Annonce

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Folkeskolen er blevet alt for boglig – det erhvervsfaglige input skal tilbage i alle fag

Der bør være tid og ressourcer til, at lærerne sammen kan udvikle undervisningsforløb med fokus på praksisfaglighed.

Arkivillustration: Rasmus Sand Høyer

Som repræsentanter for henholdsvis folkeskolen og erhvervsuddannelserne vil vi gerne komme med nogle konkrete forslag til politikerne i Folketingets Undervisningsudvalg, der er i gang med forhandlingerne om at styrke praksisfagligheden i folkeskolen.

De aktuelle drøftelser, om hvordan folkeskolen kan øge elevernes interesse for erhvervsuddannelserne, er vigtig. Det er en samfundsmæssig udfordring, som både handler om virksomhedernes behov for arbejdskraft og om elevernes trivsel og dannelse.

Der er ikke nemme og hurtige løsninger på det samlede problem. Erhvervsuddannelserne har mistet status over en lang årrække, hvor lovændringer og uddannelsesreformer har gjort folkeskolen mere og mere boglig og præget af test og karakterer. Det seje træk, som vil virke, er at øge praksisfagligheden i hele folkeskolen.

Det er en svær øvelse, som tager tid, fordi det også handler om holdningsbearbejdelse hos alle aktører omkring folkeskolen. Lad praksisfagligheden tælle på lige fod med det boglige. Praksisfaglighed bør så vidt muligt indgå i alle fag og prøver. Der bør være tid og ressourcer til, at lærerne sammen kan udvikle undervisningsforløb med fokus på praksisfaglighed.

Det bør overvejes om ressourcer til dette kan hentes i den understøttende undervisning.

Derfor er vi enige i, at der bør etableres et ambitiøst udviklingsprogram, der sætter praksisfaglighed på dagsordenen – men det kræver mere tid og flere ressourcer, end de hidtidige tiltag har haft. Der er behov for at hæve ambitionsniveauet.

Selv om de holdbare løsninger har en lang tidshorisont, er der også mulighed for at gøre noget nu. Vurderingen af uddannelsesparathed skal anerkende praksisfaglighed på linje med det boglige.

Folkeskolens værkstedsfaciliteter og faglokaler skal styrkes. Hvor det giver mening, skal det være enkelt og åbenlyst, at folkeskoler låner værksteder og faglokaler på erhvervsskoler og gymnasier.

Virksomhederne skal være med til at tage ansvar gennem praktik- og projektforløb. Samarbejdet mellem lærere i folkeskolen og lærere på ungdomsuddannelserne er omdrejningspunktet. Begge dele skal der skabes bedre og forpligtende rammer omkring.

I dag er formålet med folkeskolens 10. klasse at give yderligere faglig kvalificering og afklaring af uddannelsesvalg for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Det skal – ligesom den frie adgang – fastholdes, men der er brug for at gentænke indholdet i den nuværende 10. klasse, så reglerne for de obligatoriske fag og den valgfrie del samt målretningen mod ungdomsuddannelserne får et enklere udtryk.

Danske børn skal blive bedre med deres hænder: Regeringen og DF vil gøre håndværksfag obligatorisk i de ældste klasser

Reglerne for 10. klasse bør forenkles kraftigt og gælde for alle de forskellige varianter af 10. klasse, samtidig med at det kommunale ansvar for indhold og finansiering styrkes. I 2018 valgte 36 pct. af eleverne i de kommunale 10. klasser en erhvervsuddannelse. Tilsvarende gjaldt det 12 pct. af 10. klasseeleverne på privatskolerne og 17 pct. af eleverne i efterskolernes 10. klasse.

Den kommunale 10. klasse bidrager til at indfri målene i reformen af erhvervsuddannelserne, og mange steder er der et godt samarbejde mellem det kommunale 10. klassecenter og erhvervsskolen. Det samarbejde skal udbredes yderligere, som det f.eks. i dag sker, hvor kommunale 10. klassecentre er placeret i geografisk nærhed af gymnasier og erhvervsskoler.

Danmarks Evalueringsinstitut har for nylig dokumenteret, at eleverne i skolens ældste klasser savner vejledning. Efter store besparelser på UU-vejledningen i 2013 får flertallet af elever næsten ingen vejledning i dag. Men unge, som vælger gymnasiet, har også behov for at blive udfordret på deres uddannelsesvalg. Forældrene har behov for adgang til viden og information for at kunne hjælpe deres børn med at vælge uddannelse.

Minister: Erhvervsuddannelser skal gribe de unge bedre

Vejlederne er krumtappen i mange af de aktiviteter, der foregår, f.eks. introkurser, brobygning, erhvervspraktik, virksomhedsbesøg, uddannelse og job og vurdering af uddannelsesparathed.

Lærere og vejledere skal have bedre rammer for at tilrettelæge aktiviteter inden for det timeløse emne uddannelse og job, og erhvervsskoler og gymnasier skal forpligtes til at bidrage.

Hvis samarbejdet på tværs af folkeskoler, ungdomsuddannelser og virksomheder skal styrkes – så skal det prioriteres. Både i folkeskolen, i ungdomsuddannelserne og i vejledningen skal der være tid og mulighed for at forberede, gennemføre og evaluere de mange forskellige aktiviteter, der allerede finder sted i dag. Samtidig bør samarbejdet med de lokale ungdomsuddannelser, det lokale arbejdsmarked og arbejdsmarkedets parter systematiseres.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Tillykke med ministerposten Rasmus Jarlov

Nauja Lynge
Rigsfællesskabet er nu sikret udvikling og fokus. Du er et godt valg for Rigsfællesskabet og for Danmark som arktisk stat

Blog: Erdogan kan få en overraskelse fra kurderne i morgen

Harun Demirtas
Erdogan har god grund til at frygte kurdernes stemmer. De risikerer at gøre hans politiske liv meget, meget besværligt.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her