Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Jo, den er god nok – min tandlæge arbejder efter præmisserne udstukket i en særlov

En minister manglede penge til flere fængselspladser, og det blev ordningen om tandpleje, der måtte levere.

Arkivillustration: Rasmus Sand Høyer

Min tandlæge arbejder uden overenskomst. Den er nemlig opsagt af det offentlige, så nu arbejder hun på præmisserne udstukket i en særlov. Og jeg, der troede, at særlove var noget, man brugte i salig Estrups tid eller til opgøret efter Anden Verdenskrig. Min tandlæge står imidlertid ikke uden for forligsinstitutionen med faner og megafon; nej, hun passer ansvarsfuldt sine patienter, nøjagtig som hun plejer.

Hvad er så sagens kerne i konflikten? Ikke overraskende drejer det sig om penge, faktisk rigtig mange penge. Når vi borgere går til tandlægen til det halvårlige eftersyn, som er anbefalet af branchen baseret på mange års erfaring, får vi et tilskud til det ene besøg, men ikke længere til det andet.

Det drejer sig såmænd ikke om så mange kroner for den enkelte forbruger, men multipliceret med antallet af borgere, der bruger ordningen, bliver det til et meget stort beløb.

Man spørger sig jo så, hvordan det kan være, at det pludselig er et problem, og svaret er ikke overraskende: politisk opportunisme. Den (u)ansvarlige minister på det tidspunkt, da ordningen blev ændret, den overbeviste SF’er Astrid Krag (nu socialdemokrat), skulle bruge 300 mio. kr. til at bygge flere fængselspladser, og hun valgte at finde pengene “neutralt” ved at tage dem fra ordningen om tandpleje.

Debat: Uberettigede anklager mod tandlægerne

Jamen, det kan man da ikke uden videre. Men jo, det kan man sagtens, når der går Djøf i bisserne. Man beder bare sine djøfere om at lave en løsning. Løsningen behøver ikke nødvendigvis at være faglig forsvarlig, men den skal være politisk skudsikker.

Embedsmændene – som jo nok ikke har den store erfaring eller uddannelse i tandlægernes metier – fandt så frem til, at Danmarks befolkning kunne inddeles i grøn, gul og rød, og der skulle være langt flere grønne end gule og røde.

I klar tekst betyder dette, at “grønne patienter” kun har brug for ét årligt besøg hos tandlægen, de “gule patienter” måske to besøg og de “røde patienter” med sikkerhed to besøg pr. år. Vupti, så har man fundet 300 mio. kr.

Tandlægerne protesterede straks mod denne ordning, som ikke har nogen form for fagligt belæg, og som – når alt kommer til alt – først og fremmest rammer de mindst bemidlede borgere, som skal en ekstra gang til lommerne for at komme til tandlæge.

Den nye opdeling af patienter i forskellige farver holder heller ikke, så tandlægerne udskriver regninger, hvor det offentlige skal betale en del af beløbet. Der er bare lige det, at såfremt den samlede sum i løbet af året overstiger, hvad djøferne havde beregnet, sender man bare regningen til tandlægerne, som så skal udrede et ikke ubetydeligt beløb.

Tandlægen ved med andre ord ikke, om han/hun har tjent penge i løbet af året, før de kære djøfere har opgjort deres kunstige regnestykke. Det må betegnes som en situation, som ikke mange faggrupper kan leve med.

Samtidig er man nødt til at tage i betragtning, at tandlægerne nu om stunder bruger uendelig megen tid på andre Djøf-tiltag. Tænk bare på, at tandlægerne i dag skal journalføre alt, hvad de ikke finder, og ikke bare, hvad de finder.

Tid er penge, også for en tandlæge, og han/hun er ret så træt af at holde et antal djøfere beskæftigede med kontrol og statistik af journalføring af unødvendige notitser.

Debat: Trane Nørbys korstog mod tandlægerne

Jeg har naturligvis spurgt min tandlæge om, hvorfor hun ikke har afleveret sit ydernummer. Det ville jo være så dejligt simpelt bare at “melde sig ud af foreningen”, men det kan hun ikke, da tandlægernes forsikring mod fejlbehandling er bundet til ordningen. Tandlæger er jo ikke ufejlbarlige, og de har naturligvis brug for en sådan ordning, som i modsætning til individuelle forsikringer er betalelig.

Tandlægerne indbetaler omkring 30 mio. kr. om året til denne forsikringsordning, hvilket er både fornuftigt for tandlægerne og betryggende for patienterne. Der er bare den hage ved systemet, at det ikke er muligt at se et regnskab over denne forsikring nogen steder. Jeg har ledt efter den, men forgæves.

Man kunne jo tillade sig at tænke, at et eventuelt overskydende beløb bare indgår i det store regnskab, og at det ikke tilbageføres til tandlægerne, som jo har krav på pengene.

Jeg har ikke læst noget særligt om alt dette i dagspressen, men det forekommer mig, at det ville være umagen værd at dykke lidt i materien.

Jeg vil samtidig gerne opfordre den ansvarlige minister til at få orden i denne sag. Moderniseringsstyrelsen kunne jo så ved samme lejlighed kigge lidt på unødig journaliseringspligt og andre bureaukratiske regler, som ikke er til gavn for nogen; mindst af alle patienterne.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Forsiden lige nu

Khaders kamp for millionstøtte til V-ministers investering

Et e-sportsfirma blev godkendt på finansloven, mens V-minister havde penge i virksomheden. Det starter med Naser Khader (K), der bar et ønske frem. Det fortsætter med Naser Khader, der fralægger sig ansvaret for en misforståelse. Det slutter med Naser Khader, der må erkende sin egen fejl. Jeg var også forvirret, siger han.

Blog: Har du nogensinde hørt om den 5.500 kvm store atombunker i Rold Skov?

Casper Hedegaard
Et stenkast fra den gamle hovedvej mellem Aarhus og Aalborg ligger atombunkeranlægget REGAN-Vest. Hemmeligholdt for danskerne i 44 år, og gemt væk 60 meter under jorden i periferien af Rold Skov. I forrige uge havde jeg inviteret Martin Lidegaard med ud og besøge anlægget, og den oplevelse vil jeg gerne dele med jer.

Blog: Arctic Circle - Kina gør krav på arktis

Nauja Lynge
Som sædvanlig glimter fraværet af kritiske røster ved Arctic Circle-konference.

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her