På tide med forbud mod plastposer
EU-lande kan nu helt eller delvist forbyde brugen af plasticposer, og Frankrig har indført et forbud mod de små, ikke-genanvendelige plasticposer, der bruges til f.eks. indpakning af frugt og grøntsager i butikkerne.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
EU-lande kan nu helt eller delvist forbyde brugen af plasticposer, og Frankrig har indført et forbud mod de små, ikke-genanvendelige plasticposer, der bruges til f.eks. indpakning af frugt og grøntsager i butikkerne. En række afrikanske lande – hvor recirkulation slet ikke har været anvendt – har for længst indført et totalt forbud mod alle plasticposer. Alligevel dør hvaler af at sluge plasticposer, og 24 millioner poser havner i havene om måneden.
Som en ny erkendelse er mikroplasten dukket op som en forurening, der er nået helt ind i den menneskelige organisme. Kilderne til det er mangfoldige, men afslidningen fra bildæk skulle være en hovedfaktor. Vi har det alle i os.
En detalje i en undersøgelse fra DTU blev for nylig af Miljøstyrelsen i flere medier forsøgt gjort til en sensation om plasticposers fordele frem for bomuldsposer. Ikke mange journalister – bortset fra i Information – fik det samlede billede, som selvfølgelig konkluderer det modsatte. For vi har jo alle en eller flere bomulds- eller lærredsposer til indkøb. De kan genbruges i årtier, mens plasticposer kun bruges tre gange i gennemsnit. Og så havner en del af dem i naturen.
I Danmark har Lidl skiftet sine plasticposer ud med papir, og på Møn er man gået over til majsposer. Mon ikke det er på tide med et egentligt forbud også i Danmark?
Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også Jyllands-Posten på X.