Annonce

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Trump ved godt, at frihandel skaber velstand

Det er tankevækkende, at Trump faktisk har en god økonomisk uddannelse.

Arkivillustration: Rasmus Sand Høyer

Trump-administrationen har indført amerikansk importtold på 25 pct. på stål og 10 pct. på aluminium. Hermed har USA’s præsident indledt en handelskrig, som bl.a. rammer Kina, Canada, Mexico og EU. De berørte lande har bebudet modforanstaltninger i form af told på amerikanske varer.

Verdenshandelen, som siden Gatt-aftalerne fra 1947 har bidraget væsentligt til vækst og velstand over hele verden, er truet. Det er tankevækkende, at Trump faktisk har en god økonomisk uddannelse. Han studerede økonomi ved Fordham University 1964-66 og ved University of Pennsylvanias Wharton School fra 1966 til 1968.

På hjemmesiden for sidstnævnte meget anerkendte universitet står der, at studerende på bacheloruddannelsen lærer »how to apply economic theory to real-world problems«.

Allerede i de første semestre skal bachelorstuderende læse international økonomi. Trump og hans medstuderende har derfor læst og hørt om Adam Smiths analyse (1776) af sammenhængen mellem nationernes velstand og frihandel, som muliggør en international arbejdsdeling, hvor landene kan koncentrere sig om at producere de varer og tjenester, som de har de bedste forudsætninger for.

Han har også fået kendskab til David Ricardos princip om komparative fordele (1817), hvorefter international handel vil være til gavn for begge parter, selv i tilfælde hvor det ene land kan producere alle varer med lavere omkostninger end det andet. Min påstand er herefter, at Trump, når han her i 2018 indleder en protektionistisk handelspolitik, handler imod bedre vidende. International konkurrence indebærer store omstillinger.

Arbejdere i den amerikanske stålindustri og bilindustri mister job, når kinesisk stål og japanske og europæiske biler vinder større markedsandele i USA. De ramte udgør et mindretal af de amerikanske vælgere. Når Trump alligevel ved at appellere til de utilfredse gennem sin ”America First”-kampagne har fået millioner af stemmer og vundet magten, skyldes det formentlig en kombination af sympati for de ramte medborgere i Midtvesten og aversion mod Hillary Clinton, som symboliserede eliten i Washington. Hvis handelskrigen udvikler sig, vil Trumps vælgere i de kommende år lære, hvad de ikke vidste, da de stemte til præsidentvalget i 2016 – at Smith og Ricardo havde ret.

Amerikanske forbrugere kommer til at betale højere priser for importvarer og varer med indhold af udenlandske komponenter. Amerikanske eksportører vil miste kunder i udlandet og afskedige medarbejdere. Velstanden vil falde for os alle.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: DR kan »næsten være lige meget«

Morten Uhrskov Jensen
Ordene er Martin Krasniks, og vi må håbe, at vi når dertil, hvor DR lukker og slukker. Men først til lykke med de 20 pct.s besparelser.

Amerikansk kommentator: Den israelsk-palæstinensiske fredsproces er død

David Ignatius

kommentator, The Washington Post

At tale om palæstinensiske rettigheder nu om dage vækker foragt eller udløser blot en gaben. Palæstinenserne er gårsdagens problem. Selv araberne er trætte af deres stejle krav.
Annonce
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her