Annonce

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Vi skal gribe langt tidligere ind over for unge i udsatte boligområder

I kampen mod parallelsamfund kan nedbrydning af bygninger og mere politi ikke stå alene.

En tidlig indsats rettet mod udsatte børn er forudsætningen for at kunne præge deres vej i livet. Give dem muligheden for en tryg barndom. Og dermed samme start på livet, som alle andre børn får. Det gælder børnene i de udsatte boligområder, ligesom det gælder alle andre steder.

I kampen mod parallelsamfund kan nedbrydning af bygninger og mere politi ikke stå alene. Vi skal også turde tage fat i familierne og børnene langt tidligere, end tilfældet er i dag. Ellers får vi aldrig brudt den negative sociale og kulturelle arv, som desværre er udsigten for en gruppe af børn, der vokser op i Danmark.

I efteråret konstaterede justitsministeren, at der ikke er viden om, hvor mange børn der vokser op i hjem med en far eller bror, der er bandemedlem eller på anden vis dybt voldelig og kriminel. Faktum er, at der ikke automatisk indløber information til de sociale myndigheder om børn i hjemmet, når en far eller en storebror noteres i banderegisteret.

Men den viden er jo netop afgørende for at gå ind i familien og finde ud af, om barnet bør fjernes, eller der skal sættes ind med andre tiltag. Derfor bør informationen om vold og kriminalitet i familien som en selvfølge tilgå de sociale myndigheder og udløse en vurdering af barnets tarv.

Samtidig er det et problem, som professor i sociologi ved Aalborg Universitet Inge Bryderup peger på, at antallet af børn med ikkevestlig baggrund, der anbringes tidligt i deres opvækst, er langt mindre end antallet af etnisk danske børn.

Hvorimod unge drenge med ikkevestlig baggrund i 14-17-årsalderen har særlig stor risiko for at blive anbragt uden for hjemmet.

Det er ganske enkelt for sent først at fjerne en ung i teenagealderen, hvis man skal give de børn en fair chance for at få et ordentligt liv med alle de muligheder, som andre børn har. Også her er der grund til at kigge vores system grundigt efter i sømmene.

Vi ser desværre børn i de udsatte boligområder, der allerede starter en kriminel løbebane i otteårsalderen.

Når man starter så tidligt, og der samtidig ikke er et system, der er klar til at sætte ind over for den mistrivsel, som kriminaliteten er et udtryk for med både konsekvens og sociale indsatser, er der stor risiko for, at mistrivslen og den kriminelle løbebane udvikler sig. At de bliver identitetsskabende og et brændemærke for livet.

Derfor er det heller ikke godt nok, at regeringens nye ungdomskriminalitetspakke først gælder, fra den unge er 12 år. Vi skal have en ungdomskriminalitetspakke og en social indsats, der virker uanset alder.

I sommer foreslog vi i Socialdemokratiet, at vi skal sætte langt tidligere ind over for organiserede kriminelle familier, hvis vi for alvor vil problemerne med utilpassede børn og unge i de udsatte boligområder til livs. Vi skal som samfund tage aktivt del i flere familiers hverdag. Vise interesse med besøg og undersøgelser.

Det skal gøres langt tidligere og med større automatik – og der må ikke være berøringsangst for at banke på døren og få fjernet børn fra forældre, der åbenlyst ikke besidder forældreevner, blot fordi den kulturelle baggrund er en anden. Reaktionerne fra en række børneorganisationer og partier dengang var afvisning.

De mente, at vores forslag var alt for hårdt. Hårdt over for hvem? Forældre, der ikke er i stand til at tage sig af deres børn. Det lever vi med. For vi mener omvendt, at det er et kæmpe svigt af børnene, når vi som samfund undlader at gribe ind. Vi skal stille os ved siden af de børn, der har brug for en hjælpende hånd til ordentlig opvækst.

Derfor er den tidligere indsats helt essentiel, hvis vi skal modsamfundene til livs, og hvis vi skal give alle børn en mulighed i livet.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Debat: Aukens omvendelse
Ole Hyltoft, forfatter, Tisvilde
Nu, da det er ved at blive pænt og dannet at bekende sig til det danske, siger folketingsmedlem Ida Auken for piber og trommer, at hun er grundigt dansk.
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: 100 år – alligevel ikke i mål

Eva Kjer Hansen
I dag har selv mændene indset, at vi dog dur til andet end kartofler og sovs. Men der mangler fortsat flere kvinder i politik.

Blog: Muhammed Ali og underkastelsens kultur

Mikael Jalving
Friheden er det eneste sprog, vi taler, og det får mange til at tale udenom det egentlige, når det gælder islam.

Blog: Nej, en høne er ikke min søster af en anden art

Anna Thygesen
Jeg har lagt mig ud med Go Vegan-folket, og det skal man ikke gøre. Jeg er seriøst nervøs for, hvad det skal ende med, hvis de på nogen måde får gang i en større bevægelse.

Debat: Fornyet behov for EU’s frihandelsdagsorden

Jan E. Jørgensen, EU-ordfører (V)
Præsident Trump er ikke ligefrem begejstret for de liberale værdier om frihandel, som USA ellers har været bannerfører for siden Anden Verdenskrig.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her