Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Brain drain, SU og statsansattes løn skævvrider Danmark

Det værste for yderkommunerne er det alvorlige ”brain drain”, som uddannelsesbyerne suger til sig.

Illustration: Rasmus Sand Høyer

Københavnsregionens borgmestre har på det seneste hidset sig op over, at egnene vest for hovedstaden vil have lidt tilbage af de værdier, der konstant flyder mod øst. Der synes ikke at være grænser for, hvilke argumenter man mener at kunne bruge.

Et grotesk eksempel er, at man for få måneder siden havde udregnet, at Læsø – der er den kommune, der ligger længst fra København – skulle være landets næstrigeste danske kommune målt som ejendomsværdierne på øen pr. indbygger, kun overgået af Gentofte.

Der er bare det at sige til det, at på Læsø ejes de fleste huse, især sommerhusene, af indbyggere i andre og langt rigere kommuner. Hvis man i stedet så på, hvor husenes ejere bor og betaler kommuneskat, ville det sende Læsø mod bunden af opgørelsen.

På Læsø er der således kun 1.800 indbyggere, der betaler kommuneskat, mens der i juli er ca. 15.000 mennesker til stede på øen hele tiden.

Det betyder, at infrastrukturen på Læsø, herunder færgen, vand- og elforsyningen, vejene og havnene, skal dimensioneres til op mod det ottedobbelte af, hvad de fastboende har behov for i de 10-11 måneder, hvor turisterne stort set ikke er her. Kun en lille del af denne ekstraudgift kan kradses ind over grundskyld og forbrugsafgifter.

Men det værste for kommuner som Læsø og andre yderkommuner er det alvorlige ”brain drain”, som uddannelsesbyerne suger til sig. Ikke alene mister de fleste yderdistrikter mellem 50 og 70 pct. af deres unge, fordi uddannelsessystemets geografi tvinger dem til at flytte, enten efter 9. eller 10. klasse eller efter endt gymnasial uddannelse.

For min egen generation (født i 1947) var brain drain 10-20 pct. Der er altså sket en mangedobling af brain drain over 50 år.

Derudover får byer med universitetsuddannelser, korte videregående uddannelser og gymnasier stillet den kommunale skatteværdi af de ansattes lønindtægt (som betales af staten) frit til rådighed, uden at de behøver investere så meget som en krone i det. Som for at føje spot til skade får uddannelsesbyerne også den kommunale skatteværdi af de studerendes statsbetalte SU.

Hvor meget disse skjulte statstilskud til uddannelsesbyernes kommuneskat løber op i, har jeg endnu ikke kunnet få nogen myndighed til at udregne.

Alene Københavns Universitets lærere, tap’er og studerende får udbetalt mere end 5 mia. kr. i løn og SU fra staten. Tager vi de mange andre uddannelsesbyers og institutionstypers statslønninger og SU-indtægter med, bliver beløbet af samme størrelsesorden som den eksisterende kommunale udligning. Alligevel indgår dette meget store statstilskud til uddannelsesbyernes kommunekasser ikke i den kommunale udligning.

Hvad dette brain- og skattedræn betyder, for yderkommunernes svækkede evne til at få den uddannede arbejdskraft tilbage, er økonomisk betydeligt, men først og fremmest en voldsom hæmsko for de pågældende kommuners reelle udviklingsmuligheder.

For at få en idé om det har jeg slået et par hundrede tilfældige navne op i Kraks Blå Bog. Dette værk kan vel anses som en samlet fortegnelse over de personer, der her i landet har klaret sig bedst i tilværelsen inden for samtlige professioner.

Heraf kan man se to klare tendenser:

Hovedstaden og de nordsjællandske kommuner er voldsomt overrepræsenteret med de personer, der har klaret sig bedst

Af de pågældende personer er der to dominerende andele mht. fødested. Den ene dominerende andel født på landet, i små landsbyer og uddannelsesbyer jævnt ud over hele landet, mens den anden dominerende andel er født i København og dens nordlige omegn.

Forældrene til denne gruppe er for de flestes vedkommende selv født langt fra København og bidrog derved for en generation siden til hovedstadsområdets brain drain af det øvrige land.

Med det nuværende brain drain på 50-70 pct. af yderkommunernes unge tegner det et sort billede for, hvordan yderkommunerne skal kunne klare behovet for initiativrig og/eller professionsuddannet arbejdskraft – og et særdeles lyst billede for især København og Nordsjælland.

Hvad er der så at gøre ved det? Jeg siger:

Fortsæt udflytningen af statslige arbejdspladser, indtil i hvert fald hver fjerde af dem ligger uden for København og de andre universitetsbyer.

Fratag alle kommuner den kommunale skatteværdi af SU’en og de statslønnedes løn, og lad dette beløb indgå i den øvrige kommunale udligning.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Forsiden lige nu
Om temaet

Flytningen fra land til by er taget til de seneste år. Jyllands-Posten undersøger, om Danmark er ved at knække over.

Annonce
Redaktionen anbefaler
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her