Annonce

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Folkedomstolens dom: I må ned med nakken

Efter kommunalvalget har der været en voldsom debat om det at modtage eftervederlag, når politikerne har forladt et borgmesterhverv.

Efter kommunalvalget har der været en voldsom debat om det at modtage eftervederlag, når politikerne har forladt et borgmesterhverv. Grunden til den megen debat er, at både Enhedslisten og DF har været nådesløse i deres kritik af – læs: jagt på – f.eks. Venstres tidligere forsvarsminister Carl Holst.

Nu oplever vi så, at Enhedslistens tidligere miljøborgmester Morten Kabell – trods Enhedslistens grundholdning – fastholder, at han ønsker at modtage eftervederlaget. DF’s tidligere kultur- og fritidsborgmester, Carl Christian Ebbesen, har efter en kammeratlig snak med partiets ledelse valgt at sige nej (tak) til eftervederlaget. Både Kabell og Ebbesen går direkte ud i vellønnede job, efter at de har forladt borgmesterkontorerne.

Folkedomstolen har talt: Sådanne pampere må ned med nakken. Begge d'herrer bliver ramt af det, ”man” kalder hykleri af værste skuffe. Når det tidligere gjaldt andre, så var tonen ren. Her er det så, at balanceakten indtræder. Eftervederlaget efter de funktioner, der berettiger til noget sådant, er indskrevet i kontraktens bestemmelser.

Jeg finder det derfor ganske urimeligt, at kalkunjagten på Carl Holst fik lov til at køre så længe, at han måtte trække sig fra forsvarsministerhvervet. Selv om jeg stort set i ét og alt er lodret uenig med Morten Kabell og Enhedslisten generelt, mener jeg, at jagten på ham bør stoppe. Fortsætter jagten på ham, svarer det til, at folkedomstolen beslutter sig til at piske en stemning op om en hvilken som helst toppolitiker.

At forlange, at man skal frasige sig eftervederlaget, svarer til, at man er blevet enige om, at én eller flere toppolitikere skal frasige sig f.eks. 10 pct. af lønnen. Det er ikke rimeligt at kalde folk, hvad enten de er fra Venstre eller Enhedslisten, grådige eller griske, hvis de modtager den løn eller det vederlag, deres lønaftaler giver mulighed for. Det er muligt, at det er urimeligt, at der ydes eftervederlag efter forskellige hverv. Er det tilfældet, bør det fremgå af den aftale, de aflønnes efter.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Ejvind Bitsch, pens. friskoleleder, Kalundborg
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Ugens udvalgte: Jeg er bekymret for mine børns fremtid
Ulrich Dethlef Húnfjörð Jørgensen
Efterkrigsgenerationen har undladt at gribe ind i tide over for forurening og global opvarmning i jagten på økonomisk vækst og større forbrug.
Debat: Den ekstra mia. kr. til hospitalerne er stort set brugt, inden pengene overhovedet er afsat
Lisbeth Lintz, Camilla Rathcke, Grete Christensen, Karen Stæhr, Bodil Otto
Hvor hospitalerne før skulle leve op til kravet om 2 pct. produktivitetsforbedring for at få del i en særlig pulje penge, skal de fremover leve op til en række krav om f.eks. reduktion i antal sygehusforløb pr. borger.
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Fodbold uden dommerfejl er ikke fodbold

Jens-Kristian Lütken
Magien forsvinder fra fodbold, hvis den skal være ren og retfærdig

International debat og analyse: Den oversete humanitære krise i Latinamerika

Ninna Nyberg Sørensen
Flere end tre millioner mennesker har forladt Venezuela, hvis økonomiske krise får stadig større konsekvenser for befolkningen. Nabolandene taler om en humanitær flygtningekrise, og flere er i gang med at tage ekstraordinære migrationspolitiske skridt.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her