Annonce

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Drop myten om et land i ubalance

Tal fra bl.a. Finansministeriet viser, at særligt provinskommunerne oplever fald i ledigheden og højere vækst.

Steen Christiansen, borgmester i Albertslund Kommune | John Schmith Andersen, borgmester i Frederikssund Kommune

Tal fra bl.a. Finansministeriet viser, at særligt provinskommunerne oplever fald i ledigheden og højere vækst. Derfor mener 34 hovedstadskommuner, at det er selve udligningssystemet, der er i ubalance og ikke Danmark, som en lang række provinskommuner ellers påstår.

Her går det dårligt – send endnu flere penge. Sådan lyder det fra en lang række danske provinskommuner i debatten om, hvordan udligningssystemet skal udformes fremover. Men står det nu også så dårligt til, at udligningen fra øst til vest ligefrem skal fortsætte med at stige?

Det skal ikke udvikle sig til en konkurrence om, hvilke kommuner der har det hårdest. Men faktum er, at hovedstadsområdet rummer nogle af de mest socialt belastede kommuner. Det betyder, at kommunerne i hovedstadsområdet bl.a. har en markant højere andel af borgere, der har en lav indkomst i en årrække, hjemløse, indvandrere og efterkommere.

Samtidig viser tal fra Finansministeriet, at ledigheden er på vej ned i hele landet. Og at den ligefrem er lavere i land- og yderkommunerne end i bykommunerne. Det bakkes op af en analyse fra Dansk Erhverv, der viser, at selv uden yderligere vækst i beskæftigelsen vil det være vanskeligt for virksomhederne at finde nye medarbejdere i Vestjylland, på Vestfyn og i Sønderjylland. Dansk Erhverv konkluderer derfor, at det, som nogle kalder Udkantsdanmark, bestemt ikke har høj ledighed.

Dertil kommer de seneste tal fra Danmarks Statistik, der viser, at der er fremgang i væksten i hele landet. Undtagen bl.a. Nordsjælland, der måske overraskende for nogen, har oplevet en negativ vækst i bnp pr. indbygger de seneste 10 år. I samme periode har Sydjylland og Bornholm til sammenligning haft en vækst på næsten 15 pct.

Ikke nok med det, så har staten iværksat en række initiativer, der understøtter den regionale udvikling uden for Hovedstadsområdet – det er f.eks. det kommende forsvarsforlig, hvor regeringens udspil lægger op til at øge de årlige udgifter med 4,8 mia. kr, hvilket sandsynligvis er uden for hovedstadsområdet, fordobling af bredbåndspulje samt udflytning af flere tusinde statslige arbejdspladser i 2015 og 2017.

Så når provinskommunerne kræver endnu flere milliarder i udligning, må vi sige, at det ikke er Danmark, der er i ubalance. Det er udligningssystemet.

Udligningen fra Østdanmark til Vestdanmark er allerede steget voldsomt igennem de sidste 10 år. I 2018 sender hovedstadskommunerne 13,3 mia. kr. til kommunerne i resten af landet. Det er en stigning på 90 pct. siden 2007. Og selv om vi gerne påtager os det ansvar, der følger med at være vækstmotor for hele Danmark, er grænsen nået for vores borgere. Nok er nok.

Højere udligning fra øst mod vest rammer nemlig sygeplejersken, håndværkeren og deres børn, der bor i hovedstadsområdet. Det er på ingen måde rimeligt over for dem, hvis de skal betale endnu mere i skat for at flytte milliarder til resten af landet, som har lavere skat, højere service, og hvor familierne tilmed har 96.000 kr. mere i rådighedsbeløb om året end tilsvarende familier i hovedstadsområdet.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Debat: Den ekstra mia. kr. til hospitalerne er stort set brugt, inden pengene overhovedet er afsat
Lisbeth Lintz, Camilla Rathcke, Grete Christensen, Karen Stæhr, Bodil Otto
Hvor hospitalerne før skulle leve op til kravet om 2 pct. produktivitetsforbedring for at få del i en særlig pulje penge, skal de fremover leve op til en række krav om f.eks. reduktion i antal sygehusforløb pr. borger.
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Fodbold uden dommerfejl er ikke fodbold

Jens-Kristian Lütken
Magien forsvinder fra fodbold, hvis den skal være ren og retfærdig

International debat og analyse: Den oversete humanitære krise i Latinamerika

Ninna Nyberg Sørensen
Flere end tre millioner mennesker har forladt Venezuela, hvis økonomiske krise får stadig større konsekvenser for befolkningen. Nabolandene taler om en humanitær flygtningekrise, og flere er i gang med at tage ekstraordinære migrationspolitiske skridt.

Kommentar: Den private ejendomsret: nu lidt mindre krænkelig

Palle Weis
Der er grund til at rose de nye fremskridt ift. ekspropriation, men der er et stykke endnu, før ejendomsretten er ukrænkelig.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her