De er helt gasblå i ansigterne af at tage sig sammen
Elever, der går til konfirmationsforberedelse, kan ikke få luft – de trænger sådan til at tage det roligt.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Jeg er præst, og for tiden har jeg en flok skønne unge mennesker, som går i 8. klasse, der kommer til konfirmationsforberedelse hos mig en gang om ugen. Jeg spurgte dem forleden, hvad de gerne ville have mere af i deres liv, og de svarede:
»Tid, der er min egen.«
»Tid til at stoppe op og få mig selv med.«
»Jeg vil gerne have mere ro.«
»Jeg savner at have…