Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Vi er jo totalt afhængige af hændernes arbejdere

Vi skal have lukket øjnene op på de unge og deres vejledere, så de kan se, hvad det er, de ser ned på, mener en gammel håndværker.

Artiklens øverste billede
Illustration: Rasmus Sand Høyer

Hvorfor vælger så stor en del af unge erhvervsuddannelse fra til fordel for en gymnasial uddannelse? Jeg ved, at der endelig er kommet fokus på dette problem, da mange virksomheder står og mangler faglærte folk inden for mange fag. Alligevel ærgrer det mig, at mange unge vælger så tankeløst, som de gør.

Og jeg er bange for, at det vil tage en rum tid, før der sker en holdningsændring – ikke kun for de unge, men også for forældre og ikke mindst folkeskolens vejledere.


Jeg har stor respekt for de unge, der vælger gymnasiet, fordi de har en målrettet plan for en bestemt højere uddannelse, men min fornemmelse siger mig, at en stor del af de unge starter på gymnasiet uden egentlig mål med fremtiden, men de håber, der dukker et eller andet op, der for alt i verden kan lede dem uden om det grufulde håndens arbejde.

Man vælger fra, fordi det er meget finere at få en højere uddannelse betalt af samfundet, herefter få et arbejde på et fint kontor, hvor man kan møde sent i sit pæne tøj, kun arbejde med hovedet, og man bliver ikke hverken beskidt eller fysisk træt.

Det er simpelthen en drøm om »kors og mange stjerner på«.

Som gammel håndværker, der, på trods af kun syv års hver anden dags skolegang, har klaret mig anstændigt, drevet virksomhed med op til 42 ansatte, er det ”trykkende” at opleve, hvordan nogle af de unge mennesker ser ned på håndens arbejde.

Det er, som om de er helt blinde for, at de selv er totalt afhængige og storforbrugere af dette håndens arbejde. Den komfort, de i hele deres liv omgiver sig med, er rent faktisk kun til stede på grund af dem, der arbejder med deres krop og hænder.

Ja, men hvorfor skulle man tænke på det? Det er jo ikke fint.

Hændernes arbejdere er jo ikke rigtig noget. De har jo bare bygget det hus, du bor i, de møbler, du har i huset, fremstillet den mad, du hver dag køber og spiser, fremstillet det køretøj, du bruger for at komme rundt, lavet veje og skinner, så du kan komme rundt, bygget de skoler, gymnasier og universiteter, du bruger, trykket de bøger, der danner grundlag for din uddannelse, og bygget det fine kontor, du ønsker at sidde på.

Man kunne blive ved.

Os håndens arbejdere, der har skabt og stadig skaber og vedligeholder de her nævnte basale ting, er stolte af det, vi kan – og det, vi gør. Vi kan ikke undværes.

For måske at få lukket øjnene op på de unge og deres vejledere, så de kan se, hvad det er, de ser ned på og er afhængige af, kunne jeg tænke mig en tryllestav og så for en kort stund tage alt det væk, som hænder har skabt.

Billedet ville da være, at vi alle sad nøgne og sultne på den bare jord. Og hvem har så skylden for dette uddannelsessnobberi? Det er der mange, der har, mener jeg. Jeg vil til en vis grad friholde de unge selv fra starten.

I nogle familier er det en selvfølge, at børnene skal gå gymnasievejen. Den har mor og far selv gået.

Men vi kender alle vendingen om at bryde den sociale arv. Så vi forældre uden højere uddannelse har skubbet på i en god mening, men hvor det nu viser sig, at vi er kommet over i den anden og forkerte grøft.

Man vælger fra, fordi det er meget finere at få en højere uddannelse betalt af samfundet, herefter få et arbejde på et fint kontor, hvor man kan møde sent i sit pæne tøj, kun arbejde med hovedet, og man bliver ikke hverken beskidt eller fysisk træt. Det er simpelthen en drøm om »kors og mange stjerner på«.

Men der er andre, som er medvirkende til det. Politikere, der har slået på tromme for, at vi kun kan overleve som videnssamfund. Vi har ikke andre ressourcer, påstås det. I halen af dem skubber studievejlederne i folkeskolen på.

Et eksempel: Da mit ældste barnebarn skulle forlade folkeskolen, fik han den besked af studievejlederen, at han var alt for dygtig til bare at blive håndværker, som han allerede selv havde valgt. Han er i dag 23 år. Uddannet maskinsnedker.

Han er ejer af et hus, der med en total ombygning står ham i ca. 1,8 millioner, men han skylder kun det halve.

Hans maskinsnedkeruddannelse har banet vej for et vellønnet job med servicering inden for den branche, han er uddannet i. Han har naturligvis ikke modtaget SU eller på anden måde været en omkostning for samfundet. Han har omvendt betalt skat i 10 år, idet han tog fritidsjob ved landbruget, da han var 13 år.

Han og andre med vilje, udholdenhed og en god håndfuld talent, er dem, der bør belønnes.

Min opfordring til jer unge er: Prøv nu at få øjnene op og indse, at håndens arbejde er noget, der i høj grad kræver noget af dig. Noget, du ikke bare kan læse i en bog. Det kræver selvstændighed og en håndfuld talent. Til gengæld er der efterfølgende gode muligheder for at avancere.

Du vælger måske at få din egen forretning. Du vælger måske en teknisk uddannelse baseret på det fag, du har lært. Du vælger måske efterfølgende uddannelse til arkitekt eller ingeniør. Og tro mig: Det er almindeligt kendt, at de bedste arkitekter, ingeniører og andre i ledende stillinger er dem, der har det hele med fra bunden.

Skulle du vælge at basere din fremtid på håndens arbejde inden for landbrug, håndværk og industri, er du økonomisk set nok i mange tilfælde bedre stillet end mange med akademisk uddannelse.

Se dig omkring. Håndværkerne har også råd til ”villa, Volvo og vovhund”, og med den mangel, der er på mennesker, der kan noget, som de ikke bare har læst om i en bog, skal den økonomiske side for dem blive endnu bedre, fordi der til alle tider er et behov for mennesker, der kan skabe noget, og fordi de bør belønnes for deres uundværlige indsats.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter


Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.