Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Tyrkiet truer med etnisk udrensning i Syrien

Krigen er populær i Tyrkiet, og der slås hårdt ned på enhver, der ytrer kritik. Over 600 personer er allerede tilbageholdt.

Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, har demonstreret, at han tænkt sig at gå langt for at bevare magten, og krigen mod de kurdiske oprørere kan vise sig at være et godt udgangspunkt for præsidenten, hvis han vælger at udskrive valg i år i stedet for i 2019. Foto: AP

Tyrkiets angreb på den kurdiske enklave Afrin i det nordvestlige Syrien gør udsigten til en løsning på konflikten i Syrien endnu mere uoverskuelig. I februar 2016 afviste Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, præsident Erdogans planer om en offensiv som »sindssyge«, men seks måneder senere invaderede Tyrkiet Syrien og slog en kile mellem Afrin og det kurdiske område i det nordøstlige Syrien. Nu har Rusland givet Tyrkiet grønt lys til denne operation.

Tyrkiet påberåber sig FN-pagtens artikel 51 om retten til kollektivt selvforsvar som begrundelse, men det holder ikke stik. Retten udløses i tilfælde af et væbnet angreb, men det er ikke tilfældet i Afrin. Den egentlige begrundelse skal findes et andet sted.

Siden konflikten i Syrien brød ud i 2011, har kurdernes krav om et selvstændigt område i Nordsyrien været en torn i øjet på Tyrkiet, især fordi USA anser den kurdiske YPG (Folkets Beskyttelseshær) for at være den mest pålidelige samarbejdspartner i kampen mod Islamisk Stat. Tyrkiet har dog haft sin egen dagsorden og formål med at styrte Syriens præsident, Bashar al-Assad, hvilket har resulteret i, at Tyrkiet har fungeret som hovedvej for forsyninger af både våben og krigere til Islamisk Stat, al-Nusra Fronten og andre jihadister. Dette afspejles i, at tyrkiske tropper i Afrin støttes af den såkaldte FSA (Den Frie Syriske Hær), der består af forskellige jihadistiske grupper og også krigere fra Islamisk Stat. Formanden for det tyrkiske parlament har endda betegnet Tyrkiets offensiv i Afrin som jihad, og imamer i Tyrkiets 90.000 moskéer blev beordret af Diyanet (direktoratet for religiøse anliggender) til at oplæse Koranens kapitel 48, Surah al-Fath, der handler om erobring.

Præsident Erdogan har understreget, at formålet med operationen er ikke at besætte Afrin, men derimod at befri området for terrorister og dermed levere området tilbage til de »retmæssige ejere«, araberne. Hermed ignorerer Erdogan den historiske kendsgerning, at Syriens regering i 1960’erne tvangsflyttede kurderne fra deres jord syd for den tyrkiske grænse for at danne et arabisk bælte.

To dage inden offensiven begyndte sendte Tyrkiet en delegation til Moskva for at få tilladelse fra Rusland, da det russiske luftvåben behersker luftrummet over Afrin.

Ifølge det russiske dagblad Kommersant blev tilladelsen givet på betingelse af, at Afrin var slutmålet.

Tværtimod meddeler Erdogan nu, at ”Operation Olivengren” vil fortsætte østpå til Manbij vest for Eufrat-floden, som med amerikansk støtte blev erobret af SDF (Syriske Demokratiske Styrker), hvor den kurdiske YPG udgør rygraden. Ikke nok med det. Erdogan erklærer, at kampen vil fortsætte, indtil alle terrorister er udryddet helt op til den irakiske grænse for at skabe lebensraum for Tyrkiets 3,5 millioner syriske flygtninge.

Krigen er populær i Tyrkiet, og der slås hårdt ned på enhver, der ytrer kritik.Over 600 personer er allerede tilbageholdt for at sprede terrorpropaganda. Samtidig er krigen et godt udgangspunkt for Erdogan, hvis han udskriver valg i år i stedet for i 2019. For fire år siden advarede Abdüllatif Sener, en tidligere deputeret og medstifter af det regerende AK-parti, at Erdogan endda ville være indstillet på at kaste Tyrkiet ud i en borgerkrig for at beholde magten. Der er noget, der tyder på, at han har ret. Samtidig risikerer Tyrkiet en konfrontation med sin Nato-partner USA, der har 2.000 soldater i Nordsyrien, og Erdogan har opfordret USA til at trække sine tropper tilbage fra Manbij. Den amerikanske øverstkommanderende har dog meddelt, at USA ingen planer har om en tilbagetrækning.

Sidste januar fremsatte Rusland et udkast til en ny forfatning for Syrien, der tilgodeser kurderne, men Ruslands støtte til Tyrkiets offensiv i Afrin fik kurderne til at boykotte fredskonferencen i Sochi for nylig og i stedet for søge beskyttelse fra Bashar al-Assads regime. Medmindre selvfølgelig USA og Rusland kan enes om en løsning, der standser Tyrkiets fremmarch og sikrer kurdernes fremtid i Syrien.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Forsiden lige nu
Annonce
Redaktionen anbefaler

Fra røvere til soldater

Fire eksempler på personer, der først var ordinære kriminelle, som lavede tyverier, røverier og andre lovbrud, men som derefter blev terrorister, der opfattede sig selv som islams krigere.
Mere
Annonce
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her