Annonce

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

At flyve lavt med Flyvbjerg

Man behøver ikke at være professor for at vide, at der er risici ved at bygge store broer, tunneler, huse eller jernbaner for milliarder af kroner. Men man kan forberede sig bedst muligt for at undgå overraskelser og ekstra omkostninger.

Femernbyggeriets budget er 52,5 mia. kr. – heraf 7 mia. kr. i reserver.

Professor Bent Flyvbjerg fra Oxford universitet og Aalborg universitet er en bekymret mand: Han har gennem lange studier fundet ud af, at der er risici forbundet med store anlægsprojekter.

Senest har han i Morgenavisen Jyllands-Posten udtrykt dyb bekymring over Femern-byggeriet, fordi den kontrakt, der er indgået med entreprenørerne, som skal bygge Femern-tunnelen, er indføjet en passus om, at hvis forsinkelsen af den tyske godkendelsesproces udskyder igangsætningen af byggeriet ud over 2019, så skal entreprenørerne have kompensation for eventuelle dokumenterede tab. Anslået kan denne kompensation løbe op i 1 mia. kr.

Bent Flyvbjerg er en medieglad mand, der altid stiller sig til rådighed som bekymret ekspert, der vil skabe usikkerhed om ethvert fremskridt. Det har han også været ved de andre store anlægsprojekter i Danmark, Storebælt og Øresund. Og begge går jo faktisk ganske glimrende. Også selv om der naturligvis var problemer undervejs.

Femern-byggeriets budget er 52,5 mia. kr. – heraf 7 mia. kr. i reserver.

Femern-tunnelen er undersøgt grundigt og den er besluttet i både Danmark og Tyskland. Nu venter vi bare på at den bliver færdig, så vi kan få gavn af den.

Det er klart, at entreprenørerne ikke kan indgå en kontrakt i 2016 om et byggeri, som skal starte tre-fire år senere uden at have en eller anden økonomisk sikkerhed mod yderligere forsinkelser. Det er vel en rimelig disposition af både bygherre og entreprenører.

I den forbindelse skal dokumenteres, og det er ikke sikkert, at der udløses ekstrabetalinger på 1 mia. kr. Men selv om der gjorde, er der altså indregnet en reserve på 7 mia. kr. i anlægsbudgettet. Så isoleret set vil ekstraudgiften ikke påvirke projektets samlede rentabilitet, som er udtrykt ved en tilbagebetalingstid på 36 år.

Den tyske proces kører på skinner, og der forventes en godkendelse af projektet fra myndighederne i Kiel i sommeren 2018. Derefter kommer der sikkert en retssag ved Forbundsdomstolen – en sådan sag tager erfaringsmæssigt op til to år. Med lidt held vil der altså slet ikke være behov for at udløse klausulen.

Man behøver ikke at være professor for at vide, at der er risici ved at bygge store broer, tunneler, huse eller jernbaner for milliarder af kroner. Men man kan forberede sig bedst muligt for at undgå overraskelser og ekstra omkostninger. Og det har de danske bygherrer, rådgivere og entreprenører nogle af de bedste forudsætninger for. På verdensplan er vi forrest i knowhow og erfaring i store anlægsprojekter bl.a. som følge af byggerierne på Storebælt og Øresund.

Men Bent Flyvbjerg mener, at der skal laves yderligere undersøgelser. Det er usikkert, om den offentligt ansatte professor nogensinde har taget en risiko, men hvis han har, så vil han vide, at selv nok så mange beregninger, rapporter og undersøgelser ikke helt fjerner risikoen. Hvis professorens logik havde været gældende i Danmark, så ville vi stadig køre med hestevogn og sejle med sejl.

I stedet har vi gennem kloge politiske beslutninger og opbygning af ekspertise inden for bygge- og anlæg, teknologi og miljø skabt et moderne samfund, der er bundet sammen af en effektiv infrastruktur. Og Femern-tunnelen afhjælper et af de sidste store flaskehalsproblemer i den europæiske infrastruktur til gavn for økonomien i hele Skandinavien og Nordtyskland.

Hele Danmark i almindelighed og Sjælland i særdeleshed vil få stor gavn af forbindelsen. Femern-tunnelen er undersøgt grundigt, og den er besluttet i både Danmark og Tyskland. Nu venter vi bare på at den bliver færdig, så vi kan få gavn af den.

At Morgenavisen Jyllands-Posten på lederplads tager Flyvbjergs forslag om yderligere undersøgelser til sig, må bero på, at avisen igen føler, at den skal være bannerfører for den jyske ”trafikmafia” – og således uforvarende kommer til at støtte den udenlandske kapitalfond, der ejer Scandlines.

Det er ikke seriøst af en avis, der gerne vil opfattes som sådan.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Kommentar: Det er uansvarligt at ignorere bomben under Femern
Steen Rosenbak
Kommentar: Femern-forbindelsens økonomi ser i stigende grad vakkelvorn ud. Men Folketinget ønsker ikke sagen undersøgt, for investering af politisk prestige vejer tungere end skatteydernes penge.
Debat: Hvor er kendskabet til den tyske retspleje?
Den naive indstilling om, at andre lande har de samme love om ekspropriering som i Danmark, må have været gældende på gangene hos de instanser, som planlagde projektet om Femern-forbindelsen og bevilgede pengene.
Regionsrådsformand m.fl.: Femern-forbindelsen er en vækstfortælling, som vi ikke har råd til at undvære

Holger Schou Rasmussen, borgmester, Lolland Kommune (S), næstformand i Fehmarnbelt Komiteen | Heino Knudsen, regionsrådsformand, Region Sjælland (S), formand for Greater Copenhagen and Skåne Comittee | Freddy Blak, regionsrådsmedlem (S), formand for udvalget for Femern Bælt, Greater Copenhagen og internationalt samarbejde i Region Sjælland

Alene byggeriet på den danske side forventes at skabe beskæftigelse svarende til 20.000 job.
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Erdogan kan få en overraskelse fra kurderne i morgen

Harun Demirtas
Erdogan har god grund til at frygte kurdernes stemmer. De risikerer at gøre hans politiske liv meget, meget besværligt.

Blog: Vil Jarlov omfavne cannabisproducenterne?

Majbritt Maria Nielsen
Den nye erhvervsminister har kaldt godkendelse af medicinsk cannabis for populisme, men nu er produktionen i gang, så man kan passende spørge ministeren, om han glæder sig til samarbejdet.

Blog: Drømmemåling til Sverigedemokraterne på 28,5 pct.

Morten Uhrskov Jensen
Det svenske rigsdagsvalg den 9. september kan vende svensk politik op og ned for altid.
Annonce
Test: Boomboxen er tilbage!
Den moderne version af 80’ernes ghettoblaster er mere fleksibel, men præcis lige så højlydt, som navnet antyder. 
Se flere
Den oversete vin-region: Frankrig og Italien gør klogt i at kigge mod vest
Der er ikke mange, som tænker hvidvin og Spanien i samme sætning. Men selv om spanske vine generelt er mere frugtige og ligefremme i stilen end franske og italienske hvidvine, så kan flere af dem konkurrere på kvalitet og især pris. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her