Annonce

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Finansministeren kaster røgslør over nedskæringer

Regeringen har skruet op for blusset til den kommende valgkamp. Senest har finansministeren præsenteret tal, der viser, at de offentlige udgifter er steget siden årtusindeskiftet. Men hvad siger det om noget som helst? Ingenting. At de offentlige udgifter vokser er et udtryk for, at vi får flere medborgere, som har brug for offentlig service. Det er ikke et sygdomstegn eller et samfundsproblem.

Siden år 2000 er befolkningen vokset med næsten en halv million mennesker. Man skal vel ikke være økonom – eller for den sags skyld finansminister – for at kunne regne ud, at det selvfølgelig kræver flere penge at holde serviceniveauet intakt.

Vi er blevet 335.000 flere medborgere over 65 år. Det koster penge at levere en værdig tilværelse for samfundets ældre, som har arbejdet hårdt for at bygge velfærdssamfundet. I den anden ende af aldersspektret er vi blevet 127.000 flere studerende. Undervisning og uddannelse koster også penge, men er en af de prioriteringer, vi gør, for at fremtidssikre velfærdssamfundet.

Min pointe er, at det er tåbeligt at sammenligne de offentlige udgifter i dag med niveauet i 2000. Udgifterne i kroner og øre er steget, men det er jo en konsekvens af befolkningsudviklingen og samfundsøkonomien i det hele taget.

Faktisk viser Finansministeriets egne tal, at det offentlige forbrug som andel af økonomien er faldet siden krisen i 2009. Faldet siden 2009. Det samme er tilfældet, når man opgør udgifterne i kroner pr. borger.

I praksis betyder det, at velfærden for den enkelte bruger er blevet dårligere. Det er virkeligheden, der også gang på gang bliver bekræftet af personalet på hospitalerne, de ansatte i ældreplejen og alle de andre grene af velfærdssamfundet. De oplever en anden virkelighed end det skønmaleri, finansministeren forsøger at male.

Samtidig har regeringen brugt en masse penge på at dele unødvendige skattelettelser ud til de mest velhavende. Det betyder, at velfærden får svært ved bare at følge med de krav, der følger af befolkningsudviklingen i de kommende år. Faktisk prioriterer regeringen blot 0,3 pct. årlig vækst i det offentlige forbrug frem mod 2025, hvilket er langt under det demografiske træk.

Det er altså nedskæringer, der vil kunne mærkes for den enkelte bruger og for de ansatte. Derfor er det et røgslør, når regeringen tegner et billede af, at vi bruger flere penge på velfærd end ved årtusindeskiftet. Tværtimod er det på tide, at en regering tager ansvar for, at vi kan vedligeholde og videreudvikle en stærk offentlig sektor, der giver lønmodtagerne reel tryghed i tilværelsen.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Arctic Circle - Kina gør krav på arktis

Nauja Lynge
Som sædvanlig glimter fraværet af kritiske røster ved Arctic Circle-konference.

Blog: Har EU været tæt på at sejre sig ihjel?

Casper Hedegaard
Meningsmålinger viser, at tilslutningen til EU er den største i mange år. For få år siden var situationen en helt anden, hvor opbakningen vaklede, og tilliden til det europæiske fællesskab kunne ligge på et lille sted. Har vi i virkeligheden stået i EU’s midtlivskrise, hvor de trygge og forudsigelige rammer gjorde projektet for usynligt og folkefjernt?
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her