Det skylder vi de modige mænd og kvinder
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Den 29. august kan vi fejre 75-året for den 29. august 1943. Det er en bemærkelsesværdig dato, fordi den betød et vendepunkt i frihedskampen 1940-45. Folkestrejker i en række jyske og fynske byer betød, at regeringen Scavenius opgav at fortsætte. Dermed blev Frihedsrådet Danmarks de facto regering, og indtil Befrielsen var det dens paroler og appeller, der blev fulgt.
Der er grund til at markere de store dage i danmarkshistorien, og den 29. august er en af dem. Det har en grundlæggende betydning for ungdommen og kommende generationer, at den kender til modstandsbevægelsen, og hvordan den udviklede sig.
Det undrer mig, at Nationalmuseet/Krigsmuseet ikke planlægger en markering af dagen. Den 29. august 1943 var en forudsætning for, at Danmark blev anerkendt som ligeberettiget med de allierede efter krigen.
Vi skylder de modige kvinder og mænd, der satte livet på spil i augustdagene i 1943, at markere dagen.
Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også Jyllands-Posten på X.