Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Overspringshandlinger kan være den nyttige omvej til at blive klogere

Mener man, at overspringshandlinger er noget dårligt, bliver man også stresset, når man laver dem.

Artiklens øverste billede
Arkivillustration: Rasmus Sand Høyer

Mange betegner overspringshandlinger som noget dårligt, men jeg vil argumentere for, at det ikke er tilfældet – og at de derimod er nødvendige – og jeg påstår, at de (og ”dem” er der åbenbart mange af), der har den holdning, er så stressede, at de også stresser over at blive stressede, hvis de laver overspringshandlinger.

Hvorfor gør de så det? Fordi de i deres tænkning og selvopfattelse er blevet overtaget af samfundet – først og fremmest uselvstændiggjorte gennem påvirkning til uselvtænkning:

Mener man, at overspringshandlinger er noget dårligt, bliver man også stresset, når man laver dem – og mener man derfor, at overspringshandlinger er ”stresshandlinger”, er det fordi, man er blevet hjernevasket til at tro, at det er forkert og nærmest usundt at holde ”pauser”.

De færreste har i denne forbindelse tænkt over, at ”konkurrencestaten” mest af alt er den enkeltes konkurrence med sig selv. Den enkelte er blevet hjernevasket til at tro, at denne ikke har et valg og må tænke selv.

Den største utopi, vi i vores ”selvfærdsutilfredsstillede” samfund lever i, er troen på, at vi skal ”oppe os” for ikke at blive overhalet af ”andre” og ”udviklingen”.

Det er fuldkommen tåbeligt og tossedårligt at leve sådan – dybest set i konkurrence med sig selv, men blot fordi man har glemt sig selv – i en religiøs blindhed over for, at vores ”udvikling” er den enkeltes ”indvikling”. Hvornår får man sine bedste tanker? Og hvornår kan man huske noget?

De færreste har i denne forbindelse tænkt over, at ”konkurrencestaten” mest af alt er den enkeltes konkurrence med sig selv. Den enkelte er blevet hjernevasket til at tro, at denne ikke har et valg og må tænke selv.

Man får sine bedste tanker, når man flytter sig, rejser sig eller går sin vej – ændrer stilling eller sted – fokus – lige dér, hvor man helt har glemt dét, man skulle være koncentreret om; er ”indbildt ukoncentreret”, fordi man er koncentreret om noget ”andet”:

Så kommer via ”de af samfundet konstaterede ligegyldige og unyttige overspringshandlinger” alt det, som man troede kun ”koncentrationen” kunne bringe én; så kommer det smidige, det spændende, det, man kan huske, og det virkeligt forbedrende – dét, der skaber fremskridtene: Dét, der ændrer godt. ”Det egentlige”.

Hvornår kunne man huske noget? Når noget er ægte godt, behøver man ikke at være bange for at glemme det. Så behøver man ikke at være bange for, at man ikke når at skrive det ned i huskebogen. Af det kan vi så måske slutte, at alt det, vi ikke kan huske, ikke er godt eller nødvendigt? Sådan er det dog ikke 1:1, kun overvejende (i denne kontekst).

Hvad er så alt det gode og det, som ikke blokerer for det egentlige, vi skal nå, vi skal huske på? At overspringshandlinger er noget dårligt, skal vi huske at skrive ned til allersidst i glemmebogen.

At ville blive koncentreret om noget andet frigør muligheden for at kunne koncentrere sig om dét.

Overspringshandlinger vælger man selv at blive stresset over, hvis man ikke vil nå det, man kan.

Hvis vi glemmer overspringshandlinger, forstår vi ikke, at deres ”omveje” er ”genveje” til handling.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.