Hurra for kvinderne, eller?
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
I forbindelse med præsident Donald Trumps udnævnelse af CIA-chef Mike Pompeo til ny udenrigsminister efter Rex Tillerson bliver Gina Haspel USA’s første kvindelige chef for CIA. Hurra for en stærk kvinde, som ved egen kraft bryder glasloftet.
Men hov! Hvor er alle feministernes uhæmmede jublen? Hvor er forkæmperne for kvindekvoter i bestyrelser? Hvor er alle dem, som heppede på Helle Thorning-Schmidt (S) og Hillary Clinton, fordi de er kvinder? Feministerne var også pinligt fraværende, da den konservative Margaret Thatcher blev Storbritanniens første kvindelige premierminister, da den konservative Angela Merkel blev Tysklands første kvindelige forbundskansler, og da Pia Kjærsgaard (DF) blev Danmarks første kvindelige formand for Folketinget – og når det gælder kampen mod muslimsk kvindeundertrykkelse og dominanskultur, er feministerne musestille.
Årsagen er, at feminister sejler under falsk flag og kun spiller kønskortet, når det gavner dem selv, mens solidariteten med kvinder, der ikke er røde i sindet (og hvide i huden), kan ligge på spidsen af en tætklippet lillefingernegl.
Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også Jyllands-Posten på X.