Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

DR er en dyr forretning, men her får vi indhold, som vi ikke kan få andre steder

Der bliver dog truffet beslutninger, som mildest talt virker uklare og ugennemtænkte.

DR er udsat for mange tørre tæsk. Politikerne mener, at det er for dyrt at drive og vil svinge sparekniven. I befolkningen er der en holdning om, at man ikke får nok for licenskronerne – hvis man overhovedet mener, at man bør være tvunget til at betale.

Andre medier råber op om skæv konkurrence, fordi DR lever af skattekroner og ikke skal tjene pengene selv.

Alligevel er der for mig at se et stort men. Et men, som kritikerne overser. Et men, der tager DR i forsvar. DR er lige nu et mediehus, der leverer en unik vare. Ting, som vi vil se og høre – og ting, som vi ikke vidste, vi ville se og høre. Ting, vi ikke kan få andre steder.

DR samler nationen med dramaflagskibene søndag aften. Tryllebindende indhold, der ikke bare bidrager til en times underholdning, men til flere diskussioner over hele landet i løbet af ugen, indtil næste afsnit ruller over skærmen.

Anerkendelsen er også til at få øje på i resten af verden, hvor produktionerne vinder den ene pris efter den anden. DR er blevet Danmarks kulturelle udstillingsvindue, der brander os over for filmindustrien.

Og DR’s nyhedsafdeling evner for det meste at ryste solid og gennemarbejdet journalistik ud af ærmet, der ikke bare oplyser, men som kortlægger vores samfunds udfordringer og dilemmaer. Og det siger jeg, til trods for at min virksomhed en gang har været udsat for knap så gennemarbejdet research fra samme afdeling.

”DR dares to be different”, når det gælder om at finde på nye kanaler og programmer. Hvem skulle ellers have fundet på Ramasjang til de mindste og DR3 til de unge, der gennem dokumentariske serier tager udgangspunkt i aktuelle tendenser. Hvem skulle ellers udfordre den gængse radios flødepop og gangsterrap med upcoming musik i P6 Beat?

Hvem skulle ellers prikke til vores grænser og selvforståelse med provokerende satire? Og hvem kan levere baggrund, indsigt og perspektiv fra ind- og udland, sådan som P1 gør i dag?

Alt sammen i samme mediehus og med fri adgang for alle. Det kan kun DR, fordi det er en virksomhed, der er renset for kommercielle interesser og frigjort fra kravet om konstant høje seer- og lyttertal.

Det leder mig hen til det allervigtigste forsvar for mediehuset: De tilbud, vi får fra DR, er renset for kommercielle interesser.

Har vi råd til at miste eller væsentligt forringe et ikkekommercielt mediehus i en tid og fremtid, hvor kommercielle kræfter i stigende grad er afsender på langt de fleste informationer, som vi ufiltreret får smidt i hovedet? Informationer, der kommer i en form, hvor det kan være svært at gennemskue, hvem den reelle afsender er og intentionerne bag?

Har vi lyst til at skære ned på et mediehus, hvor vi med sikkerhed ved, at her får vi kun oplysning for oplysningens skyld?

Som erhvervsleder er jeg som så mange andre heller ikke synderligt imponeret over den måde, DR drives på som forretning. Der bliver til tider truffet beslutninger, som mildest talt virker uklare og ugennemtænkte.

Man burde for eksempel gøre op med, at det er Folketinget, der udpeger en stor del af bestyrelsen. I stedet bør man rekruttere nye bestyrelsesmedlemmer professionelt, som det sker i virksomheder som min egen.

Ledelseslaget i DR ser også ud til at være tykt som beton. Denne struktur kunne man uden tvivl godt luge ud i og prioritere ledere, der er mere forretningsorienterede. Og hvis man endelig skal se på at spare lidt penge, så kunne man dæmme op for, at flere programmer og kanaler udelukkende udkommer på nettet.

Som det er nu, er jeg ikke i tvivl om, at et crash and burn ville lure i horisonten, hvis ikke DR var offentligt finansieret.

3,7 mia. kr. er mange penge – men som jeg ser det, har vi ikke råd til at miste et mediehus, der er frigjort for kommercielle interesser. Derfor vil jeg sende en opfordring til politikerne, inden de svinger sparekniven over DR: Vi har brug for DR, så prioritér det eneste ikkekommercielle mediehus, vi har.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.