Udlandet skal give en hånd med i dansk erhvervsliv

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

For nylig sendte HK og Dansk Metal en fælles bøn til regeringen om lettere adgang til kvalificeret udenlandsk arbejdskraft. Ganske enkelt, fordi virksomheder i stigende grad melder om mangel på kvalificeret arbejdskraft. Det ønske lytter vi gerne til i Venstre, for vi kommer i mine øjne ikke udenom, at vi simpelthen ikke kan grave nok kvalificeret arbejdskraft op i eget bed.

Ledigheden er på sit laveste siden 2009, og i flere brancher tørster virksomhederne efter kvalificerede kollegaer, som var de marker i den danske sommertørke. Det gælder eksempelvis i industri, service og især byggeriet, at virksomheder skal lede længe efter nye kvalificerede kollegaer.

Derfor blev jeg ærligt talt en smule rystet over, at LO-formand Lizette Risgaard skyder sine egne medlemmers ønske ned i et større interview her i avisen. Ja, ikke alene hælder hun bønnen af brættet, hun sender sågar ufine anklager om, at danske virksomheder bare er ude på at presse lønningerne med billig udenlandsk arbejdskraft.

Jeg ved ikke, hvad jeg er mest forundret over – det feje uppercut under bæltestedet eller manglen på indsigt i sine egne medlemmers brancher.

Måske er det snarere udsigten, det kniber med. For faktum er, at vi over hele landet hører virksomheder kalde på kloge hænder og flittige hoveder. Og når Lizette Risgaard trods alt erklærer sig villig til at lytte til konkrete eksempler, så kunne hun jo passende starte med at lytte til sine medlemmer i det sydjyske, hvor regionens mange industrivirksomheder desperat og forgæves leder efter kvalificeret arbejdskraft.

Fordi der eksempelvis stort set ikke er flere industriteknikere at tage af herhjemme. Konsekvensen – er meldingen fra hestens egen mund – kan meget vel blive, at virksomheder må sige nej til ordrer eller flytte dele af produktionen til udlandet. Med andre ord: Vi taber vækst og arbejdspladser.

Så det handler ikke om lønninger. Det handler om, at vi ikke skal begå samme fejl som ved sidste opsving. Det handler om at sikre fremtidig vækst og arbejdspladser til os alle. Det kan vi ikke uden kvalificerede udenlandske medarbejdere, der kan udfylde de job, vi ikke selv kan besætte, og derfor kan man jo også undre sig over, at LO-formanden ikke vil sikre job til sine medlemmer i fremtiden.

For hele humlen er, at beskæftigelsen lige nu er rekordhøj. Flere danskere end nogensinde er i arbejde, og ledigheden er på sit laveste siden 2009. Selvfølgelig skal vi have de sidste ledige danskere med ind på arbejdsmarkedet. Derfor har regeringen også taget en lang række initiativer for at plante de frø, der skal til for at få ledige i arbejde og række hånden ud til vores hungrende virksomheder.

Det tæller blandt andet to trepartsaftaler, der skal skaffe flere praktikpladser til vores unge og styrke voksen-, efter- og videreuddannelse. En initiativpakke for at afhjælpe mangel på kvalificeret arbejdskraft. Et udspil, der skal sikre uddannelse og opkvalificering, som flugter med virksomhedernes efterspørgsel på kompetencer.

Og to jobreformer, der har gjort det mere attraktivt at søge et arbejde fremfor at være på offentlig forsørgelse.

Men vi må også erkende, at opkvalificering ikke er svaret på alle kald, som Lizette Risgaard ellers forsørger at fordreje det. For vi kan ikke med et snuptag opkvalificere en ledig ufaglært til ingeniør, elektriker, klejnsmed eller industritekniker – og det tror jeg nu også, en klog kvinde som Lizette Risgaard godt ved.

Hvis vi skal holde liv i opsvinget, har vi brug for flere hænder. Både danske hænder og kvalificerede udenlandske af den slags, vi kigger langt efter herhjemme.

I Venstre lytter vi på virksomhedernes bøn, og vi vil sikre vækst og arbejdspladser til os alle også i fremtiden. Derfor præsenterer regeringen i efteråret et udspil, der skal sikre kvalificeret arbejdskraft, herunder udenlandsk arbejdskraft.

For det ene udelukker ikke det andet. Tværtimod.