Annonce

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Det er en udstrakt hånd at nedrive boligblokke

Kommuner skulle for længst have fordelt familier og projekter konsekvent og bedre ud i alle samfundets lag.

Jeg har altid tænkt, at jeg skulle blive til noget – større, være den bedste samfundsborger. Jeg har altid været opmærksom på, hvem jeg er født af, hvor jeg kommer fra, og hvor jeg er vokset op. Med flygtningeforældre kommer økonomiske udfordringer og kulturskel. Og selv om mine forældre, hvis jeg selv skal sige det, evnede at løfte opgaven til mere end tilfredsstillende højder og altid har vægtet relationer højt, kan jeg ikke stirre mig blind på min opvækst og mine omgivelser.

”Min slags” er opvokset i Bispehaven og Gellerup i Aarhus, fordi det blev en hurtig løsning, og fordi det var det, flygtningeforældre havde råd til i stramme tider.

Mine forældre fortalte altid, at Bispehaven var en midlertidig løsning. Af mange grunde – de var glade for natur og ikke betonblokke. Men mest af alt, fordi de hver dag oplevede stigmatiseringen, forventninger og en indædt kultur på egen krop fra det omkringliggende samfund og fra dem, der lignede dem selv.

Det var ikke skidt det hele, for af naturlige grunde vender man sig mod dem, der ligner én selv. Men når vi har områder i Danmark, hvor ovenstående er dagligdag, og hvor beboelsessammensætningerne er så tætte og ens, kommer vi ikke ud og møder hinanden. Vi blander os ikke med hinanden.

Jeg ville sådan ønske, at de ansvarlige kommuner for længst, da man oplevede ophobninger og flygtningestrømme, havde fordelt familier og projekter konsekvent og bedre ud i alle samfundets lag. Sandheden er nemlig, at økonomien forståeligt nok er stram for de flestes vedkommende, og man dermed vender hver en krone – særligt i sin boligsituation.

Jeg husker, at mine forældres gentagelser ikke stod alene. Deres venner og bekendte i området ønskede det samme. At blande sig på kryds og tværs med danskerne. At komme væk fra ghettoisering og stigmatisering. Derudover har vi alle sammen godt af at komme ud af vante rammer en gang imellem.

Derfor er det nu er tiltrængt fra politisk hold med omrokeringer og nedrivning af boligblokke i Gellerup og Bispehaven. Spørger man mine forældre, kan det ikke ske hurtigt nok.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: DR kan ”næsten være lige meget”

Morten Uhrskov Jensen
Ordene er Martin Krasniks, og vi må håbe, at vi når dertil, hvor DR lukker og slukker. Men først til lykke med de 20 pct.’s besparelser.

Amerikansk kommentator: Den israelsk-palæstinensiske fredsproces er død

David Ignatius

kommentator, The Washington Post

At tale om palæstinensiske rettigheder nu om dage vækker foragt eller udløser blot en gaben. Palæstinenserne er gårsdagens problem. Selv araberne er trætte af deres stejle krav.
Annonce
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere
Restaurantanmeldelse: Karruseltur på Aarhus' nye restaurant og vinbar
Der er masser af god vilje og entusiasme, men for nærværende væsentlig mindre kompetence at finde på Aarhus’ nye franskorienterede spisested. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her