Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Ret ryggen – og velkommen til virkeligheden

Vi skal en anden vej, hvis børn og unge skal hærdes til at tage livtag med virkeligheden – og evt. lave karakterer. Vi skal gøre op med et uddannelsessystem, der tilgodeser elever fra ressourcestærke familier med alt for meget fokus på rummelighed og trivsel.

Artiklens øverste billede
Arkivillustration: Rasmus Sand Høyer

Under overskrifterne Karakterræs blokerer for gymnasieelevers indlæring” og “Får jeg [Signe] ikke de høje karakterer, krakelerer min selvopfattelse” i JP forleden tager de to artikler fat på problematikken: For meget fokus på karakterer i gymnasiet har negative konsekvenser for elevernes læring og trivsel.

Heureka, hurra! Uddannelsessystemet høster nu præcis, som der er sået igennem en årrække. Men her kommer en serviceoplysning forankret i 37 års undervisning: Om Oliver og Sophie trives, er ikke primært skolens problem, da en uddannelsesinstitutions fornemste opgave er at levere faglige kundskaber, ikke feel-good-ydelser og wellness.

Hvis Signe og ligesindede tror, at jeg er et hårdt og ufølsomt menneske (læs: lærer), så har de fuldstændig ret, for så vidt angår de faglige krav, jeg stiller. Utallige er de gange, hvor jeg har givet skriftlige opgaver tilbage med karakteren 00 og 02, og tårerne har flydt.

Ud med misfosteret ”læring”, og ind med undervisning alias faglig formidling fra én-der-ved-bedre, nemlig læreren, til én-der-skal-drages-op-til-(om muligt)-samme-niveau som underviseren. Det kaldes mesterlære, og den praksis har demonstreret sin styrke i århundreder.
Ud med trivsel i det omfang, at den viser sig uforenelig med at tilegne sig f.eks. andengradsligninger og historisk viden via røv-til-sæde alias fordybelse.
Sidst, men ikke mindst ud med kompetencebegrebet, der har vist sig at dække over den tomme mængde. Den eneste ægte viden er paratviden.

Indrømmet. Den fløj, der gerne har villet gøre de gymnasiale uddannelser til væresteder og varmestuer, har haft pæn vind i sejlene. Men at afskaffe karaktersystemet er bare at udskyde det realitetstjek, der med usvigelig sikkerhed følger, når studenterne forlader kuvøsen. Erhvervslivet og arbejdsmarkedet vil så sikkert som amen i kirken lave egne adgangsprøver – og navigere efter denne barske sandhed: Hvis folk knækker for et godt ord og lægger sig ned, så snart det begynder at gøre ondt i livet, så bliver det grumme svært at betræde den Via Dolorosa, som de fleste menneskeliv også består af.

Vi skal en anden vej, hvis børn og unge (gymnasiaster) skal hærdes til at tage livtag med virkeligheden – og evt. lave karakterer. Vi skal gøre massivt op med et uddannelsessystem, der tilgodeser elever fra ressourcestærke familier med alt for meget fokus på rummelighed og trivsel. Frem for at prioritere struktur, disciplin, lærerautoritet og klare faglige mål for undervisningen. Med afsæt i et dannelsesbegreb med substans.

At gennemgå en dannelsesproces er nemlig at erkende, at man er underlagt en orden, man skal bringe sig i overensstemmelse med. At forstå sig selv som en del af en helhed. Som superegoist og narcissist får man et ringere liv.
Dannelse er evnen og viljen til at lytte til andre. Til at sætte sig ind i en andens oplevelses- og tankeverden. Da identitet kun kan dannes i samspil med instanser uden for én selv, er selvdannelse en meningsløshed.
Dannelse handler om såvel kundskaber som takt og tone – herunder at kunne udfolde sig sammen med andre. For at mestre omgangsformer ansigt-til-ansigt – ikke på Facebook – må der opdragelse til. Javist skaber vi selv vores identitet, men processen sker i forhold til omverdenen. Dannelse er på én gang en proces og et resultat, og dannelsesmidlerne en kombination af (forældre)opdragelse, uddannelse og selverkendelse.

Dannelsen sker i mødet mellem samtalepartnere – herunder ikke mindst i (skøn)litteratur (fanden tage den nye bekendtgørelse i dansk!). Mennesket forstår sig selv i en historisk kontekst og skal selv forstås konkret-historisk. At se ud over egen næsetip fordrer, at jeg skruer ned for egen selvrealisering og umiddelbare behovsopfyldelse. Ellers mister man evnen til at føre samtaler, der ligger uden for én selv – og evnen til at indgå i fællesskaber.

Denne proces kan ikke lykkes uden vilje til at overvinde modstand i stadig afprøvning. At overvinde kriser, skuffelser og modgang er en helt nødvendig del af dannelsesprojektet. Herunder at leve med karakteren 4 frem for 12.

Hvis Signe og ligesindede tror, at jeg er et hårdt og ufølsomt menneske (læs: lærer), så har de fuldstændig ret, for så vidt angår de faglige krav, jeg stiller. Utallige er de gange, hvor jeg har givet skriftlige opgaver tilbage med karakteren 00 og 02, og tårerne har flydt. Min reaktion har været: Hvis du har gjort dig umage og dit bedste, så kan jeg i denne omgang ikke forlange mere. Men nu skal du forsøge at lære af dine fejl, og når du skriver din næste opgave, har du særligt fokus på det, du lavede forkert i den forrige opgave, så du hele tiden kan forbedre dine tekster og dit sprog. Ja, det er to skridt frem og et tilbage. Og ja, vel er det svært og ulystfyldt. Men hvis du ikke giver op, men øver og øver dig, så kommer du smukt over bommen. Og har ovenikøbet tilfredsstillelsen, at du fik ædt den elefant bid for bid, du bare ikke troede, du kunne gabe over.

Så kære Signe: Ret ryggen – og velkommen til virkeligheden.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.