Annonce

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Min fede kone, smartass-engelsk og andre sprogforbistringer

Brugen af amerikanske ord og vendinger er helt unødvendig.

Arkivillustration: Niels Bo Bojesen

»Du danske sprog, du er min moders stemme, så sødt velsignet du mit hjerte når,« digtede H. C. Andersen i 1850. Hvordan ville digteren have det med måden, vi bruger det på i dag?

Et ord, der bruges i én uendelighed, er ”fed”. Prøv én dag at notere, hvor mange gange du støder på ordet fed.

Fed har erstattet ”dejlig” og andre ord, der betegner noget vældig godt. Men hvad ville der ske, hvis jeg sagde til min kone: »Hvor er du dog fed?« Det kunne misforstås, så hun troede, jeg synes, det er ulækkert, at hun især om midjen er vokset betydeligt, siden jeg forelskede mig i hende i 1960’erne. I virkeligheden mener jeg jo, at hun stadig er dejlig.

Også amerikanske ord og udtryk, der breder sig som en svensk skovbrand i det danske sprog, gør det danske sprog grimt.

Amerikaniseringen sker til dels gennem en ofte forkert fordanskning af engelske ord.

Forleden sagde en dansk forsker i tyrkisk politik i “Deadline”, at det tyrkiske parlament ikke længere skal »overse« Erdogans magtudøvelse. Han mente ”holde øje med”, der på amerikansk hedder ”oversee”, men overså (!), at det danske ord ”overse” betyder ”ignorere”.

Det harmer mig, når jeg hører, hvor lidt sprog folkeskole- og gymnasieelever har.

Næste trin i amerikaniseringen tages, når der bruges amerikanske ord og begreber, der allerede er danske ord og begreber for. "Deadline"-værten Jacob Rosenkrands brugte i foråret f.eks. udtrykket ”remains to be seen”; dvs. ”vides endnu ikke”.

en torsdagsdebat med Clement Kjersgaard kritiserede Pia Olsen Dyhr (SF) en anden debattør for at »side-tracke diskussionen«. Clement oversatte venligt SF-formandens vending til ”at bringe debatten på afveje”.

I samme udsendelse udtalte Natasha Al-Hariri, at et eller andet var ”en stepping-stone” til dansk kultur. Hvorfor ikke bare bruge det danske ord “trædesten”? Eller “springbræt”?

Debat: Kropssproget er altid vigtigt for en læge

Da en ung studerende, Alexandra Hasdorf, i Anders Laugesens radioprogram ”Mennesker og tro” brugte ordet ”ignorance”, rettede Laugesen det til ”uvidenhed”.

Poul Nyrup Rasmussen kalder sit landsdækkende projekt for psykisk sårbare unge ”Headspace”, selv om den arbejder i Danmark. Og Odense Kommune kalder sin strategi for hjemløse ”Housing first”. Og ...

Jeg kunne fortsætte med eksempler på smartass-engelsk: den helt unødvendige brug af amerikanske ord og vendinger.

Hvorfor benyttes de amerikanske udtryk? Fordi de er adgangskort til den kreative klasse og medieverdenen. Måske er dens medlemmer så forhippede på at tale amerikaniseret dansk, at de tænker og drømmer på amerikansk.

Mediefolkene er dog ikke så gode til at tale engelsk, som de selv tror. Ovennævnte Rosenkrands udtalte den engelske by Salisbury ”saltberi”, hvor den korrekte udtale er ”sålsberi”.

En anden tv-vært, Jens Olaf Jersild, insisterer på at udtale tidligere FBI-chef Muellers efternavn ”muller”, selv om de amerikanskkyndige Brøndal og Claushøj lige over for ham korrekt udtaler det ”måller”.

Gymnasier og universiteter oplever også den ensidige satsning på engelsk. Bl.a. derfor vil regeringen lægge en strategi for sprogene i hele uddannelsessystemet. Men den bliver et slag i luften, for hvorfor vælge sprogfag i gymnasiet, når man kan slippe med samfundsfag og psykologi?

Det harmer mig, når jeg hører, hvor lidt sprog folkeskole- og gymnasieelever har. Det skal snarest ændres, så i alle fald sprogligt interesserede elever får både engelsk, tysk og fransk. Jeg er privilegeret: I folkeskolen havde jeg engelsk og tysk, i realskolen også latin og fransk. I gymnasiet havde jeg igen engelsk, tysk, fransk og latin og har senere lært spansk på VUC.

Siden 1988 og i endnu højere grad fra 2005 har gymnasieelever haft mulighed for at vælge sprogfag fra og mindre svære fag til. Skal det ændres, skal grengymnasiet fra før 1988 med tre linjer og visse underlinjer – for sproglige en nysproglig linje, en klassisksproglig linje og en samfundssproglig linje – genindføres. Det sikrer, at sproglige elever får engelsk, fransk og tysk.

Men det kræver et opgør med det nuværende lalle-liberalistiske valgcirkus, hvor elever alt for tidligt vælger en alt for snæver faglig vej.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: DR kan »næsten være lige meget«

Morten Uhrskov Jensen
Ordene er Martin Krasniks, og vi må håbe, at vi når dertil, hvor DR lukker og slukker. Men først til lykke med de 20 pct.s besparelser.

Amerikansk kommentator: Den israelsk-palæstinensiske fredsproces er død

David Ignatius

kommentator, The Washington Post

At tale om palæstinensiske rettigheder nu om dage vækker foragt eller udløser blot en gaben. Palæstinenserne er gårsdagens problem. Selv araberne er trætte af deres stejle krav.
Annonce
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her