Annonce

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Bliver køb af sex mindre problematisk, blot fordi det pakkes pænt ind?

Sugardating må ikke ende i en ond spiral, som de færreste ænser, når de er i den, fordi de forgyldes.

»Hvad så, boller du for penge?«

JP fortæller 11/2, at det helt store samtaleemne i beskederne på Sugardaters.dk er prisen for sex. Der hersker en kultur, hvor det vigtigste spørgsmål for såkaldte sugardaddys er, hvor meget en sugarbabe koster.

Og er det så overhovedet dating?

Begrebet sugardating kan være med til at fjerne fokus fra et miljø med til tider massive menneskelige konsekvenser. RedenUng, der rådgiver udsatte unge, nævner selv depression, angst og lavt selvværd som de hyppigste følger af prostitution. Det giver stof til eftertanke og sætter spørgsmålstegn ved, om de kortvarige glæder og gaver nu også i sidste ende er gratis. En Gucci- eller Louis Vuitton-taske bruges helt oplagt af køberne til at dække over den sociale slagside, kvinderne kan komme til at opleve ved at skulle sælge sig selv.

Kronik: Sugardating kan have alvorlige konsekvenser

De kvinder, som ikke længere vil være med til at sælge deres krop, fortæller både til avisen og i tidligere interviews, at prostitution kan koste dyrt senere i livet. Derfor bør vedkommende med pengepungen tænke over, hvem der egentlig betaler den højeste pris. Et lille indhug i kontoen og hurtigt klik på internettet stiller sexlysten, men det risikerer at volde langvarige mén hos et andet menneske. Husker vi på alt det, når vi taler om sugardating?

Mandens moral holdes i høj grad intakt af den nye og tilsyneladende glamourøse verden. Det minder nærmest om en ren kærlighedsfortælling med middage på Michelin-restauranter og rejser til Paris. Det smager og lyder godt, men med de historier psykoterapeut Gitte Sander fortæller til Jyllands-Posten, tyder det i flere tilfælde på falske forhåbninger. En ulige magtrelation, hvor den svage part må se sig selv sat i grænseoverskridende situationer. Kan det virkelig passe, at sugardating er så rosenrødt og positivt for kvinderne, som Sugardater.dk påstår?

Sugardating må ikke ende i en ond spiral, som de færreste ænser, når de er i den, fordi de forgyldes.

Noget kunne tyde på, at Sugardater.dk og lignende tiltag i stedet burde kaldes digitale bordeller. Bordeller med bagmænd, der tjener millioner under det ekstravagante og luksuriøse røgslør. Skal vi lade det flyde ud på internettet som annoncer og lokkemad, hvor helt unge piger mødes af en overfladisk fortælling om guld og grønne skove?

Jeg frygter, at trenden kommer til at skygge for det sociale problem ved prostitution. Vi skal som samfund stille hjælp til rådighed, inden de sårbare, svigtede eller blot seksuelt nysgerrige unge kvinder bliver fanget af en hård og brutal sexindustri.

Vi skal lytte til de kvinder, der er sluppet fri af afhængigheden – økonomisk og seksuelt – og til organisationer og professionelle, som møder de ramte skæbner og samler dem op, der ikke længere kan klare at stille deres kroppe til rådighed.

Sugardating må ikke ende i en ond spiral, som de færreste ænser, når de er i den, fordi de forgyldes. Manden er med beslutningen og kontanterne den, der bestemmer. Skal vi da ikke hjælpe kvinderne med at træde ud af en afhængighed af kontant betaling og seksuel rus, inden det er for sent? Når Sugardater.dk fortæller om en kraftig stigning i antallet af brugere de seneste par år, så ringer alarmklokkerne hos mig. Men mon alarmklokkerne ringer hos de mænd, der skriver nuller på checken eller driver de digitale bordeller.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Kronik: Sugardating kan have alvorlige konsekvenser
Kira West, forstander for Reden København og RedenUng
Meget tyder på, at flere drenge end piger eksperimenterer med at sælge seksuelle ydelser.
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Eksansat i det offentlige hamsterhjul: Der er brug for et oprør mod systemet

Louise Lindhagen, cand.mag., selvstændig og kandidat til Folketinget (K), Nykøbing Falster
Jeg siger ikke, at alle akademikere i det offentlige laver uakademisk, unødvendigt arbejde, men desværre er der mange, der gør.
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Forbyd omskæring af drenge.

Harun Demirtas
Et barn må ikke blive et forretningsformål eller udsættes for et indgreb, som aldrig kan laves om, og som i høj grad kan krænke ens selvopfattelse.

Blog: Ledelseskrise i den offentlige sektor giver dårlig velfærd

Martin Ågerup
I sin nye debatbog efterlyser Socialdemokratiets gruppeformand Henrik Sass Larsen et opgør med dårlig ledelse i det offentlige. ”En leder, som ikke lever op til forventningerne, må nødvendigvis afskediges”, skriver han. Godt brølt, Henrik Sass. Men han har desværre ingen realistiske bud på, hvordan en så gigantisk kulturændring i den offentlige sektor skal finde sted. Der er lang vej igen. Og barrierne imod at sikre bedre ledelse er høje.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her