Annonce

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Integrationen opstår, når kulturer mødes

Hvorfor bliver man ved med, som i regeringens ghettoreform, at gøre noget, som tydeligvis ikke har virket?

Mange partier har fastslået, at integrationen er gået galt. Men hvad er det, som gør, at vi ikke kan integrere flygtninge i Danmark? Er det et spørgsmål om ansvar?

Måden, vi integrer på i dag, har skabt en stor ulighed i samfundet: Regeringen stiller enorme krav til de nyankomne, og vi mener, at kravene har gjort, at vores samfund ikke fungerer længere. Det grundlæggende problem i integrationen er ansvaret. Ansvaret ligger i de forkertes hænder.

Regeringen har for nylig foranstaltet ghettoreformen. Her nævnes det: »Den enkelte indvandrer har selv det største ansvar. For at lære dansk. For at få job og blive en del af lokalsamfundet.«

Det forslag, som regeringen kommer med, afspejler, hvordan vi altid har tacklet integrationen. Ansvaret har altid ligget ved den enkelte flygtning, og nu vælger regeringen at sætte endnu mere fokus på det. Vi undrer os over, hvorfor man bliver ved med at gøre noget, som tydeligvis ikke har virket.

Alle partier er enige i, at integrationen har slået fejl, og at vi bliver nødt til at gøre noget anderledes. Regeringen kommer med ghettoreformen som en løsning, men vil den ændre noget, eller vil den fralægge os skyld og ansvar?

Konsekvensen af den mislykkede integration vises i, at de mange flygtninge bosætter sig i disse ghettoområder, hvor hverdagen ikke altid fungerer optimalt, og det kan være svært at leve op til de krav, regeringen stiller for beboerne.

Det går i spænd med det, Alternativets Josephine Fock skriver i en mailkorrespondance: »Vi løser ikke udfordringerne gennem tvang, trusler om straf eller ved at rive boligområder ned. Det kræver langsigtede løsninger, og at vi fokuserer på en lighedsskabende og inkluderende politik. Derudover bidrager regeringen dagligt til at stigmatisere beboerne i en nedladende og negativ retorik, hvor deres hjem kategoriseres som ”sorte huller på danmarkskortet”.«

Vi mener, at ghettoreformen ikke vil kunne løse de problemer, der er i de udsatte boligområder, men blot lægge låg på problemerne i en stund, før de blusser op andre steder i landet. Regeringen formår ikke at komme med en langsigtet plan, men derimod en plan som skaber ulighed og ulige rettigheder.

Samfundet og politikere stræber efter en vellykket integration, men den er ikke gennemtænkt. Man kommer med en løsning i form af lovforslag, men måske burde man se mere fremadrettet. Hvem er de mennesker, som skal bo i Danmark resten af deres liv, og hvad kan vi gøre for at få dem med i fællesskabet?

Vi mener, en løsning kunne være, at boligmarkedet blev mere retfærdigt. Det skal være muligt for alle, uanset etnicitet, religion og indkomst, at bosætte sig hvor man vil. Derfor skal etniske danskere også have lyst til at bosætte sig i de nuværende ghettoområder.

Det er netop i mødet, vi udvikler os og får nedbrudt fordomme, der splitter os. Integrationen opstår, når kulturer mødes, accepteres og respekteres af begge parter og i viljen til at give slip på det konservative billede af Danmark.

Vi lever i en verden, som konstant er i udvikling, og hvis vi som samfund skal kunne følge med, er vi nødt til at gøre en indsats. Det er derfor ikke kun flygtninge, der skal kæmpe for integrationen. Empati skal være et større fokuspunkt, og vores velstand kan sagtens gavne andre end os selv. Vi har alle et ansvar.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Spionchef: Danmarks nye cybervåben kan lamme fjendens systemer

Danmark skal med et arsenal af nye, hemmelige cybervåben være med helt »ude i den skarpe ende« på Nato-missioner, når de nye våben næste år tages i brug, siger chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste, Lars Findsen, i et interview med Jyllands-Posten. Han erkender, at de nye våben kan medføre civile tab.
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Skammer du dig ikke, Morten Østergaard?

Alex Vanopslagh
Med De Radikales seneste kampagne anklager de tusinder af gode danske virksomheder for bevidst at bryde loven og underbetale kvinder på arbejdsmarkedet. Usmageligt og skamløst.

Trump har sejret: Ingen tør videreføre arven fra John McCain

Matthew Fallon Hinds
Senator John McCains død markerer samtidig dødsstødet for Republikanernes vision om en liberal verdensorden under amerikansk overherredømme.

Kommentar: Skal kriminalforsorgen fungere som ruffer?

Henrik Jensen
Spørgsmålet bærer svaret i sig. Det er vel ikke kun ofrenes efterladtes retsfølelse, der her forhånes. Husk lige, at kriminalforsorgen, det er også os – landets borgere.
Annonce
Djævlens bro fører til fransk Catalonien
Det rødgule catalonske flag vajer både på Pyrenæernes nord- og sydside. Men mens de fleste har hørt om det spanske Catalonien, er det franske Catalonien mindre kendt. 
Se flere
Forskere: Danskere bør skære 93 pct. af det mest klimasyndige kød
De mest belastende fødevarer for klimaet bliver udstillet i en ny rapport med en løftet pegefinger fra forskerne om behovet for nye vaner for at skabe et bæredygtigt forbrug. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her