Annonce

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Vores stenaldergener fortæller os, at vi skal spise ekstra for at have et lager til dårligere tider

Faktum er, at der ikke findes nogen enkel forklaring på, hvorfor vi spiser for meget. Forklaringerne skal findes på mange niveauer.

Arkivillustration: Niels Bo Bojesen

Stadigt flere danskere bliver overvægtige, helt enkelt, fordi vi indtager flere kalorier, end vi forbrænder. Men hvorfor gør vi så det? Og hvis er ansvaret?

I debatten fyger det med enkle forklaringer som: Det er de forarbejdede madvarers skyld, det er detailhandlens skyld, det er kostrådenes skyld, det er sukkerets skyld, det er den enkeltes skyld etc.

Faktum er, at der ikke findes nogen enkel forklaring på, hvorfor vi spiser for meget. Forklaringerne skal findes på mange niveauer: samfund, gruppe og individ.

Mange ting har ændret sig fra oldemors tid. Vi har fået flere pengene mellem hænderne, og samtidig har de fleste en travl og presset hverdag. Madlavningskompetencerne er heller ikke de samme længere. Det gør, at vi vælger de lette løsninger, der måske ikke altid er de mest fornuftige ernæringsmæssigt.

Vi er trætte og stressede, og det forsøger vi at holde på afstand ved at spise f.eks. søde sager, når vi lander i sofaen om aftenen.

Ny rapport: Sådan kan du tabe dig og holde vægten

Det er blevet sådan, fordi tilgængeligheden af fristende mad- og drikkevarer døgnet rundt er steget markant. På oldemors tid lukkede købmanden kl. 17.30, der var ikke weekendåbent, og udbuddet af fastfood var minimalt.

Størrelsen af pakker, poser og flasker både søde sager, snacks og f.eks. kød har været støt stigende. Og vi er nu engang sådan indrettet, at vi bliver ved med at spise, til posen, fadet og skålen er tom.

Det er vores stenaldergener, der fortæller os, at vi skal spise ekstra for at have “lager" på kroppen til dårligere tider. Det er de samme stenaldergener, der fortæller os, at det er smartest at vælge det mest kalorieholdige.

Jeg mødes dagligt med stor forundring over, at en plade Marabou på 200 g giver ca. 1.100 kcal, hvilket er meget i forhold til, at det gennemsnitlige energibehov er ca. 2.000 kcal om dagen for kvinder. Chokolade, chips og fastfood er ikke forbudte madvarer. De er bare “dyre“ kaloriemæssigt.

Denne udvikling har betydet, at rigtig mange har mistet fornemmelsen af, hvad normale mængder mad er. De fleste har en idé om, hvad der er sundt og usundt (selv om det også er blevet forplumret af de mange ofte modsatrettede budskaber i medierne), men hvad en normal portion aftensmad f.eks. er, ved de ikke.

Det er ikke, hvad man kan spise. Vi er nemlig alle indrettet til at kunne spise mere end nødvendigt i forhold til vores energibehov, især hvis der er tale om velsmagende mad og mad, der er nemt at spise.

Det kunne måske være en opgave for Fødevarestyrelsen at arbejde mere med at få de 10 i øvrigt udmærkede, evidensbaserede kostråd ned på tallerkenniveau og forklare folk, hvad en normal portion er. Måske skulle man skele til det tidligere Statens Husholdningsråds kostpyramide. Der var der faktisk sat anbefalede mængder på de forskellige madvarer.

På samme måde kunne det være gavnligt med en tydelig mærkning af kalorieindholdet i f.eks. fastfood, snacks og søde sager. Ikke pr. 100 g, men pr. pakke/plade/poser/flaske. Og vigtigt: Kombiner det med en oplysning om, hvad vores energibehov er.

Jeg mødes dagligt med stor forundring over, at en plade Marabou på 200 g giver ca. 1.100 kcal, hvilket er meget i forhold til, at det gennemsnitlige energibehov er ca. 2.000 kcal om dagen for kvinder. Chokolade, chips og fastfood er ikke forbudte madvarer. De er bare “dyre“ kaloriemæssigt og tæller meget i kalorieregnskabet.

Debat: Løsningen er slet ikke en kur, men primært en beslutning om at spise, som oldemor gjorde det

Også arbejdspladserne har et ansvar: Mange tilbyder frokostordning som et personalegode, men for mange betyder det, at man spiser for meget.

Det kan godt være, at maden er sund, men også sunde kalorier tæller med i energiregnskabet. Mange steder er der en meget dårlig mellemmåltidskultur i form af kage, slik, rundstykker med smør dagligt etc.

For den enkelte handler det om at lære at navigere i en verden fuld af fristelser. Det handler om at få de rette værktøjer og om viden og inspiration. At lære, hvad en normal portion er, hvad “alt er tilladt med måde“ betyder. Og at tackle stress, negative følelser m.m. på anden måde end at (over)spise.

Og en opgave for industri og detailhandel kunne være at skabe mulighed for at købe mindre portioner til fornuftige priser og overveje placering af søde sager og snacks i butikken.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Debat: Konfirmander
Jytte Hahn
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Legal babyvold

Sonja Mikkelsen
Omskæring af børn hører ikke hjemme i et demokratisk retssamfund

Blog: 8 millioner i gyldne håndtryk

Lars Boje Mathiesen
Tre medarbejdere i Region Midt fik over 8 mio. skattekroner med i lommen.

Debat: Kina er hverken ond eller god

Hans-Henrik Holm
Vi har to verserende historier om Kina i Vesten. Den ene ser Kina som en ny truende supermagt. Den anden ser Kina som et nyt, stort marked, som vi skal erobre den størst mulige del af.
Annonce
Bolig
Danskernes design: Vi eksperimenterer på badeværelset, men køkkenet skal stadig være hvidt
Individualitet, farver og sanselighed er blandt nøgleordene, når blikket kastes på de nye køkkener og badeværelser. Det individuelle præg er centralt, ligesom behovet for at nyde materialer og design fylder. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her