Annonce

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Det rette læringsmiljø er afgørende for, at børn kan lære at blive kreative

Thomas Blachman har ikke sagt noget ”forkert” om kreativitet i folkeskolen, men hans rolle i ”X Factor” udgør et muligt problem.

Arkivtegning: Rasmus Sand Høyer

Hvor er det dejligt at være vidne til forårets heftige og vigtige debat om kreativitet i skolen. Debatten er dog løbet ind i en række blindgyder.

Jeg er selv optaget af kreativitet og har i en stor del af mit liv været involveret i forskning vedr. fænomenet, f.eks. i forhold til kreativitet i folkeskolen, i kunstneriske miljøer og i uddannelse. Blandt andet i projekter med skolepædagoger, hvor vi har udviklet metoder til at styrke kreativitet i den understøttende undervisning. Jeg har fire input til diskussionen.

For det første: Alle der vil blande sig i debatten om kreativitet i folkeskolen bør være velkomne. Det gælder også Thomas Blachman. Flere har med god grund argumenteret for, at den politiske og folkelige opmærksomhed omkring Blachmans pointer signalerer en devaluering af de fagprofessionelles viden.

For at alle børn kan hjælpes til at blive kreative, er det derfor vigtigt at skabe et læringsmiljø, hvor kreativitet afmystificeres. Dette kan f.eks. gøres ved at tydeliggøre over for børnene, hvornår de forventes at følge bestemte normer, og hvornår de forventes at eksperimentere og bryde grænser.

Denne kritik er berettiget, hvis Blachman uretmæssigt opfattes som den eneste autoritet på området. Det er han naturligvis ikke, da han hverken har arbejdet som skolepædagog, lærer eller forsket i kreativitet i skolen. Men i alle faglige miljøer er det givtigt at møde perspektiver udefra. Det er det inden for pædagogikken såvel som inden for andre fagområder.

For det andet: Kreativitet er en kompleks størrelse, og der findes ikke en præcis opskrift på at være kreativ. I forårets debat har især Kasper Fogh fra Cevea argumenteret for, at forskningsbaseret viden om kreativitet er uforenelig med Blachmans forestilling om, at børn kan få idéer ud af det blå.

Den overvejende del af forskningen på området viser ganske rigtigt, at børn har brug for færdigheder og viden for at kunne være kreative.

Samtidig viser studier dog også, at viden kan hæmme kreativitet, i den forstand at viden og færdigheder kan afføde rutiner, reproduktion og tomgang.

Helt generelt er det dog vigtigt at understrege, at kreativitet er et komplekst fænomen, og at det ikke er muligt at lave en entydig manual for, hvad der skaber kreativitet.

For det tredje: Det er vigtigt at skabe et læringsrum, der er gennemskueligt for børnene, og hvor de kender rammer for vurdering og evaluering. Dette er særligt svært, når det handler om kreativitet, fordi kreativitet både handler om at imødekomme normer og at bryde normer.

I Blachmans forløb giver flere af børnene udtryk for, at de ikke ved, hvad der forventes af dem. Faren ved et sådant type læringsrum er, at de børn, der har svært ved at gennemskue lærerens/pædagogens usagte forventninger og præferencer, klarer sig mindre godt.

For at alle børn kan hjælpes til at blive kreative, er det derfor vigtigt at skabe et læringsmiljø, hvor kreativitet afmystificeres.

Dette kan f.eks. gøres ved at tydeliggøre over for børnene, hvornår de forventes at følge bestemte normer, og hvornår de forventes at eksperimentere og bryde grænser.

Kæk Blachman: Jeg er klar til at tage over efter Uffe Elbæk

For det fjerde: Blachman har i sit virke som ”X Factor”-dommer repræsenteret et program, der tilsyneladende har støttet en mobbekultur, hvor det gav pote at sige noget ekstra groft om deltagerne. Undersøgelser vedr. kreativitet peger på, at tryghed er en væsentlig forudsætning for at turde være kreativ og eksperimentere.

Derfor er det trist, hvis Blachmans stemme i kreativitetsdebatten kommer til at betyde en legitimering af en type pædagogik, hvor børn udstilles.

Min fornemmelse er ikke, at dette er Blachmans ærinde. Men derfor er det alligevel vigtigt at pointere.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Tre fornuftige ufravigelige krav fra Nye Borgerlige

Lars Boje Mathiesen
Slut med lappeløsninger og symbolpolitik. Det er det klare budskab til de andre partier fra Nye Borgerlige.

Blog: »Kvindens plads er derhjemme hos børnene« – tak for kaffe!

Anna Thygesen
Normalt gider jeg ikke beskæftige mig med emnet, men en folketingskandidat fra Randers har nogle holdninger til kvinder, som jeg ikke kan lade stå uimodsagte.

Blog: Kvinde æresdræbt d. 9. september i Aarhus

Jaleh Tavakoli
Et menneske må være dydig og have ære. Et menneske lever for sin dyd/ære. Kvinder med dårligt blod [af familier der lever uden ære] skal holde sig væk. Kvinder som dig.

Amerikansk kommentator: Den israelsk-palæstinensiske fredsproces er død

David Ignatius

kommentator, The Washington Post

At tale om palæstinensiske rettigheder nu om dage vækker foragt eller udløser blot en gaben. Palæstinenserne er gårsdagens problem. Selv araberne er trætte af deres stejle krav.
Annonce
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her