Annonce

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Mens vi venter på bedre herberger

Det er en trist kendsgerning, at antallet af hjemløse i Danmark er stigende på trods af stor politisk bevågenhed. Handlingsplanen til bekæmpelse af hjemløshed fra 2017 er seneste initiativ i rækken. En del af planen er at se på rammerne for forsorgshjem og herberger, der fungerer som midlertidige opholdssteder, indtil hjemløse ideelt set får hjælp til at få egen bolig. Opholdene her bliver nemlig længere og længere. At kommunen ikke tager tilstrækkeligt ansvar for at hjælpe hjemløse videre og problemer med at finde billige og egnede boliger, er nogle af årsagerne.

Arbejdsgruppen, som skal se på området, er endnu ikke nedsat – selv om den skulle afrapportere i sommeren 2018. Mens vi venter, vil Rådet for Socialt Udsatte hejse et flag. Der er ingen tvivl om, at herberger og forsorgshjem har brug for et løft, og at kommunerne bør komme mere på banen. Men det er afgørende, at arvesølvet på området – selvmøderprincippet – ikke bliver ofret. Selvmøderprincippet betyder, at en hjemløs kan henvende sig når som helst på døgnet, hvor som helst i landet uden at skulle forbi kommunen først – det er forstanderen, der træffer beslutning om optagelse og udskrivelse.

Rådet støtter op om, at kommunerne i højere grad skal samarbejde om at hjælpe hjemløse videre. Men rådet frygter, at resultatet af arbejdet reelt bliver, at selvmøderprincippet svækkes, og kommunerne får bedre muligheder for at styre udgifterne på området. Hvilket oftest betyder besparelser. Rådet anbefaler, at selvmøderprincippet fredes, at de fysiske rammer opprioriteres samt at særlige herberger til unge, særlige pladser til ældre hjemløse med plejebehov og skærmede pladser til hjemløse kvinder prioriteres.

Hvis regeringen og Folketinget mener det alvorligt, at indsatsen over for hjemløse skal styrkes, skal det forestående arbejde gøre netop det – styrke hjemløses rettigheder og tilbuddenes muligheder – ikke give kommunerne nye redskaber til at spare på området og i værste fald sende flere tilbage på gaden.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Debat: Strøm tænder håb for millioner

Thomas Gringer Jakobsen
Alene siden 2010 har 40 lande nået målet om at give hele befolkningen adgang til elektricitet. Faldende priser på solcelleteknologi har sat ekstra gang i udviklingen.
Annonce
Bolig
Sådan beskytter du boligen mod vandmasserne
En af konsekvenserne ved klimaforandringerne er mere nedbør og risiko for hyppigere oversvømmelser. Se her, hvordan du sikrer din bolig mod vandet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her