Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Lad veluddannede flygtninge betale for deres landsmænds tolkebistand

Veluddannnede indvandrere kunne starte med at betale en brøkdel tilbage, som det danske samfund har ofret og ofrer på dem.

Der er blevet og bliver stadig ydet meget frivilligt arbejde af danskere, ikke mindst for at hjælpe flygtninge og indvandrere.

Der omtales og skrives meget om, at en stor del flygtninge og indvandrere stadig ikke kan forstå samt tale et forståeligt dansk på trods af flere år i Danmark: Derfor skal de nu selv til lommerne og betale for egen tolkebistand.

Med det samme hives det ene frygtelige scenarie efter det andet frem (ulven kommer). Jo, der males rigtig med bred pensel!

Ifølge talte og skrevne medier er der tusinder af flygtninge og indvandrere med høje uddannelser, som taler godt dansk, men uden arbejde; ifølge samme medier vil de så gerne bidrage til det danske samfund og ikke gå i lediggang den ene dag efter den anden.

Disse veluddannede kunne starte med at betale – en brøkdel – tilbage, som det danske samfund har ofret og ofrer på dem, ved at bistå og hjælpe deres landsmænd med gratis tolkebistand, så det ikke altid skal være det danske samfund, der får regningerne.

De kan ud over tolkning gratis lære deres landsmænd, som har en begrænset skolegang eller for en dels vedkommende slet ingen, at dygtiggøre sig på eget sprog, i regning og skrivning. Det må for alle parter være nemmere med indlæring på eget sprog. Disse ”skolesvage” vil være meget bedre rustet og stå stærkere, sikkert også med et større selvværd, inden de skal tilbage til deres fædreland. I mellemtiden må det være dejligt at være beskæftiget for alle parter, eller …?

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Forsiden lige nu

JP mener: Merkel er i gang med sin svanesang

Det tyske drama om asylpolitikken viser, at Merkels dage i tysk politik er ved at være talte.
Om temaet

Hundredtusindvis af mennesker på flugt fra krig, forfølgelse og dårlige levevilkår banker på døren til Europa.

Jyllands-Postens korrespondenter rapporterer fra migrationsbølgens frontlinjer, mens den hjemlige redaktion beskriver de historiske udfordringer, som også det danske samfund står over for.

Annonce
Redaktionen anbefaler
Mere
Annonce
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her