Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Vi skal tale højt om, hvordan vi ønsker, at vores værdier skal leve videre

Det er vigtigt, at de, der kommer til landet og vokser op i Danmark, er klar over, hvad vi står for, og hvad vi ikke kan gå på kompromis med.

Artiklens øverste billede
Foto: Martin Lehmann.

Der er mange meninger om, hvad det vil sige at være dansk.

For nogle er det følelsen af at sidde rundt om et frokostbord med pilsner og sild, mens det for andre er en cykeltur gennem et bakket sommerlandskab. Nogle forbinder foreningslivet med det at være dansk. Andre vil nævne retten til at sige, hvad man mener, som noget af det, der kendetegner os mest.

Hver generation skal genopfinde demokratiet og gøre det til sit eget. Men der er ting, som vi aldrig må miste.

Der er ting, som altid vil være kardinalpunkter i danskheden: Frihedsrettigheder, ligestilling mellem kønnene og den kristne kulturarv er umistelige værdier i vores samfund.

Danskerne er forskellige. Man ser ikke det samme fra Svendborg, Slagelse og Sønderborg. Den tanke kan jeg godt lide. Men vi har også brug for noget, der løber som en kilde gennem landet og gennem generationer. Et sted hvorfra vores fælles verden går.

Det er grunden til, at regeringen i 2016 satte gang i en Danmarkskanon.

Det skete for at værne om de værdier, der gør os til dem, vi er. Danskerne valgte 10 overskrifter, som, vi mener, kendetegner os som folk.

De 10 værdier blev resultatet af 2.425 indsendte forslag og cirka 300.000 afgivne stemmer.

Vi valgte den kristne kulturarv, frihed, det danske sprog, foreningsliv og frivillighed, frisind, hygge, ligestilling mellem køn, lighed for loven, tillid og velfærdssamfundet.

Men det er ikke nok, at vi har en række danske værdier på et papir. Det er os, der gør værdierne levende. Det er derfor, at Danmarkskanonen lægger op til, at vi forholder os til indholdet. At vi debatterer det og forsvarer det. Her tænker jeg især på de yngre generationer, der skal genopfinde Danmark, den danske kultur og det danske demokrati.

I skal spørge jer selv, hvordan Danmark ville se ud, hvis disse værdier ikke var fremtrædende i vores land.

Debatten om danskhed er ikke ny, men den er vigtigere end nogensinde. For mens vi bliver flere danskere med rødder i verden omkring os, bliver de værdier, som vi har udviklet i fællesskab gennem generationer, udfordret og i visse tilfælde også sat under pres.

Debatten om danskhed er ikke ny, men den er vigtigere end nogensinde. For mens vi bliver flere danskere med rødder i verden omkring os, bliver de værdier, som vi har udviklet i fællesskab gennem generationer, udfordret og i visse tilfælde også sat under pres. Det er derfor, at vi skal tale højt om, hvordan vi ønsker, at vores værdier skal leve videre.

Efter en generation eller to med økonomisk fremgang og fredstid i Danmark kan det måske føles sådan, men vi kan ikke tage vores værdier for givet. De er hårdt tilkæmpede.

Mandag tog Ryslinge Efterskole emnet op. Det sker med en lancering af 12 digitalks – 12 små film, der beskriver Danmarkskanonens værdier. Vi håber, at de 12 digitalks vil skabe debat rundt om i alle hjørner af Danmark. Både blandt dem, der er født og opvokset under Dannebrog, og blandt dem, der har taget Danmark til sig.

Det er vigtigt, at de, der kommer til landet og vokser op i Danmark, er klar over, hvad vi står for, og hvad vi ikke kan gå på kompromis med.

For selv om de fleste af os har en mening om, hvad der gør os danske, er vi nok ikke det kulturelt tydeligste folk i verden. For os er det nemlig en selvfølge. Danskheden er noget, der er indforstået. Tiden er inde til, at vi er mere tydelige og bliver bedre til at sige til og fra.

Danmarkskanonen er ikke sat i verden for at sætte skel og lukke døre mellem danskere og andre. Det er en værdikanon, der kan omfavnes af alle, der deler de syn på tilværelsen, som vi vægter højt.

Værdierne bliver danske, når vi respekterer dem. Så betyder det rent faktisk mindre, hvor de kommer fra. Det vigtige er, at de bliver båret af alle, der mener, at de er danske.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.