Annonce

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Donald Trump fortjener Nobels Fredspris – men får han den?

Trump tog en ukonventionel og original politisk linje – den politisk ukorrekte – og vandt.

Illustration: Rasmus Sand Høyer

Hvis man for blot ét år siden havde erklæret, at Trump lå i sigte til Nobels Fredspris, ville kritikere have været udbrudt i gråd og latter. Nu – hvis alt går vel i de kommende forhandlinger mellem Nordkorea og USA – tegner der sig imidlertid et billede af, at den amerikanske præsident er en værdig kandidat til den eftertragtede pris.

Mere end 65 års politisk dødvande på den koreanske halvø er ved at blive brudt. For et par uger siden blev Nordkoreas Kim Jong-un den første leder i regimets historie til at krydse den 38. breddegrad til Sydkorea.

Selv om Nordkorea utallige gange gennem historien har haft et ambivalent forhold til en egentlig fredsaftale med Vesten, har de sidste måneder alligevel bragt fornyet håb om et reelt nordkoreansk ønske om fred – både med hensyn til Nordkoreas deltagelse i vinter-OL i Sydkorea, løsladelsen af tre amerikanske fanger, og ikke mindst det nu fastlagte møde med Trump, som skal finde sted om blot en måneds tid.

Hvorfor pludselig denne udvikling? Der er ingen tvivl om, at Trumps angivelige geopolitiske utilregnelighed og frembrusende retorik mod Nordkorea har spillet en afgørende rolle. Da Nordkorea i det forgangne år raslede med sablen med landets missilaffyringer og trusler mod USA, svarede Trump igen med profetier af apokalyptiske dimensioner.

Det udviklede sig ikke blot til en konfrontation mellem to nationer – men også mellem de to mænd. Og, ja, diplomatisk var det ikke ligefrem. Kritikere tordnede da også efterfølgende med udsagn, som hentydede, at Trump banede vejen for krig. Så galt gik det dog ikke, og selvsamme individer står nu tavse tilbage. Men kan man egentlig takke Trump for et nordkoreansk ønske om fred?

Den romerske militærforfatter Flavius Vegetius erklærede: si vic pacem, para bellem – hvis du vil have fred, så forbered på krig. Historiens gang har påvist, at der kun er ét sprog, diktatorer forstår: styrke. Hvor mange så Trumps udiplomatiske retorik som en svaghed, viste det sig imidlertid som en styrke med politisk slagkraft.

En forhenværende diplomatisk tilgang til det nordkoreanske spørgsmål har i årtier resulteret i en politisk falliterklæring. Tidligere amerikanske præsidenter tilbød nærmest guld og grønne skove i håb om, at Nordkorea ville være mere samarbejdsvillige – men forgæves. Trump tog derimod en ukonventionel og original politisk linje – den politiske ukorrekte – og vandt. Han satsede, og hvo intet vover, intet vinder.

En anden vigtig faktor er Trumps tilgang til Kina. Landet har i årevis ageret som den beskyttende storebror for Nordkorea og har i bund og grund været én af de vigtigste brikker i puslespillet om fred på den koreanske halvø. En decideret hård linje over for Kina har ikke været vellidt af tidligere amerikanske præsidenter, da frygten var, at Kina i højere grad ville modarbejde USA – og dermed yderligere vanskeliggøre en fredsaftale.

Dog har Trumps upolitiske fremgangsmåde gjort sig gældende. En blanding af løfter om favorable forhandlinger og økonomiske sanktioner har endelig fået Kina til at tage amerikanske trusler alvorligt.

For nylig indførte USA sanktioner mod en omfattende kinesisk bank, der angiveligt hvidvaskede penge for Nordkorea. Dertil er flere kinesiske virksomheder også blevet udsat for hårde sanktioner. Det har tilsammen lagt et stort pres på Kina, hvilket kun yderligere blev næret af Trumps politiske utilregnelighed.

Det har uden tvivl været et sats. Men hvis man ikke risikerer noget, risikerer man endnu mere, og netop Trumps utilregnelighed – på godt og ondt – har i en geopolitisk kontekst vist sig som én af hans største styrker.

Tilbage står spørgsmålet: Får Trump prisen? Det bliver uden tvivl svært. Først og fremmest fordi en egentlig fredsaftale indebærer, at Nordkorea opgiver deres atomvåben – et krav, der virker højst usandsynligt. Men det, der især spiller en afgørende rolle, er, at der jo er tale om Trump – manden der personificerer det politisk ukorrekte.

Der er ingen tvivl om, at politiske kræfter spiller en afgørende rolle, når det gælder Nobels Fredspris. Ordsproget »fortiden dikterer ofte fremtiden« vil især vise sig som en afgørende hindring for Trump. Hans toårige embede har været noget af en politisk rutsjetur og har medført mange kontroversielle beskyldninger.

Hvis en reel udsigt til fred faktisk finder sted, vil Trump have spillet en afgørende rolle i at afslutte én af de sidste kapitler i Den Kolde Krig. Men er det nok? Nu taler vi jo om Donald J. Trump.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Rend mig i det globale demokrati!

Mikael Jalving
Forestillingen om det universelle demokrati svækker den lokale og kulturelle forankring, hvorfor kommende generationer formentlig ikke vil nære samme intuitive loyalitet over for folkestyret.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her