Annonce

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Uddannelse kan få flere ikkevestlige kvinder ud på arbejdsmarkedet

Både mandlige og kvindelige flygtninge med en uddannelse fra Danmark har en beskæftigelsesgrad på 55 pct. mod kun 20 pct. for de kvinder, der ikke uddanner sig.

Arkivbillede: Rasmus Sand Høyer

Der er for tiden en positiv udvikling i ikkevestlige indvandreres – og i særdeleshed flygtninges – tilknytning til arbejdsmarkedet, godt hjulpet på vej af den nuværende højkonjunktur og muligvis de politiske tiltag, herunder bl.a. trepartsaftalen. Der er en udbredt begejstring for udviklingen, og det får tilsyneladende Dansk Industri til at kommentere en nyligt udgivet analyse fra Rockwool Fonden, der ser på mulige gevinster ved, at ikkevestlige indvandrere uddanner sig i Danmark. Dansk Industri skriver: »Der er ingen grund til at satse mindre på at sende flygtninge i job. Rockwool Fondens undersøgelse handler om tiden inden trepartsaftalen i 2016, og billedet ser helt anderledes ud i dag. Det har været en klar succes at få flygtninge hurtigere ud på arbejdsmarkedet.«

I samme artikel skriver Dansk Industri også: »Siden trepartsaftalen er antallet af flygtninge i arbejde steget fra 5.500 til 13.700 personer. Aftalen virker ganske enkelt.«

Man kunne næsten få det indtryk, at problemerne i forhold til integration af ikkevestlige indvandrere nu er løst, og at der ikke er behov for at tænke i nye baner. Men er det nu også tilfældet?

Her er det vigtigt at pointere, at trepartsaftalen først og fremmest er målrettet nytilkomne flygtninge og familiesammenførte. I perioden 2015-2018 drejer det sig om ca. 17.500 personer i den erhvervsaktive alder mellem 25 og 64 år. Et tilsvarende antal flygtninge og familiesammenførte er siden 1997 kommet til Danmark og er ikke omfattet af trepartsaftalen. Der er dog mange flere ikkevestlige indvandrere, der ikke er omfattet af initiativerne i trepartsaftalen, idet der lige nu befinder sig ca. 250.000 ikkevestlige indvandrere i den erhvervsaktive alder i Danmark.

Forskellene kan ikke alene tages som udtryk for effekten af uddannelse, men peger klart i retning af, at uddannelse kan spille en vigtig rolle i forhold til at få nogle af de ikkevestlige kvinder ud på arbejdsmarkedet.

Andelen af denne gruppe, der er i beskæftigelse, toppede i 2008 på 56 pct. og var i 2016 på 52 pct. Det peger i retning af, at det kun er en mindre del af integrationsudfordringerne, der evt. er løst ved trepartsaftalen.

For de ikkevestlige kvinders vedkommende er der en særlig integrationsudfordring. Beskæftigelsesgraden er således kun 47 pct. for kvinderne, mens den er 58 pct. for mændene. Men kønsforskellen gælder faktisk i endnu højere grad de nyankomne indvandrere, der er omfattet af trepartsaftalen: Mens 47 pct. af mændene, der i dag har været i Danmark i tre år, er i job, gælder det kun 15 pct. af kvinderne. Den kulturelle baggrund med et kønsrollemønster, hvor manden er forsørgeren, spiller her formodentlig en væsentlig rolle.

Men en anden væsentlig udfordring er, at de kvalifikationer, mange ikkevestlige indvandrere har, ikke er på et tilstrækkeligt højt niveau til det danske arbejdsmarked, hvor mindstelønnen er relativ høj. Blandt de ikkevestlige indvandrere har 32 pct. grundskolen som højeste fuldførte uddannelse – og for flygtninge er det 53 pct.. Og det i et skolesystem, der ligger langt fra det danske, og hertil kommer en stor sproglig udfordring.

I det lys er det interessant, at en ny analyse fra Rockwool Fonden viser, at de ikkevestlige indvandrere, der får en erhvervskompetencegivende uddannelse i Danmark, klarer sig langt bedre end dem, der ikke får en uddannelse. Og analysen viser, at det i særlig grad gælder kvindelige flygtninge: Både de mandlige og kvindelige flygtninge med en uddannelse fra Danmark har en beskæftigelsesgrad på 55 pct. mod kun 20 pct. for de kvinder, der ikke uddanner sig. Det udmønter sig for de kvindelige flygtninge med uddannelse også i en højere årsløn på 100.000 kr. før skat allerede seks år efter uddannelsesstart. Og udfordringerne med sproget til trods er det faktisk hver femte kvindelige flygtning, der har uddannet sig.

Forskellene kan ikke alene tages som udtryk for effekten af uddannelse, men peger klart i retning af, at uddannelse kan spille en vigtig rolle i forhold til at få nogle af de ikkevestlige kvinder ud på arbejdsmarkedet.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Skattesnyd koster for os alle

Gitte Seeberg
Hvad enten det drejer sig om kreative løsninger indenfor leasing eller indenfor eksportgodtgørelse, er roden til alt ondt den værdibaserede registreringsafgift, som vi kender i dag. Det er den, der muliggør, at svindel kan lade sig gøre.

Blog: Tre fornuftige ufravigelige krav fra Nye Borgerlige

Lars Boje Mathiesen
Slut med lappeløsninger og symbolpolitik. Det er det klare budskab til de andre partier fra Nye Borgerlige.

Blog: »Kvindens plads er derhjemme hos børnene« – tak for kaffe!

Anna Thygesen
Normalt gider jeg ikke beskæftige mig med emnet, men en folketingskandidat fra Randers har nogle holdninger til kvinder, som jeg ikke kan lade stå uimodsagte.

Amerikansk kommentator: Den israelsk-palæstinensiske fredsproces er død

David Ignatius

kommentator, The Washington Post

At tale om palæstinensiske rettigheder nu om dage vækker foragt eller udløser blot en gaben. Palæstinenserne er gårsdagens problem. Selv araberne er trætte af deres stejle krav.
Annonce
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her