Generation XL – succes eller fiasko? Holbækmodellen virker i hvert fald
Det er kun forældrenes opbakning, der halter. Måske skulle man overveje at overføre modellen til folkeskolen.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Det var meget interessant læsning i de første dage af juli om de overvægtige børns problemer og især, hvorfor de har så svært ved at holde vægten. Journalisterne stiller en række kritiske spørgsmål vedrørende ”Holbækmodellen” og den videnskabelige dokumentation.
Der sættes spørgsmålstegn ved metodens holdbarhed, da det viser sig, at generation XL tabte sig – og så igen blev XL. Metoden giver efter journalisternes mening ikke børnene værktøjer til at fastholde de spisevaner, som de godt ved er rigtige. Man mener altså, at overlæge Jens-Christian Holm ikke holder, hvad han lover i sine bøger og på sin hjemmeside.
Hvad skal dokumenteres?: Man må undres, når journalisterne i ramme alvor mener, at sund kost kontra usund kost skal dokumenteres gennem en videnskabelig, klinisk kontrolleret undersøgelse, som kræves ved registrering af f. eks. et nyt lægemiddelstof. En sådan klinisk kontrolleret undersøgelse vil normalt koste op mod 1 mia. kr. at gennemføre, hvis alle kriterier skal opfyldes.
Er det virkelig relevant at stille et sådant krav til forebyggelse og behandling af børns overvægt? Det drejer sig jo bare om at spise sundt og bruge sin krop til det, den er skabt til, nemlig fysisk aktivitet.
Hvorfor går det ofte galt?: Et af børnene udtaler til avisen, at presset til at sige nej tak til søde sager ved fødselsdage og ved kiosken er for stort.
Så må man igen spørge. Hvad er så værst for barnet: at blive moppet, fordi man siger nej tak til slik, eller fordi man er for tyk? Er det for nemt bare at gøre som de andre? Hvad med at prøve at sige nej og så se, hvad der så sker. Børn er normalt gode til at sige nej i mange andre situationer. Eller er det bare et curlingbarns reaktion og en dårlig undskyldning?
Konsekvenserne: Det kunne være en god idé at forklare og visualisere for børnene og deres forældre, hvad der sker i kroppen, når børnene vokser op på usund kost.
Som det også nævnes i avisen, er forhøjet kolesterol, forhøjet blodtryk og udvikling af type 2-diabetes en stor risiko for de overvægtige børn. Det kan være svært for dem af forstå, men så kan de måske kigge lidt på statistikker over udbredelsen af livsstilssygdomme og disses behandling, og hvad det koster af tabt livskvalitet, for ikke at tale om de økonomiske omkostninger, der følger med.
Penge, der kunne bruges til noget helt andet og meget mere spændende.
Hvad med nogle simple anbefalinger: Handler det ikke bare om at bruge sund fornuft og at sikre forældrenes støtte og opbakning, når børnene har gennemgået programmet og har fået alle relevante hjælpemidler? Hvad med, om forældrene fulgte op og gik i spidsen med et godt eksempel? Hvad med, om forældrene udviste lidt mere konsekvens?
Hvad med, om børnene blev styrket i kommunikation med andre børn og voksne? Det kunne styrke deres selvtillid og selvværd. Og så et sidste råd: Vi skal ikke kritisere, men tværtimod rose og støtte ”Holbækmodellen” og overlæge Jens-Christian Holm.
Det er kun forældrenes opbakning, der halter.
Modellen virker jo. Det er kun forældrenes opbakning, der halter. Måske skulle man overveje at overføre modellen til folkeskolen. Hvad kunne det ikke føre til? En sund sjæl i et sundt legeme.
Jyllands-Posten svarer:
Jyllands-Postens journalister mener ikke noget om overlæge Jens-Christian Holm eller hans såkaldte Holbækmodel. Jyllands-Posten har via ekspertkilder undersøgt, om der er det videnskabelige belæg for modellen, som Jens-Christian Holm har påstået.
Redaktionen
Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også Jyllands-Posten på X.