Annonce

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Folketinget forstår ikke problemerne i de udsatte boligområder, og hvem der bor der

Diverse aftaler og ghettolister gør absolut ikke problemerne mindre.

Arkivfoto: Cathrine Ertmann

De var vrede. Frustrerede. Og en lille smule bange. Beboerne fra de to afdelinger på Nørrebro og i Valby, som pludselig var kommet på en ”ghettoliste”.

Vrede over, at det sted, de bor – med alle deres håb og drømme – pludselig blev til et ”sort hul på danmarkskortet”, et parallelsamfund. Frustrerede, fordi ingen af de politikere, der har lavet aftalerne om ”ghettoerne” har ulejliget sig med at spørge dem, der faktisk bor der, om, hvad de mener.

Og en lille smule bange for, at de måske skal flytte, fordi Folketinget vil fjerne 60 pct. af de boliger, de bor i, hvis deres afdeling er på listen fire år i træk – og dermed bliver en ”hård” ghetto.

Det var på det årlige repræsentantskabsmøde i boligselskabet AKB, København, at debatten i høj grad kom til at handle om Folketingets parallelsamfundspakker. Og hvor ikke kun beboerne fra de to afdelinger var i oprør. Alle var vrede – og med god grund. For med parallelsamfundsaftalerne vil man rive gode almene boliger ned eller sælge dem til private.

FN kritiserer Løkkes ghettoplan for diskrimination

Det at bo alment er åbenbart i sig selv et problem for nogle politikere.

Aftalekomplekset handler ikke kun om at rive gode boliger ned. Boliger, som er til at betale, og som en by som København i øvrigt har skrigende brug for.

Der er også en række initiativer, som blandt andet risikerer at gøre de fattigste beboere endnu fattigere, fordi børnechecken skal fjernes, hvis børn har for meget fravær. Etårige fra de boligområde, der er på Folketingets lister, skal i 25 timers ”læringstilbud” om ugen. Men kun hvis de bor i et bestemt boligområde! Og der må kun være 30 pct. børn fra boligområder på listen i en dagsinstitution.

Det kunne for så vidt være meget fornuftigt, at alle børn automatisk blev indskrevet i en daginstitution (og så kunne man søge om at passe dem selv). Men det er forskelsbehandling, og det stempler børn – for nu at sige det pænt – at kun etårige børn fra bestemte boligområder skal i ”læringstilbud”, og at der kun må være 30 pct. børn fra bestemte områder i en daginstitution.

Det er, som om Folketinget ikke forstår vores boligområder. Ikke forstår, hvem der bor der.

Der er helt reelle sociale problemer – arbejdsløshed, fattigdom, mange med korte uddannelser, utryghed og i nogle tilfælde også mennesker, der hænger fast i kulturelle normer og vaner fra andre lande. Men det gælder ikke alle. Langtfra.

Debat: Nedrivninger og tvangsforflyttelser – Jacob Bundsgaard kan bare det dér

For eksempel er langt de fleste i arbejde – også i de to områder fra AKB, København, som nu er endt på listerne. For eksempel går det voldsomt fremad med, at de unge tager en uddannelse i disse år – ikke mindst i de udsatte boligområder.

De udsatte boligområder er også hjem for helt almindelige mennesker med helt almindelige liv. Og det gør tingene værre, når man stempler alle og laver forskelsbehandling af mennesker – kun ud fra deres adresser.

Vi arbejder både med sociale indsatser, med ventelisterne og med fysiske forandringer sammen med kommunen for at løfte vores områder. Det går langsomt – frustrerende langsomt, og nogle gange oplever vi også tilbageslag. Men det virker, når vi tænker indsatserne sammen.

Det bedste ville være, hvis man på Christiansborg lyttede lidt mere til os, der bor alment, og ville hjælpe os med at løse de problemer, der reelt er, og som diverse aftaler og lister absolut ikke gør mindre.

Når vi – beboere, boligsociale, kommunale og mange andre – arbejder sammen om at løfte både beboere og boligområder. Ligesom det virker, når vores engagerede og dygtige politi har tid og ressourcer til at være – og arbejde i – vores områder og for alvor tage fat i de få, men aktive kriminelle.

Så lad os forstærke disse indsatser – i stedet for at stemple alle og rive ned.

På vores repræsentantskabsmøde i AKB, København, blev vi enige om, at vi som boligorganisation vil gøre alt, hvad vi kan, for at få vores afdelinger væk fra listerne så hurtigt som overhovedet muligt.

Men det bedste ville være, hvis man på Christiansborg lyttede lidt mere til os, der bor alment, og ville hjælpe os med at løse de problemer, der reelt er, og som diverse aftaler og lister absolut ikke gør mindre.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: DR kan ”næsten være lige meget”

Morten Uhrskov Jensen
Ordene er Martin Krasniks, og vi må håbe, at vi når dertil, hvor DR lukker og slukker. Men først til lykke med de 20 pct.’s besparelser.

Amerikansk kommentator: Den israelsk-palæstinensiske fredsproces er død

David Ignatius

kommentator, The Washington Post

At tale om palæstinensiske rettigheder nu om dage vækker foragt eller udløser blot en gaben. Palæstinenserne er gårsdagens problem. Selv araberne er trætte af deres stejle krav.
Annonce
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere
Restaurantanmeldelse: Karruseltur på Aarhus' nye restaurant og vinbar
Der er masser af god vilje og entusiasme, men for nærværende væsentlig mindre kompetence at finde på Aarhus’ nye franskorienterede spisested. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her