Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Tilliden til demokratiet undermineres, hvis ikke ansvaret for skandalerne placeres

IC4-togene, forsvarets milliardindkøb, Boneloc-sagen, Tibet-sagen, skattesagen. Alle skandaler, der har kostet skatteyderne milliarder, og hvor centraladministrationen har været meget lang tid om at erkende egen skyld. Det er uholdbart.

Arkivillustration: Rasmus Sand Høyer

År efter år ligger Danmark højt placeret på listen over de mindst korrupte lande i verden, som Transparency International udsender hvert år. I 2017 lå Danmark nummer 2 på listen over 180 lande i verden.

Endnu et bevis på, at tillid er godt, og med ærlighed kommer man længst. To valgsprog, vi hylder her i landet.

Men at kontrol også er godt og hører med i ligningen, er klart. Og lidt mere kontrol skal der tilsyneladende til – også i et land som Danmark. For der har de senere år været en del historier om misbrugt tillid fra offentlige instanser og myndigheder. Ikke bare én enkelt plet på det gode omdømme – men flere af slagsen. Og det er skidt. For det er ikke små og ubetydelige sager, der er tale om.

Men helt ærligt – hvem tror på, at to mellemledere i politiet af egen drift ville forhindre en demonstration til fordel for Tibet og vendt mod den kinesiske undertrykkelse i Tibet?

Mest ødelæggende er nok sagen om udbytteskat, hvor udenlandske svindlere har snydt den danske statskasse for svimlende 12,4 mia. kr. Sagen har nu kørt i nogle år, men der er ikke placeret et ansvar for skandalen. Endnu i hvert fald.

Men også den nylige såkaldte Tibet-sag, hvor Rigspolitiet pludselig fandt over 600 gigabyte data i ”slettede” mails. Mails, som den oprindelige Tibet-kommission havde efterspurgt, men ikke fået, fordi de jo var – ja, slettet.

Resultatet blev, at kommissionen ikke kunne komme til bunds i sagen – og endte med at kaste skylden, for at have overtrådt danske demonstranters grundlovssikrede ret til at demonstrere, på to mellemledere i Københavns Politi. Men helt ærligt – hvem tror på, at to mellemledere i politiet af egen drift ville forhindre en demonstration til fordel for Tibet og vendt mod den kinesiske undertrykkelse i Tibet?

Tidligere operativ PET-chef: Ikke raketvidenskab, at kineserne ønskede at undgå demonstrationer

Det er blevet slået fast under den kommission, der nu er afsluttet – men beordret genåbnet – at Danmark som nation overordentligt gerne ville have Kinas daværende præsident på officielt statsbesøg her i landet. Et besøg, der kunne sikre eksportindtægter for mange milliarder kroner årligt – samt to nye pandaer i København Zoo.

Men det var tilsyneladende også meget vigtigt, at Kinas præsident ikke blev konfronteret med demonstranter, der viftede med Tibets flag – og dermed blive mindet om, at han nu var på besøg i et ægte demokrati. Uha nej! Kinas præsident ville tabe ansigt, som det hedder i diplomatsprog – og dermed ville handelsaftaler for milliarder af kroner være i fare.

Det er to af den senere tids mest oprørende eksempler på, at det demokrati, vi ellers bryster os af herhjemme, lider stor skade, når det viser sig, at centraladministrationen spiller en rolle i skandalen.

Men der er også Boneloc-sagen fra 1990’erne, hvor Sundhedsstyrelsen godkendte en såkaldt knoglecement, som senere viste sig ikke at fungere som lovet – og hvor mere end 3.000 danske patienter måtte kæmpe i årevis for at få erstatning. Der er flere af forsvarets indkøbssager.

Der er IC4-togene. Alle sammen skandaler, der har kostet danske skatteydere milliarder af kroner – og hvor centraladministrationen har været endog meget lang tid om at erkende egen skyld. Det er uholdbart.

Hvis ikke vi sikrer, at ansvaret for skandalerne placeres, så underminerer det tilliden til demokratiet.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Forsiden lige nu
Om temaet

Hvem bad politiet gribe ind overfor en gruppe Tibet-aktivister under kinesiske statsbesøg – og dermed krænke deres ytringsfrihed? Blev der efterfølgende bevidst løjet om ordren, så både Folketinget, domstolene og befolkningen i tre år har fået urigtige oplysninger? Det er hovedspørgsmålene, som politiklagemyndigheden, domstolene og en undersøgelseskommission nu skal afdække i den såkaldte Tibet-sag. Sagen, der startede med små tibetanske flag, men som har udviklet sig til en skandale.

Redaktionen anbefaler
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her