Annonce

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Æh, æh, æh – intetsigende fyldord vælter ud af mit tv

Hvorfor kan journalister og andre ikke servere en sammenhængende sætning uden anvendelse af fyldord igen og igen?

Det er vist en mærkelig uddannelse, vore journalister på DR og TV 2 har været igennem inklusive vejrtjenesten og her især dem fra DR. Arkivillustration: Rasmus Sand Høyer

Mageligt sidder jeg i min lænestol og ser tv, ikke i dagtimerne, men hen under aften. En daglig begivenhed i mit liv ligesom for mange andre. Men måske med en lille forskel. Bortset fra at en del journalister sløser med deres diktion, har jeg mange gange indtryk af, at det ikke drejer sig om tilskuerne, man laver tv for, men at det drejer sig om journalisterne, og hvordan de præsenterer sig selv bedst muligt.

Om tv-seerne kan forstå alt, hvad der flyder ud af deres mund og ind i mikrofonerne, må stå i det uvisse, og jeg har indtryk af, at mange også er ligeglade med det. Det er moderne, og det synes at være in at berette autentisk fra ”location”, bare med den lille forskel, at modtagerne, altså vi seere, kun forstår en del af det, som flyder ud af journalistens mund.

Lad os glemme diktionen for en stund. Al den larm uden om journalistens autentiske reportage trænger stærkere ind i mikrofonen end det, som vedkommende ønsker at fortælle os.

Bortset fra disse pinlige oplevelser af en reportage, hvor seerne kan sidde foran skærmen med en fornemmelse af ikke at forstå selve budskabet, står et flydende sprog og sammenhængende sætninger uden uartikulerede vokaler øverst på min ønskeliste. Det er da en mærkelig uddannelse, vore journalister på DR og TV 2 har været igennem, inklusive vejrtjenesten og her især dem fra DR.

Uden lyde som æ eller æh eller æhm ser det ikke ud til, at visse journalister og vejrfolk kan fremføre deres indlæg, som de er sat til at formidle.

Det er en falliterklæring for selve journalisten, men også for ledelsen. Som bekendt begynder fisken at lugte fra hovedet og ikke fra hælen.

Efterhånden gik der sport i sagen, og jeg talte, hvem der ”skårede” flest æh’er. Vejrtjenesten og ”Aftenshowet” hos DR er vist nok dem, der toppede. Næsten 30 gange udfyldte en person kunstige pauser i sætningerne med æh. Eller når sætningen skulle formuleres, og vedkommende ikke kunne få det korrekte ord ud af munden, som hjernen skulle producere, således at disse uartikulerede vokaler finder indpas.

Toppen var vist nok en journalist, udsendt et eller andet sted i verden, som kom op på 56 gange æh, inden tv-stationen tog ordet igen. Bliver de ikke forberedt til deres job? Er de overhovedet kvalificeret til jobbet, eller er nepotisme eller andre forbindelser afgørende for jobtildeling?

En gang imellem strejfer sådanne tanker i min hjernes periferi. Journalister taler så hurtigt, at omsætning af deres tanker i ord i deres hjerner, som så skal komme sprudlende ud af deres mund og ind i mikrofonen, ikke harmoniserer sammen, og så slår hjernen klik, og nogle fyldvokaler skal til at udfylde tomrummet, som de selv har produceret. Nogle gange fornemmer jeg, at de ikke ved, hvordan de skal fortsætte en påbegyndt sætning, og disse mærkelige fyldvokaler finder indpas som en kunstig pause til eftertænkning.

Diktion er blevet et fremmedord, som det jo også i realiteten er. Som mange andre ord har vi lånt det fra det latinske sprog. Det er blevet en slags sprogsygdom at tale hurtigt, således at man skal tro, det danske sprog består næsten kun af vokaler i udtalelsen.

Det gør det jo ikke nemmere for tilflyttere at lære dansk, når de får en undervisning med korrekt udtalelse og bagefter hører noget helt andet uden for dørene, som de knap nok kan bringe i forbindelse med ord, de mener at have hørt i undervisningslokalet. Og her tænker jeg ikke på de forskellige dialekters indflydelse i de enkelte landsdele. Det gør det ej heller nemmere.

Debat: Lad os alle kunne fravælge ”eksperterne”

Jeg går ikke efter journalister, som i en udsendelse kommer en enkelt gang ud af konceptet og bruger fyldordet. Det kan ske for enhver.

Men jeg ved ikke, hvorfor uddannede eller andre udøvere af det journalistiske fag ikke kan tale en sammenhængende sætning uden anvendelse af disse intetsigende fyldord igen og igen, og som virker irriterende for tilhørere, når de kvæles ud af munden og ind i mikrofoner, bare fordi man ikke er i stand til at kontrollere hjernens aktivitet i frembringelse af ord til dannelsen af en sammenhængende sætning. Det er en falliterklæring for selve journalisten, men også for ledelsen. Som bekendt begynder fisken at lugte fra hovedet og ikke fra hælen.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: DR kan »næsten være lige meget«

Morten Uhrskov Jensen
Ordene er Martin Krasniks, og vi må håbe, at vi når dertil, hvor DR lukker og slukker. Men først til lykke med de 20 pct.s besparelser.

Amerikansk kommentator: Den israelsk-palæstinensiske fredsproces er død

David Ignatius

kommentator, The Washington Post

At tale om palæstinensiske rettigheder nu om dage vækker foragt eller udløser blot en gaben. Palæstinenserne er gårsdagens problem. Selv araberne er trætte af deres stejle krav.
Annonce
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her