Skatten skal (fortsat) sættes ned

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

I Danmark har vi OECD’s højeste skattetryk. Danskerne er dermed blandt de folk i verden, der har mindst til sig selv, når de har gået på arbejdet og tjent penge. I visse tilfælde kan det nærmest ikke betale sig at gå på arbejde.

Vi har et velfærdssamfund med gratis skolegang, gratis adgang til sundhedsvæsnet og gratis ældrepleje m.v. Hele forudsætningen for, at vi også i fremtiden kan tilbyde danskerne den slags tilbud, er, at nogle tjener penge og investerer i danske arbejdspladser.

De mennesker, der har mest brug for de mange forskellige offentlige ydelser, er alt andet lige også de mest udsatte mennesker: Folk, som er kronisk syge, ældre medborgere, personer med sociale problemer. Derfor er det også disse grupper danskere, som har mest brug for, at det stadig kan betale sig at arbejde og tjene penge i Danmark. For kun derved betales der skat til fælleskassen.

I en global verden er det stadig lettere at flytte investeringer og dermed arbejdspladser derhen, hvor forholdene er bedst. Vi kan da også konstatere, at opsvinget i højere grad giver vækst og fremgang i landene omkring os. Vi går dermed glip af nye indtægtsmuligheder, ligesom vi står svagere i kampen om fremtidens arbejdspladser. De svage grupper må dermed forvente, at fremtidens velfærdsniveau må sættes ned, hvis indtægter og udgifter skal balancere på Danmarks budget.

Det er uansvarligt at insistere på at holde de offentlige udgifter og skatterne oppe. Ikke kun fordi det hæmmer vores konkurrenceevne og velstand på lang sigt, men også fordi offentligt forbrug er det forkerte virkemiddel under en højkonjunktur, som vi har lige nu. Offentligt forbrug er på kort sigt omkring dobbelt så aktivitetsskabende som skattelettelser.

I en tid hvor arbejdsmarkedet er tæt på at nå kapacitetsgrænsen, og virksomhederne mangler stadig mere kvalificeret arbejdskraft, vil øget offentlig forbrug kun betyde en overophedning af økonomien med prisstigninger til følge. Det udhuler opsvinget i Danmark til skade ikke mindst for de udsatte grupper, der har allermest brug for et solidt velfærdssamfund.

VLAK-regeringen trækker skatter og afgifter i den rigtige retning. Nemlig nedad. Ikke så meget som vi gerne ville – men i den rigtige retning. Vi har bl.a. fået lempet registreringsafgiften på biler. Der er gennemført en erhvervspakke med diverse afgiftslettelser. Pso-afgiften er fjernet, og senest er beskatningen af fri telefon blevet fjernet.

Vi sidder i disse dage og forhandler om udmøntning af skattelettelser for yderligere 3,5 mia. kr., som er fundet ved forskellige reformtiltag på arbejdsmarkedet.

Skatter og afgifter skal forsat sættes ned. Ikke mindst i en tid, hvor verdensøkonomien buldrer derudad, men hvor vi i Danmark halter bagefter, hvorved velfærden til fremtidige generationer vil komme på spil.