Breaking
Få breaking news via vores app | Få nyheden på mail
Annonce

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Kunst skal ikke demokratiseres

DF er i sandhed et folkeparti, men ikke udpræget dansk, når partiet vil afmontere et nationalt fænomen som Statens Kunstfond.

Arkivtegning: Peter Hermann
Dansk Folkeparti har med sit forslag om at nedlægge Statens Kunstfond endnu en gang understreget sin position som populist.

Det står klart, at DF som parti ønsker at være bannerfører for den nationale identitet og anerkendes som et dansk kulturparti. Derfor er paradokset i partiets forslag i høj grad udtalt, når det vil fjerne statens og politikernes magt til at påvirke, forme samt danne ramme om en kulturpolitisk dagsorden.

En del af forslaget indebærer en større demokratisering af kunsten, hvor de enkelte regioner i landet selv må varetage den kulturelle linje. Som professionel kunstner er min holdning, at det ikke altid er den bedste kunst, som er den mest populære.

Denne påstand er både æstetisk og historisk underbygget. Alt andet lige vil resultatet af denne demokratisering blive, at kultur af lav kunstnerisk kvalitet vil komme til at fylde mere og mere, og den smalle, nicheprægede kunsts vilkår vil blive betragteligt forringet.

DF vil lade folk bestemme, men glemmer en af Statens Kunstfonds primære funktioner: at støtte den kunst, der ikke ville kunne klare sig på markeds-økonomiske vilkår.

DF er i sandhed et folkeparti, men ikke udpræget dansk, når det vil afmontere et nationalt fænomen som Statens Kunstfond. At have varemærker, der kendetegner en nation og indrammer dens identitet, drejer sig om at skille sig ud i forhold til omverdenen. En lille, men stolt nation som Danmark må holde fast i fænomener, som optegner billedet af vores medborgerskab og historie. Den opgave skal folk naturligvis være med til at løfte, men der må øjensynligt samtidig være fagfolk, der med professionelle blikke kan betragte kunsten isoleret set og ikke lade sig drage af populære tendenser og folkestemninger.

Det eneste element af positiv karakter i partiets forslag er, at det leverer en anledning til i den brede offentlighed at diskutere og tale om Statens Kunstfond som statslig institution.

Dens beslutningsprocesser er nemlig det modsatte af demokratiske, og dette må åbenlyst stikke til mange folks holdningsapparater. En lille gruppe mennesker sidder inden for deres faggrupper og uddeler støttepuljer for flere millioner kroner sammenlagt. Deres beslutninger er uomtvistelige og er det meste direkte udtryk for armslængdeprincippet.

Kunstfonden er ældre end Dansk Folkeparti, og med partiets forslag om nedlæggelse fremstår de som nogle, der ikke har forstået hverken grundidéen eller formålet med den statslige støtteordning. DF’s mangel på historisk indsigt viser sig atter. Partiet gør sig i bedste fald til Danmarks enfant terrible, som netop er kendetegnet ved at pinliggøre sig selv over for omgivelserne.

DF vil lade folk bestemme, men glemmer en af Statens Kunstfonds primære funktioner: at støtte den kunst, der ikke ville kunne klare sig på markedsøkonomiske vilkår. Kunst er kunst og ikke et handelsprodukt lænket til princippet om udbud og efterspørgsel. Det er denne filosofi, der gør kunstfonden til et unikum. Et nationalklenodie, om man vil.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Forbyd omskæring af drenge.

Harun Demirtas
Et barn må ikke blive et forretningsformål eller udsættes for et indgreb, som aldrig kan laves om, og som i høj grad kan krænke ens selvopfattelse.

Blog: Ledelseskrise i den offentlige sektor giver dårlig velfærd

Martin Ågerup
I sin nye debatbog efterlyser Socialdemokratiets gruppeformand Henrik Sass Larsen et opgør med dårlig ledelse i det offentlige. ”En leder, som ikke lever op til forventningerne, må nødvendigvis afskediges”, skriver han. Godt brølt, Henrik Sass. Men han har desværre ingen realistiske bud på, hvordan en så gigantisk kulturændring i den offentlige sektor skal finde sted. Der er lang vej igen. Og barrierne imod at sikre bedre ledelse er høje.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her