Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Der skal kæmpes for det indre marked

EU’s indre marked kan kun fungere effektivt, hvis der gælder ensartede regler for alle.

Artiklens øverste billede
Arkivbillede: Rasmus Sand Høyer

Transporterhvervet er i sagens natur et internationalt erhverv. I den globaliserede verden krydser gigantiske mængder af gods grænserne hver eneste dag, heraf en meget stor del på lastbiler. Som en lille nation, der altid har levet af at handle med andre, nyder Danmark ubetinget godt af at være en del af EU’s indre marked med fri bevægelighed af varer, tjenesteydelser og arbejdskraft. Det har helt enkelt gjort os alle rigere.

Intentionen med EU’s indre marked er at sikre virksomheder i alle medlemslande – store som små – lige vilkår, når det gælder afsætning af produkter på andres markeder uden diskriminerende handelshindringer. Men selv i dag – mere end 30 år efter det indre marked blev fostret som idé – er det ingen selvfølge. Det er vilkår, der dagligt skal kæmpes for.

Et væld af nationale særregler skyder op som paddehatte. Alle har de til hensigt at holde egne virksomheder og arbejdstagere oppe og andre ude.

For Specialforeningen for Logistik og Distribution (SLD), hvis medlemmer tæller 15 af de største danske virksomheder inden for vejgodstransport, er det helt afgørende, at der eksisterer fælles regler på tværs af landegrænserne. Det indre marked kan kun fungere effektivt, hvis der gælder ensartede regler for alle. Og hvis de vel at mærke håndhæves på samme måde overalt. Ellers bliver reglerne en hæmsko for konkurrencen, og dermed for væksten i transportbranchen.

De senere år har vi desværre set en stigende tendens til, at EU-medlemslande graver sig ned og prøver at beskytte egne erhverv mod det, der fremstilles som udefrakommende trusler. Et væld af nationale særregler skyder op som paddehatte. Alle har de til hensigt at holde egne virksomheder og arbejdstagere oppe og andre ude. Ofte har de karakter af den rene chikane mod virksomheder og arbejdstagere fra andre lande. Helt i strid med ånden i det indre marked.

I vejgodstransportbranchen er Europa et kludetæppe af nationale krav og særregler. Når danske transportvirksomheders lastbiler krydser grænserne, står adskillige EU-lande klar med krav om dokumentation af det ene og det andet. Ud over de pligtige fragtdokumenter, der selvsagt følger enhver last, skal danske chauffører ofte kunne fremvise en bred vifte af dokumentation: Ansættelseskontrakter, lønsedler, registreringspapirer og diverse attester for det ene og det andet. I nogle lande er det et krav, at dokumentationen foreligger i original, andre steder skal den være i kopi, oversat til både det ene, det andet og det tredje sprog. Der skal således ofte et helt ringbind med attester og dokumentation med i lastbilen, blot for at køre en sending grøntsager fra Italien til Danmark. Hvad der til gengæld gælder for alle er, at alle kravene er forskellige fra land til land. Det er den dagligdag, vi møder på landevejene i Europa.

Reglerne er mange, indviklede og håndhæves forskelligt. Bøderne for at have udfyldt et eller andet forkert i en formular er ofte drakoniske og står slet ikke mål med forseelsen. Og det er tankevækkende, at det er nogle af EU’s gamle kernelande – Tyskland, Frankrig og Italien – der er nogle af de værste til at indføre nationale særregler. Ikke de nye medlemslande. Det er forstemmende.

I Danmark ser det desværre ikke meget bedre ud. I forbindelse med finanslovsaftalen blev det besluttet at indføre parkeringsrestriktioner for lastbiler på danske rastepladser. Endda med det erklærede formål at begrænse navnlig udenlandske chaufførers hvil.

Fra den 1. juli må chauffører ikke længere tage deres lovpligtige såkaldt reducerede hvil på op til 45 timer på rastepladserne langs det statslige motorvejsnet. Den øvre grænse for, hvor længe man må parkere på en dansk rasteplads, hedder nu 25 timer. Denne 25-timers-regel er helt særegen i Europa. Den er vores helt egen. Og den har først og fremmest til hensigt at genere udenlandske chauffører, som ikke kan nå hjem og holde deres hvil der. Det er derfor ikke underligt, at EU’s transportkommissær, Violeta Bulc, har skrevet et advarende brev til den danske regering om, at dette er i strid med EU-reglerne.

Ingen ved, hvor de udenlandske chauffører fra den 1. juli skal parkere deres biler, når de har behov for at tage et reduceret hvil på mellem 25-45 timer. De private faciliteter, som politikerne peger på som løsningen, eksisterer i vid udstrækning ikke i dag og vil tage lang tid at etablere. Beslutningen er – for at udtrykke det venligt – uigennemtænkt.

De danske parkeringsregler er et godt eksempel på en særregel, som ødelægger idéen med det indre marked. Vi har som branche intet imod regler. De skal blot være fælles og gælde overalt. Vi har intet imod regler, der er stramme. De skal blot håndhæves ens overalt. Og vi har intet imod en effektiv kontrol af reglernes overholdelse. For dem, der bryder reglerne, ødelægger en effektiv konkurrence for de andre.

Vi kan kun appellere til, at man politisk vedstår sig værdien af et velfungerende indre marked og modstår fristelsen til kortsigtede, protektionistiske løsninger, der går stik imod intentionen med det indre marked, som i høj grad gavner den danske transportbranche. En branche, der årligt omsætter for milliarder til glæde for vores fælles samfund.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.