Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Hvad skal jeg sige til min kusine, når bomberne nu falder i Afrin?

Råb om hjælp fra en 16-årig kurdisk skoleelev i Danmark – hvorfor stopper verden ikke Tyrkiet?

Rahima Abdullah venter på en glad nyhed om, at verden har hørt det kurdiske folks stemme og vil hjælpe dem i kampen mod Tyrkiets præsident Erdogan. Foto: Brian Karmark

Jeg er en pige, som skriver med et hjerte fuld af smerte, fordi mit folk i min by, Afrin, har det meget dårligt. Mange børn og mennesker bliver dræbt hver dag, og mange huse bliver ødelagt på grund af bomberne.

Tyrkiets præsident Erdogan lyver for verden. Han siger, at han vil lave Afrin bedre og dræbe terroristerne. Men nej, det er en stor løgn. Folkene i YPG og YPJ, som han kæmper imod i Afrin, er ikke terrorister. Det er dem, der reddede verden fra verdens farligste organisation (Islamisk Stat). Det er dem, der har ofret mange martyrer, da de har kæmpet mod Islamisk Stat i Raqqa og mange andre steder.

Det er dem, som USA og hele verden støttede sig til, da de havde brug for dem til at stoppe IS, men i dag, når de har brug for verdens hjælp, er alle stille.

Hvorfor skal folk leve i krigen igen, bare fordi Erdogan synes det?

I dag findes der ikke nogen i verden, som kan hjælpe det kurdiske folk og redde dem fra ”terroristen” Erdogan, som kaster bomber over Afrin og dræber børn, folk, frihedskæmpere og ødelægger huse og forgifter folk med gasbomber. De soldater, som har kæmpet for, at verden kan leve i fred, bliver dræbt, uden at verden hjælper dem.

Når jeg taler med min lille kusine i Afrin, som kun er 10 år gammel, siger hun til mig, at hun er meget bange for lyden af bomberne. Hun kan ikke sove og vil ikke dø, men jeg ved faktisk ikke, hvad skal jeg sige til hende.

Skal jeg sige undskyld, fordi hele verden er stille i lyset af den uretfærdighed, der finder sted i dag i Afrin? Skal jeg sige ”du skal dø”, fordi der ikke findes nogen i vores store verden, som kan høre din stemme og hjælpe dig eller tvinge Erdogan til at stoppe sine soldater, der kaster bomber på jer, som bor i Afrin?

Eller skal jeg sige ”bare rolig du vil ikke dø nu”? Men hvad så, hvis hun bliver dræbt som mange andre børn på hendes alder Jeg kan ikke give hende en garanti for, at hun ikke vil dø, fordi i dag er alle folk og børn i Afrin i stor fare. Jeg behøver i virkeligheden én, som kan fortælle mig, hvad jeg skal sige til hende.

Jeg er nu 16 år gammel og har mistet min barndom i Syrien, da krigen begyndte. Det gør meget ondt, når man har haft en barndom, som var fuld af smerte og lyden af kugler og bomber. Jeg ønsker ikke, at min kusine og alle børn skal miste deres barndom på grund af det, der sker i dag i Afrin.

Fra nogle dage siden hørte jeg en meget dårlig nyhed. Vores hus i en landsby ved Afrin, hvor min bedsteforældre bor, blev bombet, men heldigvis ramte bomben ikke det værelse, hvor de sad på det tidspunkt.

Men siden flygtede de til en anden landsby og har nu ikke noget hus at bo i. De er som mange familier, der har mistet deres hjem, og snart vil der ikke være noget at spise. Snart vil der ikke være noget medicin til at behandle de sårede og syge på hospitaler.

Jeg har meget ondt i min hjerne og mit hjerte nu, for hvis bomben havde ramt et par meter længere fremme, ville jeg have mistet mine bedsteforældre. Men hvem kan give mig en garanti for, at jeg ikke vil miste dem næste gang, hvis disse militære fly fortsætter med at ramme Afrin? Skal verden ikke hjælpe resten af børnene og folket i Afrin?

De fleste af menneskerne i Afrin har haft mange dårlige oplevelser i Aleppo, hvor krigen begyndte. Men de flygtede til Afrin for at have det godt og leve i fred, og faktisk har de levet et liv i sikkerhed i Afrin, indtil Erdogan bestemte sig for at angribe dem og sende sine soldater, hæren og militære fly mod dem.

Jeg og min familie flygtede selv fra Aleppo til Afrin og har levet der i tre år, før jeg kom til Danmark for over to år siden. Jeg og mit folk havde det meget godt, og vi var så glade, men i dag er mit folk ikke længere glade og i sikkerhed. Jeg spørger meget mig selv om, hvorfor folk skal leve i krig igen, bare fordi Erdogan synes det.

Jeg bruger det meste af min tid foran fjernsynet og venter på en glad nyhed om, at verden har hørt mit folks stemme og vil hjælpe dem. Jeg føler mig bange dybt nede i mit hjerte, og jeg vil aldrig føle mig glad igen, før freden kommer tilbage til Afrin.

Jeg kalder på humanitære organisationer, menneskerettighedsorganisationer og organisationer for børns rettigheder og alle dem, der kan hjælpe i hele verden, for at hjælpe mit folk og stoppe mordene og uretfærdigheden, der finder sted i dag i Afrin, fordi alle skal hjælpe med at give min kusine og alle børn en god barndom og mit folk et sikkert liv.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Forsiden lige nu
Annonce
Redaktionen anbefaler

Fra røvere til soldater

Fire eksempler på personer, der først var ordinære kriminelle, som lavede tyverier, røverier og andre lovbrud, men som derefter blev terrorister, der opfattede sig selv som islams krigere.
Mere
Annonce
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her