Annonce

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Oplysning som værn mod falske nyheder

Folkeoplysningen har en speciel forpligtigelse over for marginaliserede grupper i samfundet, hvad enten det er socialt udsatte eller nye befolkningsgrupper.

Arkivtegning: Niels Bo Bojesen

Det er ikke let at komme med et entydigt bud på, hvordan man kommer fake news eller falske nyheder til livs. Det er blevet en del af hverdagen med sociale medier som Facebook og Twitter. Det er ikke mere et par dage siden, at en af denne artikels forfattere måtte sende et spørgsmål til nogle kompetente venner efter at have set et historisk billede af tre personer sammen. Han var i tvivl, men andre kunne sige, at billede og tekst var ”fake”.

Samtidig har de mere traditionelle medier fået en mere sekundær rolle i nyhedsformidlingen. Public service bliver beskåret og udfordret, og selv artiklens forfattere svigter en gammel ven som tv-avisen. Flere har ikke selv set tv-avisen i mere end et år. Tidligere var det en fast nyhedsformidler for alle.

Blandt udsatte borgere gør Facebook og andre sociale medier også indtryk. Ofte bliver en i forvejen anderledes verdensopfattelse i høj grad præget af falske nyheder. På Kofoeds Skole fortæller en medarbejder, at »vi ofte bruger mandag morgen på at tale om de oplevelser og nyheder, som pågældende – socialt udsatte – borgere har hørt i weekenden, og ofte er der brug for at korrekse og fortolke nyheder sammen«.

Eller som en af lærerne i Kofoeds Skoles Oplysningsforbund en gang sagde: »Keramik er mere end keramik. Det er samtale, det er dialog, det er fællesskab, og det er ikke mindst oplysning og fælles samtale. Vi er det bedste værn mod falske nyheder«.

Fake news betyder, at vi lever i forskellige virkeligheder og har forskellige virkelighedsopfattelser. Vi henter vores argumenter fra dem, vi er enige med. Der er ingen dialog, kun overtalelse. Fake news er ikke noget nyt. I 400-tallet f.Kr. huserede sofisterne i Grækenland. Det var en filosofisk bevægelse, som hævdede, at mennesket er alle tings målestok. Donald Trump har lært af sofisterne. Al virkelighed er relativ og afhængig af øjnene, som ser. Sofisterne fik stor indflydelse på den offentlige debat i Athen. Sproget er først og fremmest et overtalelsesmiddel, et magtinstrument til at beherske den offentlige mening.

Sproget kan gøre sort til hvidt. Sofisterne udviklede en raffineret form for retorik og argumentation, som ikke gik af vejen for falsk logik og sproglige spidsfindigheder for at påvirke tilhørerne. Sproget skal bruges til at gøre den svagere sag stærkere i tilhørerens bevidsthed. Argumentation er en politisk kamp om magt. Konsekvensen blev en relativering af al sandhed og virkelighed i den offentlige diskussion.

Sokrates reagerede stærkt imod sofisterne. Med deres relativering af virkeligheden undergravede de samfundet. Han betragtede sig selv som folkeoplyser, som jordemoder, der skulle forløse athenernes egne tanker gennem dialog, så man kom nærmere sandheden og virkeligheden gennem en lødig argumentation.

I dag ville man sige en magtfri dialog. Han afslørede sofisternes argumentationer som tom retorik, men farligt nok for statens sundhed. Sproget skal bruges til at nå dybere ind i en sag for bedre at forstå den ud fra flere vinkler og forstå den sammen med medborgerne. Derfor de offentlige dialoger på torvet i Athen.

Hvis vi skal have alle med, sådan som regeringen gerne vil, så skal vi måske gribe ned i den danske værktøjskasse og se, om det ikke er i folkeoplysningen og højskoleverdenen, at flere skal vindes for oplysningen, dannelsen og demokratiet og en kritisk refleksion over nyheder.
Og man skal ikke grave langt i den moderne folkeoplysnings historie for at se, at det jo netop er det, som er essensen af folkeoplysning. Folkeoplysningen gennem aftenskoler eller folkehøjskoler er netop den opdragelse eller dannelse, som borgerne behøver for at kunne vurdere kritisk og diskutere de nyheder, som bliver dem givet.

Grundtvigs projekt var at oplyse for at ”skabe” en befolkning, som kunne agere oplyst og demokratisk land. En forudsætning for det er et oplyst folk.

Folkeoplysningen har derfor en speciel forpligtigelse over for marginaliserede grupper i samfundet, hvad enten det er socialt udsatte eller nye befolkningsgrupper. Hvis vi skal have alle med i demokratiet.

Når man i dag ser ned over højskolernes kataloger – og ikke mindst priserne – og når man ser på katalogerne i folkeoplysningsforbundene og aftenskolerne, så kan jo godt reflektere over, i hvor høj grad vi faktisk når de mere marginaliserede grupper som udsatte borgere, mennesker, der lever i de såkaldte ghettoer, eller de unge, som ikke har råd til højskoler. Grundtvig ville sikker have brugt ordet ”almuen”, men udfordringen er det samme.

Høje priser og nedprioritering af netop folkeoplysning til marginaliserede grupper er et problem, som har demokratiske implikationer.

Hvis vi skal have alle med, sådan som regeringen gerne vil, så skal vi måske gribe ned i den danske værktøjskasse og se, om det ikke er i folkeoplysningen og højskoleverdenen, at flere skal vindes for oplysningen, dannelsen og demokratiet og en kritisk refleksion over nyheder.

I drøftelse, i dialogen nærmer vi os måske noget, der er tættere på det faktuelle – det oplyste. Det indbefatter dialogen med dem, vi er uenige med, og som vi ikke deler virkelighedsopfattelse med.

Samtalen kan ikke lukkes ned med henvisning til fakta, men vi kan alle blive klogere af at lytte til hinanden. Skal vi give et bud på, hvordan man bekæmper fake news, er det med folkeoplysning og dialog.

Folkeoplysning skal være det bedste værn mod falske nyheder.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Erdogan kan få en overraskelse fra kurderne i morgen

Harun Demirtas
Erdogan har god grund til at frygte kurdernes stemmer. De risikerer at gøre hans politiske liv meget, meget besværligt.

Blog: Vil Jarlov omfavne cannabisproducenterne?

Majbritt Maria Nielsen
Den nye erhvervsminister har kaldt godkendelse af medicinsk cannabis for populisme, men nu er produktionen i gang, så man kan passende spørge ministeren, om han glæder sig til samarbejdet.

Blog: Drømmemåling til Sverigedemokraterne på 28,5 pct.

Morten Uhrskov Jensen
Det svenske rigsdagsvalg den 9. september kan vende svensk politik op og ned for altid.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her