Annonce

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Er det konventionelle landbrug så farligt?

Mange erstatter viden og fornuft med følelser, når snakken falder på dyrevelfærd i landbruget og valget mellem konventionelt og økologisk landbrug.

Det er de seneste år blevet et tilløbsstykke, når økologiske landmænd hvert forår sætter deres køer på græs. Men er økologisk landbrug så meget bedre end konventionelt? Arkivfoto: Ivan Riordan Boll

Kære forbruger, landbruget er ikke lig med en Morten Korch-film. Som forbruger bør man altid have et frit valg, hvad enten man ønsker økologiske eller konventionelt producerede varer.

Mange føler sig mere selvsikre, miljøbevidste og dyrevenlige ved at vælge det økologiske mærke. Det er da også letkøbt, når der blandt andet fra butikkernes side foregår særdeles megen skiltning om økologi.

Det stopper endda ikke der; generelt i samfundet får vi også fortalt, at det sundeste alternativ altid er økologisk produceret, at køerne ’’danser’’, at grisene er gladere, som var der foretaget en meningsmåling, hvor grisene var spurgt direkte.

Et eksempel er hypen om øko-dagen. Dagen, hvor speltmødrene skal dokumentere deres miljøbevidste og dyrevenlige valg med selfies af barnet og køerne.

Ja, det er ligefrem det rene Morten Korch, som udlægges om det økologiske landbrug – fryd og gammen.

Og hvad har vi så tilbage? Det giftige, farlige konventionelle landbrug. Der, hvor dyrene aldrig ser et strejf af sollys, bliver mishandlet og græder ægte tårer. Det er selvfølgelig en lodret løgn, men alligevel skyder vi skylden på landmændene.

Det er tydeligt at se den grøft, som udspiller sig mellem det økologiske og konventionelle landbrug. Oftest handler det om, at forbrugeren ikke er oplyst ordentligt, men følger en trend, så man kan fremstå så ’’sund’’ og ’’miljøbevidst’’ som muligt. Mange har også blot valgt skyklapper og ørepropper over for viden, der ikke harmonerer med deres følelser.

Vi associerer ’’gift’’ med noget dårligt. Det i sig selv er ikke mærkeligt. Det, der er mærkeligt her, er, at vi ikke tænker videre på den tanke, at pesticider er til for at beskytte planten. Man kan sammenligne det med en vaccine; man holder sygdomme væk og formår derved at holde den rask. Vi tænker ikke på, at der er så stramme regler for, hvad der må bruges, og at de tilladte pesticider ikke engang kan sive ned i grundvandet, og at der ikke kan findes noget belæg for, at det er usundt for os – for det er så uhyre små mængder, vi taler om. Vi tænker ikke på, at landmanden ved bedst for hans dyr, at han ved bedst for, hvordan man undgår sygdomme og for eksempel giver kalven en sund opvækst, eller hvordan han bedst undgår, at soen lægger sig på sine nyfødte smågrise. Vi tænker ikke på, at køer får skoldede yvere af at være udenfor. Vi tænker ikke på, at landmanden kan være så økonomisk presset, at han må træffe valg – for eksempel om, hvorvidt køerne skal ud eller ej.

I stedet romantiserer man det, tillægger det følelser, som var smågrisen og kalven vores egen lille baby.

Mærkeligt nok mener en del, at de har en større viden om landbrug, end dem, der praktiserer det i dagligdagen, hvilket er særdeles foruroligende. Et eksempel er hypen om øko-dagen. Dagen, hvor speltmødrene skal dokumentere deres miljøbevidste og dyrevenlige valg med selfies af barnet og køerne. Et hashtag efterfulgt med ordet ’’dyrevelfærd’’ er også særdeles vigtigt i denne sammenhæng.

Vi negligerer fuldstændig den viden og den fakta, der er på området, med følelser, som vi tillægger større betydning. Det er en foruroligende udvikling.

Så kære forbruger, kom ind i kampen og gå mod strømmen; jeg opfordrer dig til at besøge et konventionelt landbrug en dag, i stedet for kun at se landbruget på øko-dagen. Jeg er helt sikker på, at en masse konventionelle landmænd hellere end gerne vil tale deres sag – det handler i særdeleshed om at lytte, for de har mere styr på det end dig og mig.

Lad mig til slut understrege, at der bør og skal være plads til begge typer produktionsformer. Det ene udelukker ikke det andet.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Eksperter: Frygt for ringere ældrehjælp spiller ind, når ældre vælger at flytte tættere på børn og børnebørn

Ønsket om at være tæt på børn og børnebørn får ældre til at overveje at forlade hjembyen og flytte tættere på familien, viser en spørgeundersøgelse. Men også udsigten til ringere hjemmehjælp og ventelister på plejeboliger har betydning for deres beslutning om at flytte, mener eksperter. Kurt Madsen og Ellen Nørgaard forlader Vestjylland for at slå sig ned tættere på familien.
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Skaber Dansk Folkeparti parallelsamfund?

Birthe Rønn Hornbech
Dansk Folkeparti vil smide et udenlandsk barn ud af skolen. Hvordan bliver det så integreret?

Blog: Hvis du har ondt i sindet, så skrig det ud over byens tage, min ven

Majbritt Maria Nielsen
Præcis som når man går til læge, hvis bulen i panden ikke forsvinder, går man altså til psykolog, hvis man er begyndt at overleve i stedet for at leve.

Blog: ”Lykkelænder” eller bloktilskud

Nauja Lynge
Hverken de grønlandske eller danske politikere favner det mindretal, som jeg er en del af.

Debat: Han var alt det, Boris Johnson ikke er

Michael Kuttner
Lord Peter Carrington døde samme dag, som Boris Johnson trådte tilbage som udenrigsminister. De var, for at sige det mildt, forskellige.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her