Annonce

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Færre karakterer løser ikke problemet med de horrible adgangskrav til visse uddannelser

Optagelseskriterierne til de videregående uddannelser bør i højere grad baseres på prøver og interviews og ikke kun på karaktergennemsnit.

Arkivbillede: Martin Frøsig

Som far til fire unge mennesker, der alle har været igennem folkeskole, afsluttet eller aktuelt i færd med STX-gymnasium og den ældste netop færdiggjort sin videregående uddannelse er jeg nødt til at blande mig i de aktuelle debatindlæg fra diverse skoleledere og rektorer, som er i færd med at stoppe/mindske brugen af karaktergivning i folkeskolen. Alt sammen for at mindske stressniveauet på eleverne og bedre forholdene for eleverne med henblik på. at udvikle sig menneskeligt og mentalt frem for ensidigt at fokusere på at få høje karakterer. Det lyder jo alt sammen rigtig godt.

Hvad er det, der skaber dette høje forventningspres på de unge mennesker, så de i de sidste år af folkeskolen og op gennem gymnasieuddannelsen så ensidigt fokuserer på at få så høje karakterer som overhovedet muligt?

Men. Jeg mener, at denne ageren i folkeskolen – og også aktuelt på visse gymnasier – er helt forfejlet. I stedet bør man gribe fat om nældens rod : Hvad er det, der skaber dette høje forventningspres på de unge mennesker, så de i de sidste år af folkeskolen og op gennem gymnasieuddannelsen så ensidigt fokuserer på at få så høje karakterer som overhovedet muligt? Svaret er de horrible adgangskrav til de videregående uddannelser.

Jeg kan ikke fatte, at man som et ungt menneske, der skal optages på sin drømmeuddannelse, skal bedømmes på et enkelt lille tal. Jeg er sikker på (for nu at blive på min egen boldbane), at de fleste læger er enige i, at man ikke nødvendigvis bliver en bedre læge af at have fået et karaktergennemsnit i gymnasiet på 11-12.

Det at være læge kræver så mange andre komplekse personlige egenskaber, såsom empati, evne til at kunne overskue og agere i komplekse sammenhænge, evnen til at bevare roen i stressede situationer, kommunikationsevner og en vis robusthed, så man ikke går ned med flaget, når man oplevere tragiske situationer i egne og andres liv. Det kræver naturligvis også en vis grad af teoretiske færdigheder for at kunne gennemføre en sådan længerevarende uddannelse, men jeg vil vove den påstand, at rigtig mange unge mennesker med et karaktergennemsnit fra gymnasiet på 9,0 (for nu at vælge et niveau) vil kunne blive glimrende læger, hvis de ellers besidder nogle af de ovenfor nævnte personlige egenskaber – men disse dygtige unge mennesker skeles der ikke til. De har ikke en chance.

Jeg vil derfor agitere for, at man ændrer optagelseskriterierne til de videregående uddannelser, så man i langt mindre grad optages på sit karaktergennemsnit alene og i langt højere grad optages på et interview, optagelsesprøver mv. for også at kunne optage de unge, som besidder de gode personlige egenskaber til at kunne agere i deres drømmeuddannelse.

Når/hvis dette gennemføres, kan gymnasierektorer og skoleledere begynde at ændre karaktergivningen i gymnasier og folkeskoler. Ikke før.

Hvis man – som det debatteres nu – starter med at mindske karaktergivning i folkeskole og gymnasium, starter man efter min mening i den forkerte ende og vil blot skabe frustrerede unge elever, der ikke ved, hvor de står standpunktsmæssigt i forhold til den uddannelse, de senere søger ind på. Jeg har som nævnt på mine egne unge børn mærket, hvor fantastisk vigtigt de unge mennesker nu om dage opfatter de sidste år af folkeskolen og ikke mindst gymnasieårene med hensyn til at være adgangsgivende for resten af deres liv – og deraf det stress, der pålægges dem.

Så kære rektorer og folkeskoleledere: Vent med at ændre på karaktergivningen på jeres skoler/gymnasier, og arbejd i stedet for en anderledes måde at indlemme unge i de videregående uddannelser på.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Debat: Strøm tænder håb for millioner

Thomas Gringer Jakobsen
Alene siden 2010 har 40 lande nået målet om at give hele befolkningen adgang til elektricitet. Faldende priser på solcelleteknologi har sat ekstra gang i udviklingen.
Annonce
Bolig
Sådan beskytter du boligen mod vandmasserne
En af konsekvenserne ved klimaforandringerne er mere nedbør og risiko for hyppigere oversvømmelser. Se her, hvordan du sikrer din bolig mod vandet. 
Se flere
Viden
Sygemeldte: Intensiv aktivering gør mere skade end gavn
Ny dansk forskning viser, at det ikke hjælper kun at skrue op for psykologtimer og genoptræning til sygemeldte - tværtimod. I stedet skal arbejdspladserne inddrages. 
Se flere
Sundhedsministeren gav mig en bredside - her kommer fakta
I JP Aarhus forleden giver sundhedsminister Ellen Trane Nørby mig en ordentlig bredside på baggrund af et indlæg, jeg har skrevet om ministerens underfinansiering af et landsdækkende psykiatrisk akutberedskab. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her