Metoden er almindelig, sund logik
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Overlæge Jens-Christian Holm fra Holbæk Sygehus har markedsført en metode for unges vægttab og derved pådraget sig diverse klogeågers uvilje, da de ikke mener, der er bevis for dens videnskabelige værdi. Set fra hvor jeg står, er der ikke det store hokuspokus i Holms metode. Det er sagt i korthed et spørgsmål om at få defineret en diæt og et program for motion, og overholder man det, kan man konstatere et vægttab over tid. Bliver det for ”kedeligt”, og man falder tilbage i de usunde madvaner og glemmer motionen, tager man på igen. Det er der ikke nogen mystik i, men det er tilsyneladende guf at hænge hr. Holm ud for ”videnskabelig uredelighed”. Holms metode er ikke raketvidenskab, det er almindelig, sund logik. At skulle etablere kontrolgrupper vil være overkill.
Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også Jyllands-Posten på X.