befolkningen adgang til elektricitet. Faldende priser på solcelleteknologi har sat ekstra gang i udviklingen.
Annonce
Bolig
Sådan beskytter du boligen mod vandmasserne
En af konsekvenserne ved klimaforandringerne er mere nedbør og risiko for hyppigere oversvømmelser. Se her, hvordan du sikrer din bolig mod vandet. 
Se flere
Søvn er afgørende for studiepræstationen
For lidt søvn kan både gå ud over koncentration, humør og indlæringsevne. Og faktisk kan dele af hjernen sove, mens kroppen egentlig er vågen. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her