Annonce

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Det bliver dyrt, hvis kommuner ignorerer klimatilpasninger

Jo længere tid kommunerne venter, jo større bliver regningen for os alle.

Kraftigt tordenvejr over København i september gav disse scener på Lyngby-motorvejen. Arkivfoto: Jens Dresling/Polfoto

Kære kommunalpolitikere, se nu at tage problemet alvorligt og sæt penge af til de nødvendige klimatilpasninger for at undgå oversvømmelser og ødelæggelser. Det er dårlig forvaltning af borgernes penge ikke at forebygge.

Vi kender alle konsekvenserne af skybrud og stormflod, når det regner voldsomt på kort tid, eller når storme presser havvand ind på land. Oversvømmelser, våde kældre og ødelagt inventar med et hav af forsikringssager til følge. Det er dyrt, men mange af skaderne kan forebygges. Derfor bør klimatilpasning være en topprioritet i enhver kommune. Men det er desværre ikke tilfældet.

Det er drøn-ærgerligt, for der er masser af eksempler på, at god klimatilpasning ikke bare løser problemerne med for meget vand – den kommer også borgerne til gode på andre måder. Sønæs i Viborg, Lindevang på Frederiksberg eller Selsmosen i Taastrup er fantastisk inspirerende eksempler på, at man har løst klimaproblemet og samtidig skabt flotte byrum og rekreative områder. En ren tre-i-én løsning.

En ting er sikkert. Stormvejr vil ramme Danmark igen, vandstanden i vores have, fjorde og åer vil stige og true de boliger, bygninger og arealer, der ligger langs kyststrækningerne. Det er meget kortsigtet af politikerne ikke at forberede sig bedre på situationen.

Alligevel hørte vi ikke meget om klimaforandringer under den kommunale valgkamp sidste år. Men nu, hvor kommunalpolitikerne er kommet godt på plads og snart skal til at diskutere budgetter for 2019 og de kommende år, er tiden inde til en opfordring:

Kære kommunalpolitikere, se nu at tage problemet alvorligt og sæt penge af til de nødvendige klimatilpasninger for at undgå oversvømmelser og ødelæggelser.

Det er dumt at vente. Jo længere man venter, jo større bliver regningen nemlig. Og det er ikke bare borgerne, der mærker konsekvenserne.

Oversvømmelse belaster de kommunale veje og stier, grønne områder og rekreative arealer, kloakker, spildevandsanlæg og, ikke mindst, bygningerne.

Udgifterne til drift og vedligehold ryger i vejret, hver gang vandet stiger.

Det er dårlig forvaltning af borgernes penge ikke at forebygge. Klimatilpasning er uomgængeligt før eller siden, så hvorfor ikke gøre det nu og undgå at spilde borgernes penge på konsekvenserne af at udskyde den nødvendige investering?

Kommunerne peger på den såkaldte 25-procents regel som en barriere for mere klimatilpasning. Den blev indført i 2016 og betyder, at kommunerne skal betale 25 pct. af klimatilpasningen over jorden, mens forsyningsselskaberne kun skal betale 75 procent.

Resultatet af ændringen var et stop for mange klimaprojekter. Kommunerne har simpelt hen ikke afsat penge i deres budgetter til den udgift, eller også blokerer anlægsloftet, og så stopper de nødvendige investeringer i klimatilpasning. Konsekvensen af 25-procents reglen bliver analyseret i skrivende stund, og meget tyder på, at der er politisk vilje til at fjerne den på Christiansborg. Lad os håbe, at der bliver skabt et flertal for det.

Det er dog ikke den fulde sandhed om den kommunale prioritering af klimaområdet. Ser man nærmere på de kommunale klimaplaner, som blev obligatoriske i 2013, får man et meget broget billede. I nogle kommuner er planerne gennemarbejdede, og de bliver fulgt op systematisk.

Men desværre er mange af klimaplanerne nødtørftige og lavet mere af pligt end af lyst. Det har Københavns Universitet dokumenteret i en undersøgelse for Dansk Byggeri, og på 3F’s online klimakort kan man også se den store variation. Det er en helt skæv prioritering, for uden en gennemarbejdet klimaplan, som politikerne kan budgettere efter, sker der ingenting.

Ny lovgivning gør det endnu mere aktuelt, at kommunerne skal se at få styr på deres klimaplaner. Planloven er lige blevet ændret, så kommunerne nu skal udpege områder, der er i risiko for at bliver oversvømmet eller udsat for erosion.

Mens kystbeskyttelsesloven pålægger kommunerne ansvaret for kystsikring, får de en større og større rolle, når det gælder kyst- og klimasikring. Det ansvar er de død og pine nødt til at handle på.

En ting er sikkert. Stormvejr vil ramme Danmark igen, vandstanden i vores have, fjorde og åer vil stige og true de boliger, bygninger og arealer, der ligger langs kyststrækningerne.

Det er meget kortsigtet af politikerne ikke at forberede sig bedre på situationen. På Christiansborg kan Folketinget starte med at fjerne 25 procents reglen, mens kommunalpolitikerne bør sætte de nødvendige penge af til klimatilpasning. Det er dyrt at vente.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Sådan ser en Ikea-bolig ud

Ikea-familien skal til at bygge sine første boliger i Danmark. Se her hvordan tilsvarende boliger i Sverige ser ud. Finans
Annonce
Annonce
Annonce

Debat: Strøm tænder håb for millioner

Thomas Gringer Jakobsen
Alene siden 2010 har 40 lande nået målet om at give hele befolkningen adgang til elektricitet. Faldende priser på solcelleteknologi har sat ekstra gang i udviklingen.
Annonce
Bolig
Sådan beskytter du boligen mod vandmasserne
En af konsekvenserne ved klimaforandringerne er mere nedbør og risiko for hyppigere oversvømmelser. Se her, hvordan du sikrer din bolig mod vandet. 
Se flere
Søvn er afgørende for studiepræstationen
For lidt søvn kan både gå ud over koncentration, humør og indlæringsevne. Og faktisk kan dele af hjernen sove, mens kroppen egentlig er vågen. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her