Annonce

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Socialdemokratisk sludder om Venstres europapolitik

EU’s indre marked er med til at skabe arbejdspladser til danskerne og vækst i hele Danmark.

Arkivbillede: Niels Bo Bojesen

Socialdemokratiets Jeppe Kofod kritiserer i JP 17/6 Venstres EU-politik. Men det må være ren og skær polemik, for Venstre har en fast EU-kurs. I modsætning til Socialdemokratiet, som kører zigzag i et desperat forsøg på stemmefiskeri frem mod næste EP-valg.

Debat: De store EU-spørgsmål skal løses i fællesskab

For Venstre er kernen af EU-samarbejdet stadig EU’s indre marked, og det er her, vi lægger en stor del af vores kræfter. Det indre marked gør Danmark mere velstående – helt konkret 100 mia. kr. rigere hvert år, og danske familier får 65.000 kr. mere i lønningsposen. Det sker ikke af sig selv. Men derimod fordi vi politisk udvikler og forbedrer EU’s indre marked på de områder, hvor fremtidens virksomheder og velstand bliver skabt – eksempelvis på det digitale område, hvor Venstre i den seneste periode har flyttet meget. Det er EU’s indre marked og eksport til verdens lande, der for hovedparten er med til at skabe arbejdspladser til danskerne og vækst i hele Danmark.

Venstre arbejder for rimelighed i EU-samarbejdet. Vi kæmper for at få danske borgerlige synspunkter igennem omkring eksempelvis indeksering af velfærdsydelser. En dagsorden, Socialdemokratiet gav op over for, sidst partiet var i regering, og som har splittet de danske socialdemokrater i Europa-Parlamentet. Vi er ikke kommet i mål, men vi kæmper fortsat for sagen. Vi arbejder for at sikre EU’s ydre grænser, opruste den fælles indsats og bremse tilgangen af migranter til EU. Vi arbejder for den grønne omstilling i EU. Regeringen kæmpede så sent som i sidste uge for et så højt et mål for vedvarende energi i EU, som det var muligt at skabe enighed om blandt EU-landene.

Vi arbejder for at sikre EU’s ydre grænser, opruste den fælles indsats og bremse tilgangen af migranter til EU. Vi arbejder for den grønne omstilling i EU. Regeringen kæmpede så sent som i sidste uge for et så højt et mål for vedvarende energi i EU, som det var muligt at skabe enighed om blandt EU-landene.

Socialdemokratiet er meget fokuseret på skattespørgsmålet – og lad mig slå fast, at Kofod gør et fint stykke arbejde mod skattesnyd og -unddragelse i EU. Tingene kan nemlig kun hænge sammen, hvis virksomheder og borgere betaler den skat, de skal. Til gengæld er vi uenig metoden. Det er der flere gode grunde til. For det første er de socialdemokratiske forslag om at skrue på EU-skatteskruen for boligejere, pensionssparere og forbrugere skadelige og en helt forkert kurs set med Venstres øjne. Det forekommer desuden som ren symbolpolitik at foreslå en bund under selskabsskatten, der næppe kan realiseres, fordi alle 27 EU-lande skal blive enige i enstemmighed. Dertil kommer, at de skatter, som Kofod foreslår på eksempelvis amerikanske tech-virksomheder, risikerer at blive en stor boomerang, som slår et kæmpe hul i den danske statskasse. Endeligt er Socialdemokratiets EU-skattekurs et udtryk for ren hykleri og zigzagkurs. Hvem husker ikke, at den tidligere S-regering sænkede selskabsskatten og Socialdemokratiets brudte løfte om en skat på handel med værdipapirer. Venstre og regeringen arbejder for en fair beskatning i EU – men vi ønsker kloge løsninger, ikke hurtige populistiske løsninger, som risikerer at skabe problemer for Danmark.

Så kan jeg her til sidst forstå, at Socialdemokratiet er i tvivl om, hvad Venstre mener om EU-forbeholdene. Det undrer mig, eftersom Venstre overhovedet ikke har ændret holdning på området. Det kan jeg til gengæld forstå, at Socialdemokratiet har – man er nu helt forelsket i de forbehold, som man har talt for at afskaffe i årevis. Den nye EU-linje i Socialdemokratiet udstiller altså det hykleri og den zigzagkurs, som har kendetegnet partiet siden formandsskiftet i 2015.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

En falsk regning har skabt drama i Davos

Indsigt: På søndag skal vælgerne i Davos ved en folkeafstemning tage stilling til, om de vil betale den voksende regning for at huse årsmøderne i World Economic Forum.
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Danske Bank skylder os en forklaring

Rune Lund
Danske Bank har spillet hasard med stabiliteten og tilliden til den hele den finansielle sektor i Danmark.

Blog: Gavner Dansk Industri Danmark?

Anders Vistisen
Dansk erhvervsliv med Dansk Industri i spidsen vil have flere udlændinge til Danmark. Men det tager ikke selv ansvar for samfundsudviklingen og jamrer konstant.

Per Stig Møller: Her er fem ting, EU skal i gang med nu

Per Stig Møller
Økonomer og erhvervsfolk mener, vi skal have hundredtusinder og millioner flere indvandrere for at løse fremtidens arbejdsmarkedsbehov, men på den måde skifter de jo de europæiske befolkninger ud, og hvornår har vi besluttet det?
Annonce
Test: Suveræn letvægtslaptop med skærm til kanten
Huawei har skabt en let og lækker bærbar med ydelse til det tunge arbejde, skærm der fylder hele rammen samt et imponerende lydsystem med Dolby Atmos 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her